På siden her udgiver vi fra Holme-Rundhøj Dagtilbud løbende artikler med information om, hvordan vi arbejder i hverdagen og inspiration til, hvordan I som forældre kan understøtte det derhjemme.
Vi bestræber os på at lave indhold, I som forældre skal kunne se meningen med at læse/se og i et sprog, som er til at forstå.
Målet med indholdet er:
At øge kendskabet til dagtilbuddet og få de gode historier ud til jer forældre, om hvad vi vil med jeres børn.
At øge forældres bevidsthed om sammenhængen mellem hjem og institution med et fokus på hjemmelæringsmiljøer.
I de fleste skoledistrikter i Aarhus Kommune er der ét dagtilbud til én skole. Hos os er det anderledes – vi dækker som dagtilbud to skoledistrikter; ja I gættede det: Holme Skole og Rundhøjskolen. Det betyder, at vi samarbejder tæt med begge skoler for at sikre en god og tryg skolestart for alle børn.
Alle vores børnehaver har en før-skole-gruppe, hvor de samler de børn, som skal begynde i skole. De grupper deltager i legepladsdage, hvor alle skolebørn i dagtilbuddet mødes på legepladsen rundt i afdelingerne foråret igennem. De samles også i Hørhaven i to hele dage i maj, hvor de er delt op i grupper, alt efter hvilken skole de er indskrevet på. Der er en gruppe til Rundhøjskolen, Holme Skole og ’øvrige skoler’. I de dage kommer 1-2 pædagoger fra vores to distriktsskoler på besøg for at hilse på børnene og få det første indtryk af den gruppe børn, som skal starte hos dem.
Besøg på skolerne inden indskrivning
I oktober året før skolestart åbner skoleindskrivningen, som foregår digitalt. For skolestart i 2026 får alle forældre til børn, som er født i 2020 brev i E-boks den 20. oktober 2025 . Her er information om skoleindskrivning og link til den digitale indskrivning
Det er derfor også i oktober, at begge skoler holder informationsmøder for interesserede forældre. I november inviterer skolerne også på besøg en sen eftermiddag, hvor børnehaveklasseledere og sfo-pædagoger giver de kommende skolestartere en smagsprøve på skole- og sfo-livet.
Informationsmøde
Rundhøjskolen: Onsdag 1. oktober 2025 kl. 16.30-18.00
Holme Skole: Tirsdag 28. oktober 2025 kl. 17:00 - 18:30
Smagsprøve på skole- og sfo-liv
Rundhøjskolen: Tirsdag 4. november 2025 kl. 16.30-18.00
Holme Skole: Onsdag 12. november 2025 kl. 16:00 - 17:30
Personale fra skolen og dagtilbuddets afdelinger mødes desuden i løbet af foråret og udveksler information om børnegruppen og de enkelte børn. Det sker for at sikre den bedste overgang fra dagtilbuddet til skolen. For børn med særlige behov er det nødvendigt med et netværksmøde omkring barnet inden skolestarten. Forældre og fagpersoner, der er relevante i forhold til barnet og dets skolestart, deltager i mødet.
Arrangementer frem mod august 2026
Herudover indbyder de to skoler til forskellige arrangementer for indskrevne børn og deres forældre hele skoleåret.
Oversigten over alle arrangementer kan ses her:
Billeder fra Hørhavedagene i maj hvor kommende skolebørn fra alle afdelinger er samlet.
Børnene deles op i grupper alt efter hvilke skoler, de skal på (markeret med farven på vesten.)
Basen er ved en shelterplads, men både eng, skov og strand udforskes over de to dage. Målet er, at de kommende skolekammerater lærer hinanden at kende og øver sig i at være sammen med børn og voksne, de ikke kender.
(Reportagen herunder er fra 2020, men det lokale arbejde i dagtilbuddet med skolebørnsgrupperne fungerer på samme vis i dag.)
59 børn i blå, grønne og røde veste myldrer rundt på Elverhøjs legeplads. De kommer ud i hver en krog, bag hver en busk og løfter hver en sten i deres jagt på de 15 små stykker træ med et tal på. Det er nissen, der har gemt dem – og nu er der brug for deres hjælp til at finde dem igen og lægge dem i den rigtige rækkefølge.
Det er kommende skolebørn fra Jorden Rundt, Tulshøjvej 5 og Holmetræet, som er på besøg. Samtidigt mødes skolebørnsgrupper fra de øvrige afdelinger i Holme Børnehus. Det bliver ganske enkelt for mange børn på legepladsen, hvis alle 113 samles ét sted.
Kendskab giver tryghed
Det er anden gang, at børnene møder hinanden – og det kommer til at ske to gange mere, inden hele flokken tager i Hørhaven to hele dage i maj. Sådan har det været i mange år efterhånden – og det er en ubetinget succes.
”Det er en god måde for børnene at lære deres kommende skolekammerater at kende lige så stille. Målet er, at de får kendskab til hinanden, fordi det giver tryghed og genkendelighed, når de starter i den nye verden, som skolen jo er,” fortæller Susanne, som er pædagog i Holmetræet og ansvarlig for skolebørnsgruppen.
Hun uddyber, at der kan være bekymring hos både forældre og børn, når der er få børn i børnehaven, som skal starte i skole. Men gennem skolebørnenes mange møder, finder børnene ofte ud af, at de kender nogen fra gymnastik eller svømning – eller også kommer de til at kende nogen nye. Og så er det slet ikke så farligt længere; der er jo allerede venner i den nye skole.
Hovedparten af børnene skal gå på de to skoler i vores distrikt: Holme Skole og Rundhøjskolen. Men der er også en gruppe, som skal på andre skoler; de fleste fordi de bor i et andet skoledistrikt.
”Det viser sig, at der næsten altid er mindst én, som skal på samme skole som dem. Så kender de nogen, når de skal starte – og vi kan fortælle forældrene, at barnet allerede har mødt en ny ven i dagtilbuddet, som skal starte samme sted,” siger Susanne.
Det er svært i starten
Tilbage på Elverhøjs legeplads har børnene måtte opgive at finde den sidste brik – nissen har simpelthen gemt den for godt. Det er i stedet blevet tid til, at børnene skal samle sig i tre grupper: dem med røde veste, som skal gå på Holme Skole, dem med grønne veste, som skal på Rundhøjskolen og dem med blå veste, som skal på andre skoler.
Der breder sig en rød, en blå og en grøn rundkreds rundt på legepladsen og navnerunder og ’banke-bøf’-leg går i gang. For nogen af børnene er det lidt svært, hvis der hverken er kendte voksne eller kammerater i deres egen rundkreds. Men det ændrer sig, fortæller Susanne.
”Bare det at fortælle, hvad man hedder, kan være svært i starten, når man ikke kender alle de andre. Men det ændrer sig efterhånden, som vi lærer hinanden mere og mere at kende.”
Når det er tid til de to dage i Hørhaven, bliver de 113 kommende skolebørn hentet i busser ved børnehaven. I det store grønne område, som ligger i et bakket landskab med en skænt ned til Aarhusbugten, samles børn og voksne ved et lejrområde med bålplads og tre shelters. Det er basen – og herfra udgår små ekspeditioner, lege leges og opgaver løses. Alt sammen i de tre skole-grupper: rød, blå og grøn.
”De to dage i Hørhaven giver virkelig noget godt til børnenes kendskab til hinanden, fordi de mest er sammen med de andre børn, der skal starte på samme skole som dem,” forklarer Susanne, som også giver en forklaring på de tre farver:
” Det er dels noget lavpraktisk for de voksne, at det er nemt at overskue, hvem der hører til i hvilken gruppe, når man har så mange børn samlet. Men det er lige så meget af hensyn til børnene. Når de ser én med samme farve vest som dem selv, ved de med det samme, at det er en af dem, de skal gå i skole med. De kan hurtigt afkode, hvor mange der er, som skal samme sted hen som dem – og det hjælper dem til at få blik for de andre,” siger hun.
Meget af arbejdet med at blive skoleklar foregår naturligvis hjemme hos jer forældre. Og ofte vil I høre skolerne fortælle, at det vigtigste for dem, netop er den selvhjulpenhed, som vi arbejder med helt fra vuggestuen. Når barnet starter i skolen, skal de nemlig kunne langt det meste selv. Find evt. råd og inspiration her:
Læs 'Sådan bliver junior skoleklar' fra 'Vores Børn', hvor en pædagog fra Kløverhulen byder ind
I 2025-2027 er vi en del af en prøvehandling, hvor vi har delt ledelse mellem Skåde-Højbjerg og Holme-Rundhøj Dagtilbud. Det betyder, at de to dagtilbud deler dagtilbudsleder, en vicedagtilbudsleder og har fælles lederteam.
Målet er at højne den pædagogiske kvalitet i begge dagtilbud bl.a. gennem stærkere faglighed i den pædagogiske ledelse.
I perioden er også bestyrelsen for de to dagtilbud lagt sammen for at bringe flere perspektiver ind i samarbejdet.
Leder og medarbejderrepræsentant:
Mette Guldager - dagtilbudsleder
Nina Lund Christensen - Pædagog i Kridthuset
Forældrerepræsentanter fra Skåde-Højbjerg Dagtilbud
Hans Lambert Pedersen - Kridthuset
Peter Larsen - Spirrevippen
Sten Nico Jørgensen - Elmehøj
Forældrerepræsentanter fra Holme-Rundhøj Dagtilbud
Niklas Nyborg - Holmetræet
Asta Kingo Bjerregaard - Holme Børnehus
Christian Bremer Schmidt - Flyverhøjen
Minne Line Nedergaard Mikkelsen - Kløverhulen
Mathias Larsen Ruge - Jorden Rundt
Rune Brændgaard - Elverhøj
I hver afdeling vælges et forældreråd. Det består af fem forældremedlemmer (+2-3 suppleanter), en medarbejder og den pædagogiske leder.
Fra hvert forældreråd vælges én repræsentant til dagtilbudsbestyrelsen, så alle afdelinger er repræsenteret her. Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmet repræsenterer sit forældreråd/sin afdeling – og ikke sig selv.
I bestyrelsen sidder desuden dagtilbudslederen og repræsentanter for medarbejderne.
Forældrerådet er med til at klæde dagtilbudsbestyrelsen på, så den træffer de bedst mulige beslutninger for alle afdelinger i dagtilbuddet.
Hvornår er der valg?
Der skal hvert år senest være foretaget valg til forældrerådet den
1. september – de enkelte afdelinger melder ud, hvordan det kommer til at foregå lokalt.
Herefter vælges bestyrelsesrepræsentanten blandt forældrerådsmedlemmerne. På bestyrelsens konstituerende møde vælges en bestyrelsesformand blandt forældrerepræsentanterne.
Hvis du er forælder til et børnehavebarn, har du med garanti hørt mindst ét ord komme ud af barnets - eller en kammerats - mund, som du syntes var upassende. Og ikke bare ’prut’, ’numselort’ eller ’tissemand’. Mere i stil med ’fucking’, ’kælling’ eller ’idiot’. Du undrer dig, for sådan taler I ikke derhjemme.
I Holme Børnehus’ børnehave var det blevet et tiltagende problem med det grimme sprog mellem børnene, og de besluttede derfor at gøre noget ved det. De skrev til forældrene og bad om at de hjalp til med at ændre børnenes sprog – både det verbale og det kropslige.
”De lærer jo altså ikke de ord af os voksne i børnehaven. Og forældrene siger, at de heller ikke er hjemme hos dem selv. Men det er et fælles problem, som vi skal arbejde sammen om at løse,” fortæller Lene Wittendorf, som er pædagog hos de ældste børnehavebørn.
Kom med forslag til andre ord
I børnehaven har de arbejdet med det på en ugentlig samling for aldersopdelte grupper. Her har der været fokus på hvordan man behandler hinanden, hvordan man kan sige fra på en god måde og hvad det gør ved én, når andre taler grimt. Det har de gjort gennem samarbejdsøvelser, spejlbilleder, massage, kigget på ansigtsudtryk og talt om reaktioner ud fra billeder og små historier.
”Vi kunne jo konstatere, at selvom vi påtalte det hver gang, der kom noget grimt ud af deres mund, så hjalp det ikke at sige, at vi ikke ville høre bestemte ord. I stedet har vi fokus på hvad sproget betyder for relationer, og hvad de kan sige eller gøre i stedet for,” forklarer Lene.
Børnehaven har blandt andet bedt forældrene om også at tale med børnene om derhjemme, hvad det gør ved andre mennesker at blive talt til i et voldsomt sprog. Og foreslået at de også giver deres børn forslag til andre ord at bruge, end de grimme de kommer til at sige.
”Somme tider ved børn jo ikke engang, at det er et grimt ord, de bruger. Her kan vi spørge ind til det, forklare at det ikke er gode ord at bruge og så komme med en forslag til et andet ord. Det er en god idé med en anvisning, til det man ønsker, i stedet for bare at sige ’det vil jeg ikke høre’,” siger hun.
Hun peger også på, at vi som forældre kan synes, det er sjovt, når de allermindste siger bandeord. ’Fuck’ er næsten lidt nuttet, når det kommer ud af munden på en to-årig, men pludselig vil vi ikke have det mere, når de bliver lidt større. Det kan være svært at navigere i som barn.
Fokus på hvad grimme ord gør ved andre
I børnehaven er de helt med på, at det også er en del af børns sproglige udvikling at eksperimentere med sproget. De skal næsten alle igennem en fase, hvor de siger prut, tissemand og tissekone for lige at prøve det af. Hvis det tager overhånd, beder de voksne dem om lige at gå lidt for sig selv og sige alle de ord.
Lene understreger, at det, de har fokus på og som de oplever som problematisk, er når børnene begynder at bruge ukvemsord til andre børn eller de voksne, fx i en konflikt. Ord som gør ondt, og som andre bliver kede af at blive kaldt.
”Hvis de bruger de grimme ord overfor hinanden og mod hinanden – eller mod de voksne - skal vi reagere. Det gælder både i børnehaven og derhjemme. Nogen børn afsøger grænser med sproget – og dem må vi gerne sætte. I øvrigt også for andre folks børn,” understreger Lene Wittendorf.
For du har måske også oplevet at blive mødt af en voldsom salut af et af de andre børn i børnehaven. Som forælder bliver man måske lidt paf – og kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt at sige eller gøre. For kan man opdrage på andre folks børn?
”For mig at se, er det helt i orden, at man her viser barnet, at det ikke er OK. Man kan fx sige ”Hej, Ved du hvad – det vil jeg ikke have, at du kalder mig.” Børn har brug for tydelige voksne, og det er helt rimeligt at sætte sin egen grænse overfor barnet,” mener Lene.
Er du dum eller hva’?
I Holme Børnehus har de også opfordret forældrene til at have en opmærksomhed på, hvad børnene ser i Tv, på YouTube og hvilket sprogbrug, der er i de spil, de spiller. For det kan være voldsomt sprogbrug, som børnene oplever i populærkulturen og som de tager med sig i deres eget sprog. Andre gange er det mere uskyldigt.
”På et tidspunkt begyndte en af de store drenge at gå og sige ’Er du dum eller hva’?’ hele tiden. Det reagerede vi selvfølgelig på. Det viste sig, at det var omkvædet fra en ny sang, han havde hørt. Lidt som dengang alle børn gik og sagde håndværkerrøv,” griner Lene med reference til hittet fra BørneMGP i 2013 med omkvædet ’I er alt for gamle, I har håndværkerrøv’ og ICEKIIDS ’ErruDumEllaHvad’.
Så ja – børn samler sprog op alle steder. Og det er vi voksnes ansvar, at hjælpe dem med, hvordan de sorterer I og bruger det, så der ikke er nogen, der stikker sig på det.
Artiklen er fra 2023
Inspiration til at tackle det ’grimme’ sprog
Spørg om dit barn ved, hvad ordene betyder
Spørg ind til, om barnet ved, hvad ordene betyder. Fx: “Du kaldte mig kælling - ved du, hvad det betyder?” - “Det er faktisk et meget grimt ord for en dame, og det er ikke rart, når du kalder mig det.”
Sæt dine grænser
Sig fra, hvis dit barn bruger ’grimme’ ord som en provokation over for dig. Sig at: “Det vil jeg ikke have, at du kalder mig.” Hvis ordene er rettet mod dig som person, er det vigtigt, at du sætter dine grænser. Prøv om du kan skelne mellem, om fx ’numselort’ bliver sagt for at provokere dig, eller om barnet er ude på pjat og løjer - og måske gerne vil tumle og slås. Så viser du barnet, at ’grimme ord’ ikke er et tabu, men at det er sårende, når de bruges om andre. Det er nyttig viden for barnet, når det skal indgå i fællesskabet med andre børn og voksne.
Fortæl hvad barnet kan sige i stedet
Hjælp barnet med ikke at kommandere med dig. Siger det fx “Gi’ mig bollen!”, kan du f.eks. sige: “Jeg får mere lyst til at hjælpe dig, hvis du siger: “Må jeg få bollen?””
Giv dit barn en reaktion
Når barnet bruger ’grimme’ ord, er det tit fordi, det ønsker din opmærksomhed - enten for at lave sjov eller for at provokere. Barnet afprøver ordenes effekt og søger at opleve en reaktion fra dig. Reager altid på dit barns brug af ’grimme’ ord - enten ved at sætte en grænse eller italesætte, at du hører de ord, dit barn bruger. Du kan fx sige: ’Hold da op din frækkert, sikke nogle ord du kan!’. På den måde viser du dit barn, at det skal være opmærksom på, at ordene er særlige og skal bruges varsomt.
Kilde: Sprogeriet.dk
I Jorden Rundt har de lagt hus, børn og medarbejdere til 'Børste i vuggestue' til Minisjang. Det kan ses på dr.dk.
I Kløverhulen kigger en lille gruppe børn på blade og insekter med en voksen.
I Flyverhøjen kigger børnehavebørnene på en snegl på en plexiglasplade - man kan se dens fod og mund nedefra.
Rundt i dagtilbuddets afdelinger oplever personalet at mange børn har svært ved at vente på tur, ved at skulle dele noget med andre eller som bryder sammen, hvis de får et nej. Det gør det svært for barnet at være en del af fællesskabet – og vi hjælper dem derfor med at lære at regulere sig selv. Også derhjemme kan I øve det med barnet – det er nemlig ikke noget, man bare kan. Det skal barnet lære.
Selvregulering er at kunne forstå og regulere sine egne følelser og behov – og at kunne udsætte sine behov og acceptere, at man ikke altid får sin vilje. Når barnet mestrer selvregulering, kan det indgå i fællesskabet på en god måde, det får gode legerelationer og et bedre samvær med sine forældre og andre voksne, fordi det ikke skal bruge energi på at udfordre rammen. På længere sigt er selvregulering vigtigt for både faglig og social læring i skolen og i livet som sådan.
Som voksne spiller vi en afgørende rolle i at hjælpe børnene med at lære det. Det er nemlig vi voksnes handlinger og ord, som viser børnene, at vi forstår deres følelser, at vi kan rumme dem – og at vi guider dem til at håndtere dem.
Barnet viser store følelser – sæt ord på dem
”Børn giver udtryk for alle de følelser, de får. Det er en del af at være i udvikling som menneske. Men som voksne kan vi godt have svært ved at rumme børnenes følelser – måske vi synes, de kommer lidt voldsomt til udtryk over noget, som vi ser som småting,” siger Sanne Nielsen Olesen, som er pædagog og stedfortræder i Vuggestuen Rundhøjallé 65.
Hun giver et eksempel på en hverdagssituation, som mange forældre sikkert kan nikke genkendende til.
”Mor eller far kommer for at hente, men barnet vil gerne lege videre. Når barnet får et nej, bliver det sur og græder. Vi kan måske som voksne synes, det er en voldsom reaktion, men følelserne overvælder barnet, som har brug for, at den voksne forstår følelsen. Det kan mor eller far vise ved at sige: ’Du vil gerne lege videre. Det kan jeg godt forstå, men nu skal vi hjem,” foreslår Sanne.
Glem de lange forklaringer
Hun fremhæver, at hvis man selv er rolig, er man ofte i stand til at sætte sig ind i, hvordan barnet har det, og hvorfor det reagerer, som det gør. Det beroliger barnet, at man fortæller, at man forstår dets adfærd og rummer dets følelser; det føler sig trygt og kan falde til ro. Når barnet føler sig mødt og forstået, kan det bedre acceptere at få et nej. Og forældrene skal ikke have dårlig samvittighed over at give et nej – eller begynde at forsvare sig med forklaringer.
”Det, man endelig ikke skal, er at komme med lange forklaringer til et lille vuggestuebarn om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det er alt for abstrakt for barnet, at man skal nå en masse, og der kommer besøg i aften, og man skal hjem og lave mad. Det skal de ikke involveres i, ligesom børn ikke skal tage ret store beslutninger – og hvad, man skal have til aftensmad, er for stor en beslutning for et lille barn,” siger Sanne.
Tænker over dit nej – er det rimeligt?
Når barnet giver udtryk for store følelser – og vi måske synes, de bliver lidt dramatiske – er det en god idé at undgå at sige ting som: ’der er ikke noget at være ked af’, ’det skal du ikke være bange for’ eller ’slap af’. Gør i stedet som i Sannes eksempel og beskriv i stedet det børnene går igennem: ’Jeg ved, at det er svært’, ’Det gør dig ked af det’, ’Nogle gange kan man godt blive bange for…’, osv. Så i stedet for at afvise børnenes følelser, viser vi dem, at deres følelser bliver respekteret. Det betyder også, at det er en gode idé at huske at sætte ord på de gode følelser som fx ’der blev du glad’. På den måde lærer de at stå ved sig selv, de lærer deres følelser at kende, og bliver bedre til at håndtere dem.
Det er dog vigtigt at pointere, at det også er vigtigt, at vi som voksne ikke kommer til at sige nej pr. automatik. Især ikke overfor de større børn; vi kan ikke bruge argumentet om, at det er nej ’fordi jeg siger det.’
”Vi – og børnene – må gerne sætte spørgsmålstegn ved vores holdninger og handlinger. Det bør få os til at reflektere. Som udgangspunkt bør et nej være et nej, når vi giver det i situationen – men vi må gerne tænke over bagefter, hvorfor vi siger nej. Er der egentlig en god grund til det? I afdelingen taler vi med kollegerne om den tvivl – derhjemme kan man tage snakken med sin partner,” opfordrer Sanne Nielsen Olsen.
Anvis hvad du gerne vil have
Når vi hjælper børnene med at mestre selvregulering, handler det om at give børn et indre kompas, hvor de selv kan navigere efter, hvad der er rigtigt og forkert. Men det kræver, at vi som voksne er tydelige omkring, hvad vi ønsker. Derfor skal vi sætte en ramme for, hvad vi gerne vil have. Giv barnet handlemuligheder ved at sige konkret, hvad det er du gerne vil se: ’Jeg vil gerne have, at du hjælper mig/venter et øjeblik.’ Det virker nemlig meget bedre end at sige ting som ’stop nu’, ’lad nu være med det der’, ’jeg vil ikke have det’ osv. Og så kan du med fordel undgå ordet ’ikke’:
“Hvis barnet har fundet farverne frem og er begyndt at tegne på væggen, kommer man til at sige ’du må ikke tegne på væggen!’. Men barnet overhører ordet ikke og hører kun “tegne på væggen” og fortsætter derfor derudad. Sig i stedet, hvad du gerne vil have barnet til at gøre. Man kan fx sige ’kom, nu skal jeg vise dig, hvor du må tegne’ og føre barnet hen til bordet, hvor man har lagt papir frem,” forklarer Sanne og fortsætter:
”Dermed følger vi barnets lyst til at tegne samtidig med, at vi som voksne har sat en ramme,” siger Sanne.
Gentagelse og genkendelighed giver tryghedSærligt rammerne omkring de daglige rutiner er vigtige for børnene. I vuggestuen og børnehaven er der fast struktur på dagen, og gentagelser og genkendelighed er nøgleord. Sådan kan det med fordel også være i hjemmet – blandt andet ved spisebordet og til sengetid. En genkendelig ramme fyldt med faste ritualer giver barnet tryghed, fordi hverdagen er forudsigelig. Her vil barnet måske i starten noget andet end sine forældre – og det kan man godt anerkende - men man skal stå fast; uden lange forklaringer.
”Man kan blot sige til barnet ’du vil gerne det her, men du skal gøre det her’. Det er trygt for barnet, når det ved, hvad det må og ikke må. Derfor skal man som voksen være tydelig og sætte grænser på en rolig måde,” forklarer Sanne.
Medbestemmelse skal tilpasses alderen
Det kan måske lyde som om, at barnet aldrig må være med til at bestemme noget. Det er dog ikke tilfældet, men det er vigtigt at rammerne er tilpasset barnets alder. Vi skal stille dem passende udfordringer og give dem passende valgmuligheder alt efter alder. Når barnet kender rammen, giver det energi for barnet til alle de sjove lege og til de mange stunder med – i barnets øjne – fri leg.
Vente på tur kan øves hjemme
I vuggestuen øver de dagen igennem det at vente på tur. I de daglige rutiner, i lege, i samling. Det er naturligt, når der er andre børn omkring dem, men det er der ikke nødvendigvis i hjemmet. Her foreslår Sanne, at man alligevel prøver at øve det.
”Det kan være, når man skal ud ad døren, at man skiftes til at tage tøj på. Man hjælper først barnet med skoene, og derefter tager man selv sko på. Så får barnet jakken på, og bagefter tager man selv jakken på,” siger hun og runder af med, at ja – det kræver barnets tålmodighed, men også som forældre skal vi have tålmodighed. Det ér en stor opgave at hjælpe vores børn med at forstå sig selv i samspillet med andre.
Artiklen er fra 2022
I dagtilbuddet er vi så heldige at have psykomotorisk terapeut Inge Thing ansat. Hun kommer jer til undsætning med inspiration til gode og lærerige stunder på puslebordet præget af kontakt og nærvær mellem dig og dit barn.
Det ser forskelligt ud alt efter barnets alder, derfor har vi lavet en række videoer, I kan vælge mellem.
I dagligdagen har de mest glæde af Inge i Kløverhulen, men her kan I alle få glæde af Inges viden:
Videoen herunder er relevant for alle
Den viser, hvordan Inge puster, trykker, masserer og rører Agnes i forbindelse med puslesituationen. Det hjælper børn til at få en øget kropsbevidsthed og giver mere ro og velvære. Det behøver ikke være på puslebordet – det kan også fx foregå i sofaen eller på gulvet efter en dag i vuggestuen med masser af gang i den eller lige inden sengetid.
Berøringerne får barnet til at falde til ro, føle sig trygt, slappe af og føle velvære. Berøringerne udløser hormonet oxytocin i kroppen. Oxytocin udskilles til nervesystemet ved berøring, tæt kontakt - også verbal- og øjenkontakt - og udskilles både hos den der bliver berørt, og den der berører. Jo flere gange barnet erfarer denne kropslige ro, jo lettere adgang vil det få til efterhånden selv at finde ro, hvis barnet er kommet ud af balance.
Bemærk den kontakt Inge og Agnes også har gennem åndedræt og lyde. Det er en lille "dans" mellem den voksne og barnet, som spejler hinanden. Det er intuitivt og meget centralt for barnets evne til at indgå i relationer og afstemme sig med sine medmennesker.
Når du ser videoen, kan du næsten mærke, hvordan din egen krop falder til ro bare af at se på, hvor afslappet Agnes bliver:
Videoen herunder er tid dig med et barn på omkring et år
Det er samme alder som Casian, som Inge har med på puslebordet. Han er lige begyndt at kunne gå lidt og er generelt i gang med opdage kroppen, og hvad den kan:
Videoen herunder er til dig med et større barn, som selv kan hjælpe til på puslebordet.
Hugo her er godt halvandet år:
Videoen herunder er til dig med et større barn, som selv er begyndt at sidde på toilettet og kan hjælpe en masse til med tøjet.
Oscar som Inge har med på badeværelset er på vej mod 2 år:
Artiklen er fra 2022
”Børn bliver kloge af at lege. Det er fantasi- eller rollelegen, der booster børnenes personlighedsudvikling, og der er SÅ mange sociale kompetencer i spil, når børn leger. De lytter, de forhandler, de har blik for hinanden, de observerer hinandens kropssprog, de samarbejder, de bruger sproget, de går på kompromis – for bare at nævne nogen af de kompetencer, de udvikler. I legen øver de ubevidst alt det, de kommer til at bruge resten af livet.”
Sådan siger Kirsten (Kisser) Sehested Korsgaard, som er pædagog i Elverhøj. Sammen med sine kolleger har hun i mange år kæmpet for, at legen er det vigtigste for børnene – og det fortæller de også om på forældremøder, hvor de forklarer deres tilgang til legen.
”Igennem en årrække har læringsbegrebet fyldt mere og mere i dagtilbud og læring havde fået skubbet legen helt ud på et sidespor. Med den styrkede læreplan kom legen heldigvis tilbage på en central plads og bliver omtalt som fundamentet for læring, trivsel og udvikling,” siger hun.
Vi skal værne om børns frie leg
Men der er stadig meget, der skal nås i en hverdag med læreplanstemaer og gode pædagogiske læringsmiljøer dagen igennem. Derfor kan den frie leg godt have trange kår og blive reduceret til en slags frikvarters-aktivitet, mens de voksne lige ordner noget praktisk.
”Så vi skal virkelig værne om legen, så den ikke kommer til at stå i skyggen af alt det andet, vi også gerne vil og skal. Vi har lettere ved at sætte gang i en regelleg som ’Alle mine kyllinger kom hjem’, hvor reglerne for legen giver en nem ramme for os. For det er faktisk rigtigt svært for os voksne at lege på børnenes præmisser. Det er noget, vi skal lære – og vi skal øve os i, hvordan vi leger med uden at overtage børnenes leg,” forklarer den garvede leger.
Det er nemlig ikke længere leg, hvis den voksne fx i legen med biler ser sit snit til at snakke om bilernes farver – for så fik børnene også lært lidt undervejs. -Så er det pludselig en pædagogisk aktivitet – og den voksne fik kidnappet legen.
Der leges løs i velourstuen
Man hører ofte, at børn ikke kræver noget særligt for at kunne lege – de finder på noget ud af ingenting. Det er der nok en grad af sandhed i, men i dagtilbuddet skal vi alligevel gøre os overvejelser om, hvilke miljøer og rekvisitter vi tilbyder børnene, som kan animere til leg og stimulere deres fantasi. Et godt eksempel på det er Elverhøjs ’velourstue’.
Den består af store tunge møbler, en kommode, et køkken og malerier der leder tanken hen på guldalderen. Og hér bliver leget!
”Børnehavebørnene elsker at lege her. De 5-6-årige knækker legekoden, hvor det hele går op i en højere enhed. Når de mestrer rollelegen, har de lært at lytte, samarbejde og gå på kompromis. Så bliver man simpelthen så glad, for det er egenskaber, de kan bruge alle steder,” siger Kirsten.
I Elverhøj er de meget bevidste om, at når tingene ikke går legende let i forhold til trivsel og venskaber, er børns lege et godt sted at være, hvis de som voksne vil blive klogere på, hvad der på spil.
”Vi prøver at have en medarbejder, som er fredet for forstyrrelser, så de kan lege med. Og især prøver vi altid at være med i legen, hvis børn har det svært. Sådan bliver vi nemlig kloge på, hvad der sker imellem børnene. At lege med er den bedste måde at lære dem at kende på. Vi kan lege ’ved siden af’, ’foran’ eller ’bagved’ for at hjælpe dem med at blive gode til at lege. Det er en stor opgave at hjælpe børn, der har svært ved at indgå i leg med andre børn. – Men det er vigtigt, fordi langt de fleste venskaber udspringer af legen,” fortæller Kirsten.
Artiklen er fra 2022
Når dit barn begynder i dagtilbuddet får du en stor pjece med en masse information om blandt andet regler og retningslinjer i dagtilbuddet. En af retningslinjer handler om søvn. Det har vi fokus på, fordi veludhvilede børn har overskud til en hverdag, hvor der sker en masse og hvor de hele tiden lærer og oplever noget nyt. Under søvnen bliver alle de indtryk vi får nemlig bearbejdet. Det betyder, at søvnen har en stor indvirkning på koncentrationsevnen og hukommelsen og dermed også på børnenes indlæring.
”I dagtilbuddet oplever vi, at et barn, som ikke får lov til at sove, til det vågner af sig selv, har svært ved at fungere en hel dag, hvor det skal indgå i en dagligdag med forskellige aktiviteter, og hvor det skal forholde sig til flere andre børn. Hvis vi vækker dem af deres lur, oplever vi pylrede og trætte børn, som har meget behov for tæt voksenkontakt og ikke er klar til resten af dagen,” forklarer pædagogisk leder i Flyverhøjen, Rikke Dollerup, som har været en af initiativtagerne til at få retningslinjerne nedfældet på skrift.
Søvnrytmen kan vendes i samarbejde
Personalet oplever jævnligt, at forældre tror, at hvis barnet sover længe til middag, kan det ikke sove om aftenen. Men de to ting hænger ikke sammen, og ofte skyldes det for lidt søvn eller uhensigtsmæssige søvnvaner, når et barn har svært ved at falde i søvn om aftenen. I stedet kan det være, at der skal flyttes lidt på tidspunktet for middagsluren.
”Det er ofte et spørgsmål om at rykke barnets lure i dagens løb, hvis der skal vendes en uhensigtsmæssig søvnrytme, så det passer bedre til barnets søvnbehov. Det samarbejder vi gerne med forældrene om at vende, og det kan tage omkring tre uger at ændre en rytme med små skridt, så vi skal væbne os med tålmodighed. Og så skal vi huske, at i nogle perioder sover børnene godt og i andre perioder knap så godt, og især hos børn kan det gå op og ned i perioder.” siger Rikke.
Fortæl hvis nattesøvnen har bøvlet
I det hele taget er det vigtigt, at alt omkring barnets søvn foregår i et samarbejde mellem forældre og personale. Og at fokus både hjemme og i institutionen er på, hvordan barnet har det fremfor at fokusere på antallet af timer, barnet har sovet. Hvis barnet er frisk og klar til dagen, har det fået søvn nok.
”Derfor vil vi også gerne have besked, hvis barnets søvn har været anderledes om natten, for så ved vi i dagens løb, at det måske kan være forklaringen på, at barnet ’er lidt ved siden af sig selv.’ Måske skal barnet så have en ekstra lur – eller vi sørger for at putte lidt tidligere end normalt. På samme måde kan forældrene forvente at få besked, hvis noget ved søvnen har været anderledes i dagens løb. Så ved de, at det nok er forklaringen på, at barnet sidder og falder i søvn over aftensmaden,” fortæller den pædagogiske leder.
Søvnbehovet ændrer sig
Igennem de år, barnet er i vuggestue/dagpleje og børnehave, sker der flere gange ændringer i barnets søvnbehov. Det nye vuggestuebarn skal sove en del mere end det store børnehavebarn. Men selvom luren måske egentlig er droppet, kan der godt alligevel være behov for én på øjet.
”Der er altid nuancer i forhold til nattesøvn og aktivitetsniveau. Hvis barnet har været på gåtur hele formiddagen og løbet op og ned ad bakker, så kan det godt være, at der alligevel lige er brug for en lur efter middagsmaden, selvom den egentlig var droppet. Oplevelserne skal lige bearbejdes under søvnen, så der er energi til resten af dagen,” slutter Rikke Dollerup.
Artiklen er fra 2021
Søvn er – både for børn og voksne – nøglen til en hverdag, hvor vi ’hænger sammen’. Faktisk er søvn med den engelske professor og søvnforsker Matt Walkers ord vores Superpower. Mange af hjernens og kroppens funktioner er nemlig afhængige af søvnen. Søvn er vigtigt for at kroppen fungerer, idet det er her, kroppens væv og organer genopbygges. Søvnen giver hjernen mulighed for at lukke af for ydre påvirkninger og giver den ro til at bearbejde og lagre de oplevelser og den læring, vi har fået i dagens løb.
Der er derfor mange gode grunde til at give barnet gode sovevaner – og hjælpe det med at sove nok. Jo bedre nattesøvn til børnene – jo bedre nattesøvn til jer som forældre. Det er ren win-win, for hvem vil ikke gerne have Superpower?!
Vi deler derfor Sundhedsstyrelsens anbefalingerne herunder – måske kan I blive inspireret til endnu bedre søvn for både store og små.
Putteritualer og faste søvnvaner giver barnet tryghed
Det er en god idé at etablere et putteritual, som forbereder barnet på søvn. Det skal være hyggeligt, og I hjælper jer selv, hvis I ikke gør det for omfattende – det skal helst ikke tage mere end 10-15 minutter. Hvis det bliver for langt, er der mindre sandsynlighed for, at I har lyst til at gennemføre det hver aften – i flere år.
Måske har I allerede et putteritual, men det fungerer ikke rigtigt for jer. Måske er det blevet for langt – eller aktivitetsniveauet er for højt. Så kan I justere det i små bidder. Lav ikke alt om på en gang, men start med fx over en periode på 2-3 uger at ændre på én ting, inden I laver om på mere. Ritualer tager tid både at opbygge og ændre.
Putteritualet kan fx bestå af tandbørstning, godnathistorie og vuggevise. Det må gerne være den samme vuggevise hver aften – det er netop gentagelserne i putteritualet, der gør det trygt og genkendeligt for barnet.
Vær rolig omkring barnet og skru ned for lys, lyd (fx tv og anden skærmaktivitet) og aktivitetsniveau i en times tid, før barnet skal sove. Det er med til at gøre barnet døsigt og signalere sengetid.
De færreste børn sover med det samme, de bliver lagt hen. Vær tålmodig, og afvent roligt, at barnet falder i søvn.
Efter putteritualet kan I sidde og holde barnet i hånden, indtil det sover. Eller I kan gå ud af rummet, når I har gennemført putteritualet og afvente, at barnet falder i søvn selv.
Hvad, I vælger, afhænger af, hvad I synes er hyggeligt, og hvad barnet har brug for. Tal med hinanden om, hvad der er bedst i jeres familie.
Hvis barnet ikke vil sove
Der kan være mange grunde til, at barnet sover uroligt. Ofte er problemet forbigående, og søvnen vender hurtigt tilbage, når barnet kommer ind i en roligere periode. Undertiden står søvnproblemerne på i meget lang tid, og det kan være ganske opslidende.
Lad så vidt muligt barnet blive i sin seng, imens du trøster og beroliger det, hvis det vågner og græder eller har svært ved at falde i søvn. – Eller bliv i hvert fald i soveværelset/børneværelset. På den måde laver du så lidt postyr som muligt, så barnet ikke tror, at det er dag og tid til at stå op. Måske går glip af noget inde i stuen, men tiden i soveværelset er givet godt ud, hvis du skal have held med at få barnet til at sove og give det gode sovevaner.
I perioder, hvor barnet vågner om natten, er det en fordel, hvis I kan skiftes til at tage ‘nattevagten’, så begge forældre kan få en uforstyrret nattesøvn en gang imellem.
Sådan kan I hjælpe barnet til bedre søvn
Giv barnet et varmt bad. Kroppen bliver rolig og afslappet, og barnet bliver dejligt søvnig af det.
Tjek, at barnet er tilpas mæt, at bleen er tør og ikke strammer, at tøjet er tilpas lunt og løst, og at der tilpas temperatur i rummet – ca. 18-20 grader.
Sørg for, at barnet sover tilpas i løbet af dagen i forhold til sin alder – husk dialogen med personalet på stuen.
Lad barnet geare ned i god tid inden sengetid. Et roligt putteritual kan hjælpe barnet med at indstille sig på søvnen. Det er ikke en god idé med vilde lege eller heftige aktiviteter lige før sengetid.
Dagslys er med til at regulere døgnrytmen. Sørg for, at barnet kommer ud i lys og luft i dagtimerne, og dæmp lyset indendørs, når sengetiden nærmer sig.
Vær opmærksom på, om barnet er inde i en periode, hvor det trænger til, at I bliver i rummet, imens det falder i søvn, fx efter start i vuggestue/dagpleje, sygdom eller flytning.
Anbefalingerne er baseret på:
Udgivelsen ’Sunde børn’ fra Sundhedsstyrelsen,
Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for søvnlængde'
Aarhus Kommunes anbefalinger 'Sov godt - alt om dit barns søvn'
Matt Walkers bog 'Derfor sover vi'.
Artiklen er fra 2021
”Det er den bedste metode jeg har stiftet bekendtskab med i mit lange liv som pædagog!” Så bombastisk udtrykker pædagog Kirsten Annette Jensen fra Elverhøj sig om ’Low arousal’-tilgangen – og eftersom hun har rundet de 60, har hun set en del pædagogiske diller komme og gå i sit professionelle liv.
”Det, der er så fantastisk ved den her tilgang, er, at her er det ikke barnet, der har et adfærdsproblem, men den voksne, der har et problem med barnets adfærd. Derfor er det de voksnes ansvar at ændre sine egne handlinger overfor barnet. Det er os, der skal kigge indad og reflektere over, hvad det er, vi selv skal gøre anderledes,” forklarer Kirsten.
Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det
Low arousal-tilgangen er præsenteret af psykologen Bo Hejlskov Elvén, som har videreudviklet på en amerikansk psykologs tankegang omkring, at ’børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det.’ Det betyder, at børn gør deres bedste i situationen. Og hvis de ikke ’opfører sig ordentligt’ i de voksnes øjne, er det fordi, de voksne er kommet til at have for høje forventninger til, hvad barnet kan klare i situationen.
”Hvis vi som voksne husker på, at HVIS barnet kunne ’opføre sig ordentligt’ i den her situation, ville det gøre det, så tvinger det os jo til i stedet at finde ud af, hvad det er, der gør, at barnet ikke kan gøre det, jeg gerne vil have det til,” forklarer Kirsten.
Følelser smitter
Når metoden hedder Low arousal, handler det om, at hverken børn eller voksne er særligt modtagelige overfor at samarbejde, hvis de er ophidsede og ’oppe i det røde felt’. Her kan vi hverken tænke rationelt eller lytte til fornuft. Her er vi bare følelsesmæssigt ude af kontrol. For at komme i kontakt med hinanden, er det derfor vigtigt, at vi voksne ikke selv kører op i det røde felt, men bliver nede i det grønne felt – i low arousal.
”Og her er en vigtig huskeregel, at ’følelser smitter.’ Det betyder, at børn spejler de voksnes sindsstemninger. Så hvis vi som voksne kan undlade at køre op og stresse, men bevare roen og vise det med kropssprog og stemmeføring, så kan børnene også bedre bevare roen,” fortæller den garvede pædagog.
Den voksne skal bevare roen
Hun giver et eksempel fra puderummet, hvor en flok børn er i puderummet. Der kommer én ud og fortæller, at en af drengene spytter. Han er altså kommet op i det røde felt overfor kammeraterne.
”Her kunne vi tidligere have sagt til den dreng, at han så ikke kunne være i puderummet i en uge, når han ikke kunne finde ud af det. Så er vi jo med oppe i det røde felt. Og reaktionen vil give ham den læring, at han ikke duede – men han ville ikke lære at begå sig i puderummet,” siger Kirsten.
I stedet må den voksne bevare roen, gå med i puderummet og hjælpe børnene med at løse konflikten og finde ud af, hvad der sker. Det viste sig, at nogle af de andre børn tog puder fra drengen, som var ’hans’ og i afmagt spyttede han. Den voksne kunne nu i samarbejde med børnene – og i low arousal - finde på løsninger i forhold til, hvordan de kunne lave aftaler for legen og hvem, der havde hvilke puder.
Giv en redningsvest – ikke svømmeundervisning
Vi skal som voksne heller ikke forsøge at komme med rationelle forklaringer om, hvorfor man skal have flyverdragt på i 10 graders kulde, hvis barnet er oppe i det røde felt og rasende på gulvet i gangen. Barnet er ikke modtageligt. Måske skal det bare have 5 minutter mere – eller det skal have en hjælpende hånd, hvis det er et uoverskueligt projekt, fordi barnet er træt.
”Som det blev formuleret på et kursus, vi var på: ’Hvis der er én, der er ved at drukne, skal man jo heller ikke lære ham at svømme – man skal give ham redningsvest på’,” fortæller pædagogen.
Egentlig er ’Low arousal’ udviklet i forbindelse med børn med ’adfærdsproblemer’. Men det er en god og brugbar tilgang overfor alle børn, når noget går på tværs. I dagtilbuddet har alle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter – herunder Kirsten – været på kompetenceudvikling, hvor low arousal-tilgangen var en del af ’pensum’. De blev så begejstrede, at alle pædagogiske medarbejdere er præsenteret for det på en personaledag – kort før corona lukkede muligheden for fysisk samvær. Herefter arbejder de enkelte afdelinger videre med tilgangen på hver sin måde – og øver sig på det nye redskab i den pædagogiske værktøjskasse.
Artiklen er fra 2021
Find den diplomatiske løsning – der skal ikke være vindere eller tabere
Forsøg at få barnet til at sige ja, fremfor at tvinge det til dét, du gerne vil have det til. Når barnet hellere vil spille på iPad’en end at gå i børnehave, så sig fx til barnet, at det kan spille banen færdig, men så skal I også afsted. Det giver barnet mulighed for at bevare kontrollen og at samarbejde om at komme ud af døren, fremfor at du løfter pegefingeren og siger, at barnet skal. Det kan gøre barnet vredt og ked af det, og der opstår en konflikt, som betyder, at der går længere tid, inden I kommer afsted.
Målet er at få børnene til at samarbejde. Vi skal ikke vinde en konflikt over børnene – for det betyder, at børnene taber – og vi ønsker jo sådan set ikke, at vores børn skal tabe. Vi skal finde den diplomatiske løsning og lave et kompromis; som kan få barnet til at sige ja. Vi ønsker jo typisk heller ikke børn, der vokser op og er lydige – vi ønsker børn, der kan tage egne beslutninger og samarbejde.
Sørg for at have god tid
Det kan godt kræve lidt ekstra tid at få barnet til at sige ja. Sørg derfor for at have god tid til at samarbejde med barnet. Hvis barnet siger nej til at tage flyverdragten på, når I skal ud af døren – så sørg for at være i så god tid, at du godt kan give barnet 5 minutter ekstra. Der er måske slet ikke en konflikt – der er bare et barn, der ikke lige er klar til at tage flyverdragt på.
Hvis barnet siger nej – og du siger, at det skal – forsøger du at tage kontrollen fra barnet selv. Barnet vil gerne have kontrollen tilbage, og det kan det bedre få, hvis du siger ’OK. Så venter vi lige fem minutter’. Så får barnet tid til at samle sig, og sandsynligheden for samarbejde er større.
Bevar roen – for følelser smitter
Hvis vi husker på, at følelser smitter, kan vi måske bedre undgå at ende i en konfliktsituation med barnet. Hvis vi råber og skriger af barnet i affekt og afmagt – så råber og skriger barnet af os. Vi skal derfor forsøge at smitte barnet med ro – fremfor med uro og stress. Bevarer vi roen, er der større sandsynlighed for, at barnet også bevarer roen.
Børn bør deres bedste
En hjælp til at bevare roen kan måske være at tænke på, at børn gør deres bedste. Og hvis de ikke opfører sig, som vi beder dem om, er det som regel fordi, vi har for høje forventninger til, hvad de kan klare i situationen. Du er derfor godt på vej, hvis du altid tænker, at dit barn gør sit bedste. Så er du bedre stillet til at håndtere eventuelle konflikter – for så er det dig, der skal finde ud af, hvad du skal gøre. Det giver dig en anden handlekraft, end hvis din tilgang er, at det er barnet, der burde opføre sig anderledes - for så er du temmelig magtesløs.
Og der kan godt være noget, som barnet normalt kan klare - fx at tage overtøjet på selv - som det pludselig en dag ikke kan klare. Måske fordi barnet er træt og sultent - og så må vi give barnet en redningskrans. Det kan fx være en hjælpende hånd med støvlerne - for i denne situation var det dem, der fik bægeret til at flyde over.
Hvis du tænker, at barnet gør sit bedste, skal du altså finde ud af, hvad det er, du ikke gør godt nok selv.
Hvis du er blevet nysgerrig på at læse mere, kan du blive klogere i Bo Hejlskov Elvén og Tina Wimans bog ’Rabalder i børnefamilien – En bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser’.
Du kan også høre Bo Hejlskov Elvén selv forklare om Low arousal fire små videoer her (Og det er gode råd til forældre til alle børn - ikke kun 'særligt sårbare')
Artiklen er fra 2021
Du træder ind i ad lågen hen på eftermiddagen – og allerede inden du har fundet dit eget barn på legepladsen, har der været to børn og spørge, om ’Peter kan lege’? Det kan han måske i teorien godt, men er det lige i dag, du orker det? Og er det OK at sige nej?
”Man skal klart turde at sige nej. Både til ens eget barn, hvis det efterspørger at have en med hjem, eller til kammerater, som spørger. Har du lyst og overskud så sig ja, men ellers er det helt OK at afvise. Man skal mærke efter, om man orker det,” siger Marie Lund Larsen, som er pædagog i Flyverhøjens vuggestueafdeling.
Men helt generelt er det at lave legeaftaler er en god idé, mener Joan Nielsen, som er pædagog hos de ældste børn i Kløverhulen (og lige nu i Jorden Rundt).
"Det er vigtigt for børnene at invitere med hjem og være værter på hjemmebane. Hvis børnene er lidt forsigtige i børnehaven, vil de tit være helt anderledes modige, når de er hjemme. Det kan samtidig være en meget berigende oplevelse for børnene at være gæsten," siger Joan.
Ofte har barnet selv ønsker til, hvem de gerne vil lege med. Men Marie foreslår, at man også spørger personalet til råds i forhold til, hvilke børn, der vil være ’et godt match’ for en legeaftale. Det er Joan Nielsen enig i - som ofte anbefaler forældre at lave aftaler med konkrete børn.
"Hvis vi opdager en spirende relation, hvor vi tænker, at børnene er et godt match for hinanden, kan det ofte booste et nyt venskab med en legeaftale. Det får plads på en anden måde, når de kommer på tomandshånd i det private, hvor der ikke er forstyrrelser fra kammerater," forklarer Joan.
Til de første legeaftaler kan det også være nødvendigt at begge børns forældre investerer lidt tid. Hvis barnet ikke har modet til at komme med en kammerat hjem, kan det være, at mor eller far lige skal med i en halv time og drikke en kop kaffe.
Men selv hvis det kun er barnet, der er på besøg, skal du som forælder være klar over, at når dit store vuggestuebarn eller lille børnehavebarn har en ven med hjem, så er det ikke kun dit barn, der har en legeaftale - du er også selv på!
”Som forælder skal du for de yngste være til stede og guide legen – og ofte også være med i legen. Gå med ud i haven og leg med. Skub dem på gyngen eller bag kager i sandkassen; du skal være deltagende og hjælpe dem i gang alt efter, hvad de er optaget af. Og hvis det så går godt, kan du trække dig lidt. Men man kan sandsynligvis
ikke plante to 2-3-årige på værelset og regne med at det går,” siger Marie Lund Larsen.
Det samme gør sig til dels gældende for børnehavebørn, mener Joan, men her kan forældre bedre forsøge at være lidt usynlig på sidelinjen og se om ikke, de klarer det på egen hånd. Man kan guide børnene til at komme i gang: "kan du ikke vise Jonas dit værelse," men det er ikke nødvendigt at have planlagt den store skattejagt.
Uanset børnenes alder er det en god idé at skabe en rolig stund, lige når man kommer hjem, hvor børnene sidder ved bordet og får et glas vand og lidt brød eller frugt at spise. Så kan de lige tanke energi og lande det nye sted.
Marie Lund Larsen vurderer, at de fleste børn er klar til at have en ven fra vuggestuen med hjem når de er omkring to år og otte måneder.
”Det er heromkring, at de har fundet ud af at være venner med hinanden. De har ofte etableret gode venskaber og kan finde ud af at komme med hjem og lege,” fortæller hun.
Marie mener ikke, der er en ’bedste måde’ at arrangere legeaftalerne på – det vil være forskelligt – og måske også et spørgsmål om, hvad du som forælder har det bedst med. -De legeaftaler, der er lavet på forhånd eller de spontane, som opstår på dagen.
”Jeg synes, begge dele fungerer godt og har sin plads. Men især med små vuggestuebørn kan det måske være fint med aftaler på forhånd, så man ved, at man selv har tid og overskud til at være en del af det,” mener vuggestuepædagogen.
Joan peger også på, at man som forælder gerne må 'tage styringen' i forhold til barnets legeaftaler.
"Det kan nogen gange godt tage noget fra barnets skuldre, at der ikke er et valg. At mor siger, at hun har aftalt med Jonas' mor, at de skal lave en legeaftale en dag. Så behøver barnet heller ikke være nervøs for et nej fra Jonas," forklarer børnehavepædagogen.
Overskuddet kan der især blive brug for, hvis legen ikke går helt så glat, som man havde håbet og forestillet sig. Man kan nemt ende i et dilemma, hvis der opstår en konflikt imellem børnene – fordi den ene part er eget barn. Du kan komme til at tage parti for egen guldklump - eller du kan komme til at tage ekstra meget parti for gæsten, fordi de for alt i verden skal hygge sig hos dig.
”Ved en konflikt er man nødt til at træde ud af forældrerollen, være objektiv og finde ud af hvad der skete. Man kan prøve at tænke, at begge børn gerne skal have noget ud af konflikten, og man skal øve sig i, at der ikke bliver to tabere – og måske heller ikke to vindere. Og man kan sagtens sætte ord på det ved at sige ’nu blev I lige sure på hinanden over traktoren. Skal vi finde noget andet at lege med?’ Især med de yngste kan det være fint at aflede dem med noget nyt,” forklarer Marie Lund Larsen.
Artiklen er fra 2021
Alle forældre vil jeres børn det bedste. I har et ønske om, at børnene skal klare sig godt i skolen, i det sociale liv, i arbejdslivet, ja i livet i det hele taget. Og her er sproget – først det talte og siden det at kunne læse – en vigtig del.
Sproglige udfordringer – allerede i vuggestue og børnehave – kan gøre det svært for et barn at indgå i børnefællesskaber og påvirke barnets trivsel negativt. Forskning viser, at barnets sprogudvikling de allerførste leveår har stor betydning for senere skolegang og uddannelse. Derfor har det stor betydning, at børn kommer godt fra start med sproget – ikke først når skolen begynder, men længe før.
Et stort engelsk studie har vist en meget tydelig forbindelse mellem det antal ord, barnet hører hjemme i de første tre leveår, og de sprogfærdigheder barnet har i ni-års-alderen. Samtidig er det påvist, at jo flere nuancer barnets sprog har ved skolestart, jo bedre læsere bliver det - og derfor er opbygning af ordforråd så vigtigt.
Det er klart, at vi kan gøre en masse i vuggestuen, dagplejen og børnehaven. Men det, der foregår i hjemmet, har endnu større betydning. Faktisk sker 70 procent af barnets tilegnelse af sprog hjemme. Forskerne mener, at en mulig forklaring kan være, at barnet lærer bedst, når der er emotionelle følelser mellem dem og den voksne.
Derfor har du som forælder en vigtig rolle i at støtte dit barns sprog. Og barnets sproglige læring sker i hverdagens rutiner derhjemme, hvor I taler med barnet, lytter til det, giver det tid og rum til at formulere sig.
Det handler altså ikke om at pace børnene frem til at kunne læse før skolestart eller at lave skole derhjemme – eller i børnehaven. Det handler om, at vi voksne omkring børnene bliver bevidste om, at børnene lærer og udvikler sproget gennem samvær og samtale helt fra vuggen. Og at der er sprog i alt!
Dansk som andetsprog
Taler I overvejende et andet sprog end dansk i hjemmet, er det vigtigt fortsat at tale jeres modersmål med barnet. Barnets modersmål vil altid have en særlig betydning, fordi barnets identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Jo stærkere modersmålet er, jo nemmere er det for barnet at lære et andet sproget – her dansk. Vejen til at lære godt dansk er nemlig at bygge ovenpå modersmålet.
Socialstyrelsens projekt 'Sprogpakken' har lavet en række gode inspirations-videoer med tips og idéer til, hvordan I som forældre kan være med til at udvikle jeres barns sprog. Videoerne varer mellem 2 og 6 minutter.
Sæt ord på hverdagens handlinger og rutiner, fx når I dækker bord, laver mad, tager tøj af og på, bader eller handler. Rutiner og gentagelser hjælper barnet med at lagre ordene. Sæt ord på handlingerne, Fx: "Nu skal du have bukser på. Først det venstre ben (peg på det) og så det højre ben."
I skal skiftes til at tage tur. Giv barnet mulighed for at svare på det, du siger - og begræns ja-nej spørgsmål. Brug gerne hv-spørgsmål: "Hvor var I henne med børnehaven i dag?", "Hvordan kom I derhen?", "Hvad så I?" osv.
Leg med sproget! Brug rim og remser, find selv ord der rimer på hinanden, syng sange og fortæl historier. Måske hjælpes I ad med handlingen. Det er godt at øve sig i kun at bruge ørerne, uden at der er noget for øjnene at se på.
Legeskrivning: Lad barnet legeskrive - altså hvor det efterligner de voksne og lader som om, det skriver. At lege man skriver og læser har betydning for den senere læse- og skriveudvikling.
Se TV sammen med barnet - så kan I snakke undervejs og bagefter om, hvad I har set.
Tal med barnet om tal og bogstaver, I ser på jeres vej. På skilte, i reklamer, på iPad'en, i tv og i bøger. På den måde får de efterhånden øje på, at samme bogstav kan se ud på mange måder.
Læs højt - så tidligt som muligt. Det er rigtig godt, hvis barnet har adgang til bøger, de selv kan nå og må håndtere.
Hvis barnet kan tale, så lad dem selv svare, når andre spørger dem om noget.
Ret ikke for meget på barnets sprog. Sig bare sætningen korrekt og fortsæt gøremålene.
Brug ikke babysprog. Det er en god idé at tale helt almindeligt og i rigtige sætninger, hvor du bruger jeg/du, når I taler. "Skal jeg hælde mælk i dit glas?" fremfor "Skal mor hælde mælk i Jens' glas?" Og ingen fut-tog, mæh-lam og øf-grise;-)
Som forælder kan du gøre en stor forskel for dit barns sproglige udvikling i den almindelige hverdagssamtale med dit barn, hvor du sætter ord på, hvad du og barnet gør.
Men også den gode hyggestund med en bog, kan præge barnets sprog. Forskning viser, at når du og dit barn læser sammen dagligt og taler om det, I læser, støtter du samtidig dit barns sproglige udvikling, lyst og kendskab til bøger.
For at hjælpe forældrene på vej, har Aarhus Kommune produceret materialet READ. Det er en taske med en håndfuld bøger og inspirationsmateriale til forældre. Men også uden READ-tasken er der masser af inspiration til, hvordan du kan læse med dit barn. Læsning er hyggeligt, og bogen skaber fælles opmærksomhed og nærvær mellem dig og dit barn.
READ-materialet er målrettet forskellige aldersgrupper. Der er både film og vejledninger, som giver inspiration til læsningen:
Der er meget sprog i at skrive og sende et postkort til vennerne fra stuen - ikke bare når I gør det, men også lang tid efter.
Børnene oplever skriftens funktion - måske snakker I endda lidt om bogstaver undervejs. Nogle børn kan måske skrive lidt selv - om ikke andet sit navn.
Der er gode samtaler i det at skrive adresse, sætte frimærke på og putte kortet i postkassen i én by - og opleve at det så dukker op hjemme i børnehaven!
Og endelig hjælper det barnet med at huske sin ferieoplevelse, få hjælp af kortet til at fortælle om det. -Der er snak i det kort i lang tid, hvis det bliver hængt op eller lagt et sted, hvor børnene selv kan finde det frem.
-Måske bliver bedsteforældrene også glade for et godt gammeldags postkort?
Og husk: en ferieoplevelse hjemme fra haven - eller i Holme-Rundhøjs omegn - tæller lige så meget på postkortet som en tur til Island.
Vi tager masser af billeder med telefonen. Så ligger de oftest bare dér - og vi ser dem sjældent. Prøv at få nogen af dem fremkaldt og sæt dem i album sammen med barnet - eller lav selv en fotobog online.
Selve det at lave albummet giver mange gode snakke om feriens oplevelser - måske skriver I også lidt tekst til?
Derefter kan I tage albummet frem og snakke sammen om, hvad det var, I lavede dér. - I får aktiveret hukommelsen og genkaldt fælles oplevelser - ofte i mange år frem. "Kan du huske...?"
Turen i bil - eller tog - kan falde lang for et barn - også selvom det måske ikke er mere end et par timer. Leg og snak kan være med til at forkorte den lidt.
Snak om hvad I ser udenfor vinduet. Måske tæller I køer - eller holder øje med røde biler. Eller bruger fantasien: Hvem tror I bor i det hus der? Hvor mon den store campingvogn skal hen?
Leg 'Spionen ser': Spionen går efter tur, de andre gætter. Man kan fx bruge startbogstav, farve, form eller hvad man bruger det til. Juster efter barnets alder. Det kunne fx lyde:
- "Spionen ser noget, der er grønt og som man kan spise".
- "Er det grønt, når man spiser det?"
- "Nej"
- "Kan man bruge det i brød?"
- "Ja"
- "Er det korn?"
- "Ja"
Artiklen er fra 2020
Som forælder kan vi godt blive overraskede over, hvor hurtigt det pludselig går med vores lille baby, som ikke længere er helt hjælpeløs. De begynder pludselig at kunne en masse ting selv – og så er det en god idé faktisk at lade dem gøre det selv. – I starten med noget hjælp.
”Et godt råd er at gribe barnets interesse – egentlig uanset barnets alder. Hvis det viser interesse for at gribe skeen, gå på toilet eller for at tage tøj på, så hjælp endelig barnet med at komme i gang med det,” siger Mette Birkegaard Sørensen, som er krops- og bevægelsesvejleder og pædagog i Kløverhulen.
Hun har sin daglige gang i vuggestueafdelingen, og her er børnene tidligt i gang med selv at hjælpe til. Fra omkring 1-års-alderen kravler børnene for eksempel selv op på Trip-Trap-stolen – som i øvrigt ikke har bøjle på, så snart de selv kan kravle op.
”Vi mader de allermindste, men de prøver også selv, for de vil gerne bare sidde med skeen i hånden. Og så kommer det lige så stille. Og ja, det sviner lidt – men de bliver så stolte, når de kan gøre ting selv,” forklarer Mette.
Forklaringen ligger i hjernen
At de ikke mestrer kunsten at ’spise pænt’ lige med det samme, skyldes hjernens udvikling. At spise er en automatiseret handling hos os voksne. Barnet er ved at opbygge et kropsskema i hjernen, hvor det får styr på, hvordan de forskellige kropsdele er placeret i forhold til hinanden. Barnet er også ved at lære, hvor meget fart der skal på skeen for at ramme munden, og hvordan skal jeg egentligt holde på den? Og sådan gælder det alle de ting, vi voksne gør uden besvær: Barnet skal træne, øve og forfine de samme bevægelser i op imod 10.000 timer for at visse bevægelser er automatiseret. Og hver gang barnet øver sig og gentager en bevægelse, styrker det både barnets opfattelse af sin krop og dets identitet.
”Det er derfor, vi taler om, at vi kan ’stjæle’ læring fra børnene, når vi gør tingene for dem. De har brug for hvert et skridt og hver en bevægelse,” fortæller krops- og bevægelsesvejlederen.
Børnene kan hjælpe med det meste
Ud over selv at spise, øser selv vuggestuebørnene også selv maden op og hælder vand i glasset fra en lille kande uden så meget vand – så går det ikke så galt, hvis noget nu ender ude på bordet.
”Børnene stiller også selv tallerken og glas på rullebordet, når de har spist og tørrer mund og hænder med en fugtig klud – dog ofte med en eftertørring fra en voksen,” griner Mette.
I børnehaven er det en fast opgave hver dag, at to børn hjælper med at sætte service og mad på rullebordene, køre det ind på stuen og dække bordet, så det står klar til at sige vær så god, når kammeraterne har vasket hænder og er klar til at spise frokost.
Også på puslebordet får selv de mindste mulighed for selv at hjælpe til. De kravler selv op på hæve-sænke-puslebordet, de tager selv en ble i skuffen, de løfter selv numsen når ble og undertøj skal af og på, og de hjælper med tøjet, hvor de kan.
”Det kan være at tage strømperne af, hive huen af eller selv putte armen ind i trøjen på ærmet – de hjælper til, hvor de kan. Måske ’starter’ vi lynlåsen, og så hiver de den selv op. Og så snart de selv står og går, skifter vi tissebleer, hvor de selv står på gulvet. Der kan de hjælpe endnu mere til,” forklarer Mette.
Alle de dagligdags gøremål er desuden fulde af muligheder for at stimulere barnets sprogudvikling, for der er jo sprog i alt.
I dagtilbuddet sætter de voksne for eksempel ord på de ting, barnet gør – eller som de gerne vil have, at barnet selv hjælpe med til; fx: ”Nu skal du stikke armen ind i ærmet på jakken.” De har også opmærksomhed på, at det udvikler barnets ordforråd, når vi ikke bare taler om sko, men også om sandaler, støvler, klip-klapper, løbesko, hjemmesko – eller benævner lynlåsen, knapperne, velcroen og snørebåndene.
Det er en hjælp til både børn og personale
Ud over at det styrker børnenes selvværd og selvstændighed, når de selv kan, har det i dagtilbuddet også et andet formål. -Nemlig at skåne personalet for unødige løft og vrid i kroppen. Efterhånden har næsten hele personalegruppen været på efteruddannelsen ’Løft og leg’, som har fokus på netop den win-win- situation, det er, når medarbejderne både skåner kroppen og hjælper barnet til at styrke sin motorik og kunne selv.
Det er også dét, der ligger bag, når alle afdelinger beder forældrene om ikke at aflevere børnene til en medarbejders favn, men til én der sidder ned på gulvet eller fx i en sofa. Det skåner medarbejderens ryg, men det giver også barnet mulighed for selv at kravle eller gå væk, når de er klar til at udforske dagen.
”Vi opfordrer også til, at børnene selv går ind og ud af vuggestuen, så snart de selv kan. De kan endda bære en lille taske eller madpakken, så de også oplever at hjælpe til. Men selvfølgelig – hvis det er sidst på eftermiddagen og de er dødtrætte, så er det måske ikke lige dér. Både vi og forældrene skal jo vurdere situationen og barnet hele tiden,” slår vejlederen fast.
Bøvlet er vigtigt i sig selv
Både i sit arbejde – og i privaten, hvor hun har en dreng på godt et år – er der tidspunkter, hvor der er god tid til at lade børnene gøre alting selv. -Og der er tidspunkter, hvor der er brug for at tingene går lidt hurtigt.
”Men det er er virkelig hverdagslæring, som det er værdifuldt for barnet, at vi giver høj prioritet både her i institutionen og derhjemme. Sommetider bruger vi længere tid på at børnene komme i flyverdragt, støvler, handsker og hue, end vi har tid på legepladsen. Men tøjbøvlet er så fuld af læring, så vi betragter det som en vigtig aktivitet i sig selv,” siger Mette.
Hvis du ikke allerede har set videoen 'Så lad dog barnet gøre det selv', som understøtter artiklens pointer, så se den endelig (igen):
Artiklen er fra 2020