I de fleste skoledistrikter i Aarhus Kommune er der ét dagtilbud til én skole. Hos os er det anderledes – vi dækker som dagtilbud to skoledistrikter; ja I gættede det: Holme Skole og Rundhøjskolen. Det betyder, at vi samarbejder tæt med begge skoler for at sikre en god og tryg skolestart for alle børn.

Alle vores børnehaver har en før-skole-gruppe, hvor de samler de børn, som skal begynde i skole. De grupper deltager i legepladsdage, hvor alle skolebørn i dagtilbuddet mødes på legepladsen rundt i afdelingerne foråret igennem. De samles også i Hørhaven i to hele dage i maj, hvor de er delt op i grupper, alt efter hvilken skole de er indskrevet på. Der er en gruppe til Rundhøjskolen, Holme Skole og ’øvrige skoler’. I de dage kommer 1-2 pædagoger fra vores to distriktsskoler på besøg for at hilse på børnene og få det første indtryk af den gruppe børn, som skal starte hos dem. 

Besøg på skolerne inden indskrivning

I oktober året før skolestart åbner skoleindskrivningen, som foregår digitalt. For skolestart i 2026 får alle forældre til børn, som er født i 2020 brev i E-boks den 20. oktober 2025 . Her er information om skoleindskrivning og link til den digitale indskrivning

Det er derfor også i oktober, at begge skoler holder informationsmøder for interesserede forældre. I november inviterer skolerne også på besøg en sen eftermiddag, hvor børnehaveklasseledere og sfo-pædagoger giver de kommende skolestartere en smagsprøve på skole- og sfo-livet.

Hvert år i august sender vi mellem 80 og 100 børn fra alle afdelinger i Holme-Rundhøj Dagtilbud videre til skolestart i 0. klasse. Til den tid kender langt de fleste allerede en masse af de andre børn på 0. årgang.  Allerede i januar går arbejdet med en god overgang nemlig i gang. Det involverer veste i tre farver, en masse besøg på nabo-legepladser og to dage med sjove udfordringer under åben himmel i Hørhaven.

(Reportagen herunder er fra 2020, men det lokale arbejde i dagtilbuddet med skolebørnsgrupperne fungerer på samme vis i dag.)

59 børn i blå, grønne og røde veste myldrer rundt på Elverhøjs legeplads. De kommer ud i hver en krog, bag hver en busk og løfter hver en sten i deres jagt på de 15 små stykker træ med et tal på. Det er nissen, der har gemt dem – og nu er der brug for deres hjælp til at finde dem igen og lægge dem i den rigtige rækkefølge.

Det er kommende skolebørn fra Jorden Rundt, Tulshøjvej 5 og Holmetræet, som er på besøg. Samtidigt mødes skolebørnsgrupper fra de øvrige afdelinger i Holme Børnehus. Det bliver ganske enkelt for mange børn på legepladsen, hvis alle 113 samles ét sted.

Kendskab giver tryghed

Det er anden gang, at børnene møder hinanden – og det kommer til at ske to gange mere, inden hele flokken tager i Hørhaven to hele dage i maj. Sådan har det været i mange år efterhånden – og det er en ubetinget succes.

”Det er en god måde for børnene at lære deres kommende skolekammerater at kende lige så stille. Målet er, at de får kendskab til hinanden, fordi det giver tryghed og genkendelighed, når de starter i den nye verden, som skolen jo er,” fortæller Susanne, som er pædagog i Holmetræet og ansvarlig for skolebørnsgruppen.

Hun uddyber, at der kan være bekymring hos både forældre og børn, når der er få børn i børnehaven, som skal starte i skole. Men gennem skolebørnenes mange møder, finder børnene ofte ud af, at de kender nogen fra gymnastik eller svømning – eller også kommer de til at kende nogen nye.  Og så er det slet ikke så farligt længere; der er jo allerede venner i den nye skole.

Hovedparten af børnene skal gå på de to skoler i vores distrikt: Holme Skole og Rundhøjskolen. Men der er også en gruppe, som skal på andre skoler; de fleste fordi de bor i et andet skoledistrikt.  

”Det viser sig, at der næsten altid er mindst én, som skal på samme skole som dem. Så kender de nogen, når de skal starte – og vi kan fortælle forældrene, at barnet allerede har mødt en ny ven i dagtilbuddet, som skal starte samme sted,” siger Susanne.

Det er svært i starten

Tilbage på Elverhøjs legeplads har børnene måtte opgive at finde den sidste brik – nissen har simpelthen gemt den for godt. Det er i stedet blevet tid til, at børnene skal samle sig i tre grupper: dem med røde veste, som skal gå på Holme Skole, dem med grønne veste, som skal på Rundhøjskolen og dem med blå veste, som skal på andre skoler.

Der breder sig en rød, en blå og en grøn rundkreds rundt på legepladsen og navnerunder og ’banke-bøf’-leg går i gang. For nogen af børnene er det lidt svært, hvis der hverken er kendte voksne eller kammerater i deres egen rundkreds. Men det ændrer sig, fortæller Susanne.

”Bare det at fortælle, hvad man hedder, kan være svært i starten, når man ikke kender alle de andre. Men det ændrer sig efterhånden, som vi lærer hinanden mere og mere at kende.”

Når det er tid til de to dage i Hørhaven, bliver de 113 kommende skolebørn hentet i busser ved børnehaven. I det store grønne område, som ligger i et bakket landskab med en skænt ned til Aarhusbugten, samles børn og voksne ved et lejrområde med bålplads og tre shelters. Det er basen – og herfra udgår små ekspeditioner, lege leges og opgaver løses. Alt sammen i de tre skole-grupper: rød, blå og grøn.

”De to dage i Hørhaven giver virkelig noget godt til børnenes kendskab til hinanden, fordi de mest er sammen med de andre børn, der skal starte på samme skole som dem,” forklarer Susanne, som også giver en forklaring på de tre farver:

” Det er dels noget lavpraktisk for de voksne, at det er nemt at overskue, hvem der hører til i hvilken gruppe, når man har så mange børn samlet. Men det er lige så meget af hensyn til børnene. Når de ser én med samme farve vest som dem selv, ved de med det samme, at det er en af dem, de skal gå i skole med. De kan hurtigt afkode, hvor mange der er, som skal samme sted hen som dem – og det hjælper dem til at få blik for de andre,” siger hun.

Hvordan kan du som forælder hjælpe til at gøre barnet skoleklar?

Meget af arbejdet med at blive skoleklar foregår naturligvis hjemme hos jer forældre. Og ofte vil I høre skolerne fortælle, at det vigtigste for dem, netop er den selvhjulpenhed, som vi arbejder med helt fra vuggestuen. Når barnet starter i skolen, skal de nemlig kunne langt det meste selv. Find evt. råd og inspiration her: 

• Læs 'Sådan bliver junior skoleklar' fra 'Vores Børn', hvor en pædagog fra Kløverhulen byder ind

• Læs hvad de skriver på Holme Skole 

• Læs hvad de skriver på Rundhøjskolen 

Rundt i dagtilbuddets afdelinger oplever personalet at mange børn har svært ved at vente på tur, ved at skulle dele noget med andre eller som bryder sammen, hvis de får et nej. Det gør det svært for barnet at være en del af fællesskabet – og vi hjælper dem derfor med at lære at regulere sig selv. Også derhjemme kan I øve det med barnet – det er nemlig ikke noget, man bare kan. Det skal barnet lære.

Selvregulering er at kunne forstå og regulere sine egne følelser og behov – og at kunne udsætte sine behov og acceptere, at man ikke altid får sin vilje. Når barnet mestrer selvregulering, kan det indgå i fællesskabet på en god måde, det får gode legerelationer og et bedre samvær med sine forældre og andre voksne, fordi det ikke skal bruge energi på at udfordre rammen. På længere sigt er selvregulering vigtigt for både faglig og social læring i skolen og i livet som sådan.

Som voksne spiller vi en afgørende rolle i at hjælpe børnene med at lære det. Det er nemlig vi voksnes handlinger og ord, som viser børnene, at vi forstår deres følelser, at vi kan rumme dem – og at vi guider dem til at håndtere dem.

Barnet viser store følelser – sæt ord på dem

”Børn giver udtryk for alle de følelser, de får. Det er en del af at være i udvikling som menneske. Men som voksne kan vi godt have svært ved at rumme børnenes følelser – måske vi synes, de kommer lidt voldsomt til udtryk over noget, som vi ser som småting,” siger Sanne Nielsen Olesen, som er pædagog og stedfortræder i Vuggestuen Rundhøjallé 65.

Hun giver et eksempel på en hverdagssituation, som mange forældre sikkert kan nikke genkendende til.

”Mor eller far kommer for at hente, men barnet vil gerne lege videre. Når barnet får et nej, bliver det sur og græder. Vi kan måske som voksne synes, det er en voldsom reaktion, men følelserne overvælder barnet, som har brug for, at den voksne forstår følelsen. Det kan mor eller far vise ved at sige: ’Du vil gerne lege videre. Det kan jeg godt forstå, men nu skal vi hjem,” foreslår Sanne.

Glem de lange forklaringer

Hun fremhæver, at hvis man selv er rolig, er man ofte i stand til at sætte sig ind i, hvordan barnet har det, og hvorfor det reagerer, som det gør. Det beroliger barnet, at man fortæller, at man forstår dets adfærd og rummer dets følelser; det føler sig trygt og kan falde til ro. Når barnet føler sig mødt og forstået, kan det bedre acceptere at få et nej. Og forældrene skal ikke have dårlig samvittighed over at give et nej – eller begynde at forsvare sig med forklaringer.

”Det, man endelig ikke skal, er at komme med lange forklaringer til et lille vuggestuebarn om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det er alt for abstrakt for barnet, at man skal nå en masse, og der kommer besøg i aften, og man skal hjem og lave mad. Det skal de ikke involveres i, ligesom børn ikke skal tage ret store beslutninger – og hvad, man skal have til aftensmad, er for stor en beslutning for et lille barn,” siger Sanne.

Tænker over dit nej – er det rimeligt?

Når barnet giver udtryk for store følelser – og vi måske synes, de bliver lidt dramatiske – er det en god idé at undgå at sige ting som: ’der er ikke noget at være ked af’, ’det skal du ikke være bange for’ eller ’slap af’. Gør i stedet som i Sannes eksempel og beskriv i stedet det børnene går igennem: ’Jeg ved, at det er svært’, ’Det gør dig ked af det’, ’Nogle gange kan man godt blive bange for…’, osv. Så i stedet for at afvise børnenes følelser, viser vi dem, at deres følelser bliver respekteret. Det betyder også, at det er en gode idé at huske at sætte ord på de gode følelser som fx ’der blev du glad’. På den måde lærer de at stå ved sig selv, de lærer deres følelser at kende, og bliver bedre til at håndtere dem.

Det er dog vigtigt at pointere, at det også er vigtigt, at vi som voksne ikke kommer til at sige nej pr. automatik. Især ikke overfor de større børn; vi kan ikke bruge argumentet om, at det er nej ’fordi jeg siger det.’

”Vi – og børnene – må gerne sætte spørgsmålstegn ved vores holdninger og handlinger. Det bør få os til at reflektere. Som udgangspunkt bør et nej være et nej, når vi giver det i situationen – men vi må gerne tænke over bagefter, hvorfor vi siger nej. Er der egentlig en god grund til det? I afdelingen taler vi med kollegerne om den tvivl – derhjemme kan man tage snakken med sin partner,” opfordrer Sanne Nielsen Olsen.

Anvis hvad du gerne vil have

Når vi hjælper børnene med at mestre selvregulering, handler det om at give børn et indre kompas, hvor de selv kan navigere efter, hvad der er rigtigt og forkert. Men det kræver, at vi som voksne er tydelige omkring, hvad vi ønsker. Derfor skal vi sætte en ramme for, hvad vi gerne vil have. Giv barnet handlemuligheder ved at sige konkret, hvad det er du gerne vil se: ’Jeg vil gerne have, at du hjælper mig/venter et øjeblik.’ Det virker nemlig meget bedre end at sige ting som ’stop nu’, ’lad nu være med det der’, ’jeg vil ikke have det’ osv. Og så kan du med fordel undgå ordet ’ikke’:

“Hvis barnet har fundet farverne frem og er begyndt at tegne på væggen, kommer man til at sige ’du må ikke tegne på væggen!’. Men barnet overhører ordet ikke og hører kun “tegne på væggen” og fortsætter derfor derudad. Sig i stedet, hvad du gerne vil have barnet til at gøre. Man kan fx sige ’kom, nu skal jeg vise dig, hvor du må tegne’ og føre barnet hen til bordet, hvor man har lagt papir frem,” forklarer Sanne og fortsætter:

”Dermed følger vi barnets lyst til at tegne samtidig med, at vi som voksne har sat en ramme,” siger Sanne.

Gentagelse og genkendelighed giver tryghedSærligt rammerne omkring de daglige rutiner er vigtige for børnene. I vuggestuen og børnehaven er der fast struktur på dagen, og gentagelser og genkendelighed er nøgleord. Sådan kan det med fordel også være i hjemmet – blandt andet ved spisebordet og til sengetid. En genkendelig ramme fyldt med faste ritualer giver barnet tryghed, fordi hverdagen er forudsigelig. Her vil barnet måske i starten noget andet end sine forældre – og det kan man godt anerkende - men man skal stå fast; uden lange forklaringer.

”Man kan blot sige til barnet ’du vil gerne det her, men du skal gøre det her’. Det er trygt for barnet, når det ved, hvad det må og ikke må. Derfor skal man som voksen være tydelig og sætte grænser på en rolig måde,” forklarer Sanne.

Medbestemmelse skal tilpasses alderen

Det kan måske lyde som om, at barnet aldrig må være med til at bestemme noget. Det er dog ikke tilfældet, men det er vigtigt at rammerne er tilpasset barnets alder. Vi skal stille dem passende udfordringer og give dem passende valgmuligheder alt efter alder. Når barnet kender rammen, giver det energi for barnet til alle de sjove lege og til de mange stunder med – i barnets øjne – fri leg.

Vente på tur kan øves hjemme

I vuggestuen øver de dagen igennem det at vente på tur. I de daglige rutiner, i lege, i samling. Det er naturligt, når der er andre børn omkring dem, men det er der ikke nødvendigvis i hjemmet. Her foreslår Sanne, at man alligevel prøver at øve det.

”Det kan være, når man skal ud ad døren, at man skiftes til at tage tøj på. Man hjælper først barnet med skoene, og derefter tager man selv sko på. Så får barnet jakken på, og bagefter tager man selv jakken på,” siger hun og runder af med, at ja – det kræver barnets tålmodighed, men også som forældre skal vi have tålmodighed. Det ér en stor opgave at hjælpe vores børn med at forstå sig selv i samspillet med andre.

Artiklen er fra 2022

Dagtilbuddets retningslinjer for søvn tager afsæt i søvnforskning og erfaringer fra hverdagen med de 0-6-årige. De giver en forklaring på, hvorfor vi gør, som vi gør – og hvorfor samarbejdet med jer forældre også her er vigtigt.

Når dit barn begynder i dagtilbuddet får du en stor pjece med en masse information om blandt andet regler og retningslinjer i dagtilbuddet. En af retningslinjer handler om søvn. Det har vi fokus på, fordi veludhvilede børn har overskud til en hverdag, hvor der sker en masse og hvor de hele tiden lærer og oplever noget nyt. Under søvnen bliver alle de indtryk vi får nemlig bearbejdet. Det betyder, at søvnen har en stor indvirkning på koncentrationsevnen og hukommelsen og dermed også på børnenes indlæring.

”I dagtilbuddet oplever vi, at et barn, som ikke får lov til at sove, til det vågner af sig selv, har svært ved at fungere en hel dag, hvor det skal indgå i en dagligdag med forskellige aktiviteter, og hvor det skal forholde sig til flere andre børn. Hvis vi vækker dem af deres lur, oplever vi pylrede og trætte børn, som har meget behov for tæt voksenkontakt og ikke er klar til resten af dagen,” forklarer pædagogisk leder i Flyverhøjen, Rikke Dollerup, som har været en af initiativtagerne til at få retningslinjerne nedfældet på skrift.

Søvnrytmen kan vendes i samarbejde

Personalet oplever jævnligt, at forældre tror, at hvis barnet sover længe til middag, kan det ikke sove om aftenen. Men de to ting hænger ikke sammen, og ofte skyldes det for lidt søvn eller uhensigtsmæssige søvnvaner, når et barn har svært ved at falde i søvn om aftenen. I stedet kan det være, at der skal flyttes lidt på tidspunktet for middagsluren.

”Det er ofte et spørgsmål om at rykke barnets lure i dagens løb, hvis der skal vendes en uhensigtsmæssig søvnrytme, så det passer bedre til barnets søvnbehov. Det samarbejder vi gerne med forældrene om at vende, og det kan tage omkring tre uger at ændre en rytme med små skridt, så vi skal væbne os med tålmodighed. Og så skal vi huske, at i nogle perioder sover børnene godt og i andre perioder knap så godt, og især hos børn kan det gå op og ned i perioder.” siger Rikke.

Fortæl hvis nattesøvnen har bøvlet

I det hele taget er det vigtigt, at alt omkring barnets søvn foregår i et samarbejde mellem forældre og personale. Og at fokus både hjemme og i institutionen er på, hvordan barnet har det fremfor at fokusere på antallet af timer, barnet har sovet. Hvis barnet er frisk og klar til dagen, har det fået søvn nok.

”Derfor vil vi også gerne have besked, hvis barnets søvn har været anderledes om natten, for så ved vi i dagens løb, at det måske kan være forklaringen på, at barnet ’er lidt ved siden af sig selv.’ Måske skal barnet så have en ekstra lur – eller vi sørger for at putte lidt tidligere end normalt. På samme måde kan forældrene forvente at få besked, hvis noget ved søvnen har været anderledes i dagens løb. Så ved de, at det nok er forklaringen på, at barnet sidder og falder i søvn over aftensmaden,” fortæller den pædagogiske leder.

Søvnbehovet ændrer sig

Igennem de år, barnet er i vuggestue/dagpleje og børnehave, sker der flere gange ændringer i barnets søvnbehov. Det nye vuggestuebarn skal sove en del mere end det store børnehavebarn. Men selvom luren måske egentlig er droppet, kan der godt alligevel være behov for én på øjet.

”Der er altid nuancer i forhold til nattesøvn og aktivitetsniveau. Hvis barnet har været på gåtur hele formiddagen og løbet op og ned ad bakker, så kan det godt være, at der alligevel lige er brug for en lur efter middagsmaden, selvom den egentlig var droppet. Oplevelserne skal lige bearbejdes under søvnen, så der er energi til resten af dagen,” slutter Rikke Dollerup.

På Aarhus.dk/søvn kan du læse mere om børns søvn

Artiklen er fra 2021

Dagtilbuddets nye retningslinjer for søvn, tager naturligvis afsæt i dagligdagen hos os. Den er blevet til ud fra et ønske om, at barnet har energi og overskud til en aktiv dag, hvor barnet trives – også derhjemme.  Derfor vil vi gerne samarbejde med jer om at etablere gode søvnrutiner døgnet igennem.

Søvn er – både for børn og voksne – nøglen til en hverdag, hvor vi ’hænger sammen’. Faktisk er søvn med den engelske professor og søvnforsker Matt Walkers ord vores Superpower. Mange af hjernens og kroppens funktioner er nemlig afhængige af søvnen. Søvn er vigtigt for at kroppen fungerer, idet det er her, kroppens væv og organer genopbygges.  Søvnen giver hjernen mulighed for at lukke af for ydre påvirkninger og giver den ro til at bearbejde og lagre de oplevelser og den læring, vi har fået i dagens løb.

Der er derfor mange gode grunde til at give barnet gode sovevaner – og hjælpe det med at sove nok. Jo bedre nattesøvn til børnene – jo bedre nattesøvn til jer som forældre. Det er ren win-win, for hvem vil ikke gerne have Superpower?!

Vi deler derfor Sundhedsstyrelsens anbefalingerne herunder – måske kan I blive inspireret til endnu bedre søvn for både store og små.

Putteritualer og faste søvnvaner giver barnet tryghed

Det er en god idé at etablere et putteritual, som forbereder barnet på søvn. Det skal være hyggeligt, og I hjælper jer selv, hvis I ikke gør det for omfattende – det skal helst ikke tage mere end 10-15 minutter. Hvis det bliver for langt, er der mindre sandsynlighed for, at I har lyst til at gennemføre det hver aften – i flere år.

Måske har I allerede et putteritual, men det fungerer ikke rigtigt for jer. Måske er det blevet for langt – eller aktivitetsniveauet er for højt. Så kan I justere det i små bidder. Lav ikke alt om på en gang, men start med fx over en periode på 2-3 uger at ændre på én ting, inden I laver om på mere. Ritualer tager tid både at opbygge og ændre.

• Putteritualet kan fx bestå af tandbørstning, godnathistorie og vuggevise. Det må gerne være den samme vuggevise hver aften – det er netop gentagelserne i putteritualet, der gør det trygt og genkendeligt for barnet.

• Vær rolig omkring barnet og skru ned for lys, lyd (fx tv og anden skærmaktivitet) og aktivitetsniveau i en times tid, før barnet skal sove. Det er med til at gøre barnet døsigt og signalere sengetid.

• De færreste børn sover med det samme, de bliver lagt hen. Vær tålmodig, og afvent roligt, at barnet falder i søvn.

• Efter putteritualet kan I sidde og holde barnet i hånden, indtil det sover. Eller I kan gå ud af rummet, når I har gennemført putteritualet og afvente, at barnet falder i søvn selv.
  Hvad, I vælger, afhænger af, hvad I synes er hyggeligt, og hvad barnet har brug for. Tal med hinanden om, hvad der er bedst i jeres familie.

Hvis barnet ikke vil sove

Der kan være mange grunde til, at barnet sover uroligt. Ofte er problemet forbigående, og søvnen vender hurtigt tilbage, når barnet kommer ind i en roligere periode. Undertiden står søvnproblemerne på i meget lang tid, og det kan være ganske opslidende.

Lad så vidt muligt barnet blive i sin seng, imens du trøster og beroliger det, hvis det vågner og græder eller har svært ved at falde i søvn. – Eller bliv i hvert fald i soveværelset/børneværelset. På den måde laver du så lidt postyr som muligt, så barnet ikke tror, at det er dag og tid til at stå op. Måske går glip af noget inde i stuen, men tiden i soveværelset er givet godt ud, hvis du skal have held med at få barnet til at sove og give det gode sovevaner.

I perioder, hvor barnet vågner om natten, er det en fordel, hvis I kan skiftes til at tage ‘nattevagten’, så begge forældre kan få en uforstyrret nattesøvn en gang imellem.

Sådan kan I hjælpe barnet til bedre søvn

• Giv barnet et varmt bad. Kroppen bliver rolig og afslappet, og barnet bliver dejligt søvnig af det.

• Tjek, at barnet er tilpas mæt, at bleen er tør og ikke strammer, at tøjet er tilpas lunt og løst, og at der tilpas temperatur i rummet – ca. 18-20 grader.

• Sørg for, at barnet sover tilpas i løbet af dagen i forhold til sin alder – husk dialogen med personalet på stuen.

• Lad barnet geare ned i god tid inden sengetid. Et roligt putteritual kan hjælpe barnet med at indstille sig på søvnen. Det er ikke en god idé med vilde lege eller heftige aktiviteter lige før sengetid.

• Dagslys er med til at regulere døgnrytmen. Sørg for, at barnet kommer ud i lys og luft i dagtimerne, og dæmp lyset indendørs, når sengetiden nærmer sig.

• Vær opmærksom på, om barnet er inde i en periode, hvor det trænger til, at I bliver i rummet, imens det falder i søvn, fx efter start i vuggestue/dagpleje, sygdom eller flytning.

Anbefalingerne er baseret på:

• Udgivelsen ’Sunde børn’ fra Sundhedsstyrelsen,

• Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for søvnlængde'

• Aarhus Kommunes anbefalinger 'Sov godt - alt om dit barns søvn'

• Matt Walkers bog 'Derfor sover vi'.

Artiklen er fra 2021

Alle forældre vil jeres børn det bedste. I har et ønske om, at børnene skal klare sig godt i skolen, i det sociale liv, i arbejdslivet, ja i livet i det hele taget. Og her er sproget – først det talte og siden det at kunne læse – en vigtig del.
Sproglige udfordringer – allerede i vuggestue og børnehave – kan gøre det svært for et barn at indgå i børnefællesskaber og påvirke barnets trivsel negativt. Forskning viser, at barnets sprogudvikling de allerførste leveår har stor betydning for senere skolegang og uddannelse.  Derfor har det stor betydning, at børn kommer godt fra start med sproget – ikke først når skolen begynder, men længe før.

Et stort engelsk studie har vist en meget tydelig forbindelse mellem det antal ord, barnet hører hjemme i de første tre leveår, og de sprogfærdigheder barnet har i ni-års-alderen. Samtidig er det påvist, at jo flere nuancer barnets sprog har ved skolestart, jo bedre læsere bliver det - og derfor er opbygning af ordforråd så vigtigt.

Det er klart, at vi kan gøre en masse i vuggestuen, dagplejen og børnehaven.  Men det, der foregår i hjemmet, har endnu større betydning. Faktisk sker 70  procent af barnets tilegnelse af sprog hjemme.  Forskerne mener, at en mulig forklaring kan være, at barnet lærer bedst, når der er emotionelle følelser mellem dem og den voksne.

Derfor har du som forælder en vigtig rolle i at støtte dit barns sprog. Og  barnets sproglige læring sker i hverdagens rutiner derhjemme, hvor I taler med barnet, lytter til det, giver det tid og rum til at formulere sig.

Det handler altså  ikke om at pace børnene frem til at kunne læse før skolestart eller at lave skole derhjemme – eller i børnehaven. Det handler om, at vi voksne omkring børnene bliver bevidste om, at børnene lærer og udvikler sproget gennem samvær og samtale helt fra vuggen. Og at der er sprog i alt!

Dansk som andetsprog

Taler I overvejende et andet sprog end dansk i hjemmet, er det vigtigt fortsat at tale jeres modersmål med barnet. Barnets modersmål vil altid have en særlig betydning, fordi barnets identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Jo stærkere modersmålet er, jo nemmere er det for barnet at lære et andet sproget – her dansk. Vejen til at lære godt dansk er nemlig at bygge ovenpå modersmålet.

TIPS OG TRICKS 

Socialstyrelsens projekt 'Sprogpakken' har lavet en række gode inspirations-videoer med tips og idéer til, hvordan I som forældre kan være med til at udvikle jeres barns sprog. Videoerne varer mellem 2 og 6 minutter.

Du finder dem på linket her

• Sæt ord på hverdagens handlinger og rutiner, fx når I dækker bord, laver mad, tager tøj af og på, bader eller handler. Rutiner og gentagelser hjælper barnet med at lagre ordene. Sæt ord på handlingerne, Fx: "Nu skal du have bukser på. Først det venstre ben (peg på det) og så det højre ben." 

• I skal skiftes til at tage tur. Giv barnet mulighed for at svare på det, du siger - og begræns ja-nej spørgsmål. Brug gerne hv-spørgsmål: "Hvor var I henne med børnehaven i dag?", "Hvordan kom I derhen?", "Hvad så I?" osv.

• Leg med sproget! Brug rim og remser, find selv ord der rimer på hinanden, syng sange og fortæl historier. Måske hjælpes I ad med handlingen. Det er godt at øve sig i kun at bruge ørerne, uden at der er noget for øjnene at se på. 

• Legeskrivning: Lad barnet legeskrive - altså hvor det efterligner de voksne og lader som om, det skriver. At lege man skriver og læser har betydning for den senere læse- og skriveudvikling. 

• Se TV sammen med barnet - så kan I snakke undervejs og bagefter om, hvad I har set. 

• Tal med barnet om tal og bogstaver, I ser på jeres vej. På skilte, i reklamer, på iPad'en, i tv og i bøger. På den måde får de efterhånden øje på, at samme bogstav kan se ud på mange måder. 

• Læs højt - så tidligt som muligt. Det er rigtig godt, hvis barnet har adgang til bøger, de selv kan nå og må håndtere.

• Hvis barnet kan tale, så  lad dem selv svare, når andre spørger dem om noget. 

• Ret ikke for meget på barnets sprog. Sig bare sætningen korrekt og fortsæt gøremålene. 

• Brug ikke babysprog. Det er en god idé at tale helt almindeligt og i rigtige sætninger, hvor du bruger jeg/du, når I taler. "Skal jeg hælde mælk i dit glas?" fremfor "Skal mor hælde mælk i Jens' glas?" Og ingen fut-tog, mæh-lam og øf-grise;-)

Som forælder kan du gøre en stor forskel for dit barns sproglige udvikling  i den almindelige hverdagssamtale med dit barn, hvor du sætter ord på, hvad du og barnet gør. 

Men også den gode hyggestund med en bog, kan præge barnets sprog. Forskning viser, at når du og dit barn læser sammen dagligt og taler om det, I læser, støtter du samtidig dit barns sproglige udvikling, lyst og kendskab til bøger. 

For at hjælpe forældrene på vej, har Aarhus Kommune produceret materialet READ. Det er en taske med en håndfuld bøger og inspirationsmateriale til forældre. Men også uden READ-tasken er der masser af inspiration til, hvordan du kan læse med dit barn. Læsning er hyggeligt, og bogen skaber fælles opmærksomhed og nærvær mellem dig og dit barn. 

READ-materialet er målrettet forskellige aldersgrupper. Der er både film og vejledninger, som giver inspiration til læsningen:

For dig med 0-3-årige børn: 

• Sammen om læsning - 0-3 år

• Sådan kan du læse med dit barn - 0-3 år

• Se film om læsning med 0-3-årige her 

• Find film og materiale på engelsk, arabisk, farsi, pashto, polsk, rumænsk, somalisk, tyrkisk og vietnamesisk her

Skriv et postkort til børnehaven/vuggestuen sammen

• Der er meget sprog i at skrive og sende et postkort til vennerne fra stuen - ikke bare når I gør det, men også lang tid efter. 

• Børnene oplever skriftens funktion - måske snakker I endda lidt om bogstaver undervejs. Nogle børn kan måske skrive lidt selv - om ikke andet sit navn. 

• Der er gode samtaler i det at skrive adresse, sætte frimærke på og putte kortet i postkassen i én by - og opleve at det så dukker op hjemme i børnehaven!

• Og endelig hjælper det barnet med at huske sin ferieoplevelse, få hjælp af kortet til at fortælle om det. -Der er snak i det kort i lang tid, hvis det bliver hængt op eller lagt et sted, hvor børnene selv kan finde det frem. 

• -Måske bliver bedsteforældrene også glade for et godt gammeldags postkort?

• Og husk: en ferieoplevelse hjemme fra haven - eller i Holme-Rundhøjs omegn - tæller lige så meget på postkortet som en tur til Island. 

Få fremkaldt nogle af feriebillederne

• Vi tager masser af billeder med telefonen. Så ligger de oftest bare dér - og vi ser dem sjældent. Prøv at få nogen af dem fremkaldt og sæt dem i album sammen med barnet - eller lav selv en fotobog online.

• Selve det at lave albummet giver mange gode snakke om feriens oplevelser - måske skriver I også lidt tekst til?

• Derefter kan I tage albummet frem og snakke sammen  om, hvad det var, I lavede dér. - I får aktiveret hukommelsen og genkaldt fælles oplevelser  - ofte i mange år frem. "Kan du huske...?"