inspiration til nødundervisning

Variation af undervisningen

Eksempel på ugeplan

Arbejdsgange og konkrete opgaveløsninger

Herunder et eksempel på en ugeplan i forbindelse med nødundervisning. Lærerne har oprettet et Meet via Google Kalender, så det kun er de inviterede elever, der har direkte adgang til Meet. Mødekoden følger læreren, og koden er sat ind i ugeplanen, så eleverne kan hoppe ind i det relevante møde. Denne metode er brugt af flere skoler i Aarhus med gode erfaringer efterfølgende. Se hvordan du opretter Meet via Kalender HER.

Ugeplan eksempel nødundervisning

Konkrete opgaver som fx undersøgende arbejde i naturen eller visning af arbejdsmetoder, kan også afleveres digitalt. Afleveringen kan være et billede eller en video fra eleven, der viser hvad eleven, eller gruppen af elever, har arbejdet med og lært.

Eksempel A

Eleven har fået en opgave om, at der skal fanges og kategoriseres insekter fra haven. Eleven tager billeder af insekterne, og afleverer billedet i opgaven på læringsplatformen.

Eksempel B

Der arbejdes med ligedannethed og vurdering af træers højde ud fra viden om ligedannethed. Eleverne filmer eller tager billeder af deres fremgangsmåde, og afleverer medierne i opgaven på læringsplatformen.

Se mere om at oprette aflevering i MoMo HER.

Arbejde med opgaver i analog opgavebog

Billeder og video

Du kan oprette opgaver, der henviser til opgaver i de analoge bøger. Eleverne kan aflevere ved at tage et billede af det analoge arbejde. Billedet kan sendes til dig eller afleveres i MoMo som en afleveringsopgave.

Se mere om afleveringer i MoMo HER. Vær opmærksom på rettigheder til at se og redigere i indhold, når du anvender MoMo.

Du kan bede eleverne aflevere billeder eller videoer af konkrete opgaver eller situationer, de har været i gang med hjemme. På den måde kan de vise og forklare, hvad de har arbejdet med og lært, og du får et godt billede af, om eleverne har forstået tingene.

Videoer og billeder kan optages med kameraet på Chromebook eller elevernes egne mobile devices, men det kan også være skærmoptagelser af deres læsning eller eksempelvis en præsentation i Slides, som eleven samtidig fortæller og forklarer til. Skærmoptagelser laves i ScreenCastify, som du kan lære mere om HER.

Afleveringsopgaver

Evalueringsvideoer

Skriftlige afleveringer oprettes i læringsplatformen. Her kan du modtage opgaverne, rette og give feedback.

Hvis du tildeler en skabelon fra Google Drev, kan du følge med i elevernes arbejde undervejs.

Se mere om at oprette aflevering i MoMo HER.

Videoer kan være et godt medie til opsamling og evaluering af undervisningen.

Eleverne kan få til opgave, at de skal aflevere en video, hvor de fx forklarer centrale begreber, ny læring eller faglige områder.

Videoerne giver læreren god mulighed for at opsamle, om det faglige stof, eller den faglige metode, er lært. Videoerne kan lægges i Google Drev eller Skoletube, hvor eleverne kan linke til i en aflevering i læringsplatformene.

Se mere om aflevering i læringsplatformen HER.

Læsning

Læsning og BookBites/eReolen Go

Forældre kan understøtte deres barns læsning hjemme. Det er vigtigt at formidle til forældre, at den daglige læsning har betydning for at barnets læseudviklingen ikke går i stå. I kan henvise til materialerne i READ- Sammen om læsning, som giver konkret vejledning til forældre i, hvordan de kan læse med deres barn. READ findes til både 0., 1. og 2. klasse samt til mellemtrinnet.


I finder alle materialer – inklusive film – på både dansk og en række andre sprog på HER.

Forældre og børn kan læse og lytte bøger på BookBites (3.-6. klasse), eReolen Go og Skriv og Læs.

AarhusBibliotekerne kan man også finde idéer til relevante bogtitler.

Herunder en liste med læse ressourcer.

eReolen Go

ereolengo.dk kan man låne e-bøger og lydbøger ved at logge ind med barnets Uni-login.

Du kommer til eReolen HER.

Skriv og Læs

Skriv og læs er et enkelt og intuitivt digitalt værktøj, hvor børn fra tre år kan være med til at lave deres egne digitale bøger og løbende udvikle vigtige tale- og skriftsprogskompetencer.

Superbog.dk til 0.-6. klasse

www.superbog.dk finder man letlæsningsbøger til elever fra 0.-6. klasse. Der er opgaver til bøgerne, og eleverne har mulighed for at lave og dele boganmeldelser. Læreren kan vælge, hvilke bøger klassen skal have mulighed for at læse og samtidig følge med i elevernes læsning. Man logger på med Uni-login.

Læs Løs

402 skønlitterære frilæsningsbøger til 0.-6. kl. Alle bøger indlæst og med justérbar hastighed på oplæsningen. Login med barnets Uni-login.

Du kommer til Læs Løs HER.

Bookbites til 4.-6. klasse

bookbites.com/read-aarhus kan forældre læse mere om, hvordan de og deres børn kommer i gang med BookBites. Man logger på med Uni-login. Her findes udvalgte e-bøger til 3.-4. klasse og ubegrænset adgang til mere end 15000 e-bøger til 5.-6. klasse.

Den Første Læsning

Den første læsning er sammensat af både trykte bøger og digitale læremidler målrettet 0.-2. klasse. Eleverne kan arbejde i eget tempo og på eget faglige niveau.

Du finder Den Første Læsning HER.

Det kan være en god idé, at lade eleven optage sin egen læsning, så læseudviklingen bliver tydelig over tid.

Du kan læse mere om skærmoptagelser HER.

Dansk som andetsprog

Gode råd til forældre

Gode råd til undervisningen i Dansk som andetsprog.

Du kan finde råd og vejledning på EMU HER.


Læringsresurser til DSA basis

www.dsa.gyldendal.dk

www.viacfu.dk/dsa

www.morsmal.no

www.verdensbiblioteket.dk – her er der bøger på flere sprog

Læringsresurser til DSA supplerende

www.verdensbiblioteket.dk

www.viacfu.dk/dsa

Inspirationskatalog 1.-9.kl til arbejdet med sprog i 1.-9. klasse med konkrete forslag til sprogundervisningsaktiviteter.

Gratis supplerende online materialer til direkte brug i undervisningen i skolens fag fra bogen "Broen til fagsproget"

Gode idéer til undervisning

Virtuelt skole OL