Noteapparat
Man kan lave to typer noter i en opgave.
Den ene type henviser til litteratur, der er brugt i opgaven. Den anden type note bruges til at uddybe eller forklare noget, der ikke passer ind i selve teksten. De sidste kaldes forklarende fodnoter og bruges sjældnere.

Enhver opgave SKAL indeholde noter, der henviser til den litteratur, der er brugt eller omtalt i opgaven. Det er vigtigt at lave noter, der henviser til den litteratur, man har brugt, fordi man på den måde fortæller læseren, hvor man har sine oplysninger og viden fra. I forbindelse med opgaveskrivningen læser man baggrundslitteratur for at blive klogere. Det er fint at bruge den litteratur i opgaven, men det betragtes som snyd at bruge litteratur, citere litteratur eller oversætte litteratur uden at henvise til det i en note.

Hvornår laver man en note?

Man skal altid indsætte en henvisende note, når man har et direkte citat, en model, et billede eller lignende. Men det er VIGTIGT, at man også laver henvisende noter, når man har skrevet et afsnit, hvor man har hentet oplysninger eller er blevet inspireret af baggrundslitteratur. Lav hellere en note for meget end en note for lidt. Antallet af noter kan variere fra afsnit til afsnit. Men laver man f.eks. en redegørelse ud fra baggrundslitteratur, er det en god idé, at man mindst laver 3-4 på hver side.

Hvordan indsætter man en note?

Hvis man bruger Word eller lignende tekstbehandlingsprogrammer, er der en automatisk notefunktion. I Word kan man lave notehenvisninger under menupunktet ”Indsæt”.  Man kan vælge mellem slutnoter og fodnoter. Brug fodnoter, da de er mere læsevenlige. Indsæt altid noten efter sidste punktum i det afsnit, noten hører til.

Hvordan udformer man en note?
Noterne skal udformes, så de kun henviser til efternavn, årstal og sidetal. Resten af oplysningerne om bogen eller artiklen kan læseren finde i litteraturlisten (i eksemplerne på henvisende noter nedenfor, kan du finde opstillingen af materialet i eksemplet på litteraturliste). Sidetal bør ikke skrives med forkortelserne s. eller p. Når der henvises til én side skrives kun sidetal. Henvises der til flere sider, angives begyndelsessiden og slutsiden. Eksempelvis:

Beck, 1999, 35-38

Hvis man henviser til en E- eller I-bog, henviser man til efternavn, årstal og sideID, der oftest vil være et sidetal. Når der henvises til én side skrives kun sidetal. Eksempelvis:

Bregendahl, 2010, p230 (bemærk, at sideID indeholder p eller s, hvilket ikke skrives i ved noter til andre typer tekst - her er p'et/s'et en del af sideID).

Hvis man henviser til en film, en sang eller et andet medieklip, skriver man efternavn (eller titel, se  eksempler på litteraturliste), årstal og tidsangivelsen i minutter og sekunder. Eksempelvis til en bestemt scene i en film:

Kubrick, 1980, 14:55-15:30

Hvis man henviser til en hjemmeside, skriver man efternavn på forfatteren til det fundne materiale samt årstallet:

Dahl-Madsen, 2015

Ved opslagsværker og andre hjemmesider, hvor det ikke altid er muligt at finde forfatteren, angives opslagsordet og årstallet:

Ancient Greek civilization, 2013

Bemærk også, at når en forfatter omtales i selve opgaven, nævnes han første gang med både fornavn og efternavn. Herefter kan man omtale forfattere ved deres efternavn. Aldrig ved fornavn.

Hvordan udformer man en note i digitale eksamensopgaver
Du kan møde opgavetyper, hvor der kan være krav om henvisninger, uden at der skal være en litteraturliste. Det drejer sig primært om alm. afleveringer og særligt de digitale eksamensopgaver. Der skal som udgangspunkt IKKE være henvisninger i alm. afleveringsopgaver, men der kan opstå behov for henvisninger til inddraget materiale, som ikke er en del af opgavesættet.

Se stationen litteraturliste for forskellige måder at bygge en entydig henvisning op på. I det omfang de digitale opgaver også afleveres digitalt, kan det være hensigtsmæssigt, at henvisninger til internettet er udformet som et aktivt link. Her er der ikke krav om datohenvisning for besøg af link.

Citater

Et citat er en ordret gengivelse af noget skrevet eller talt. Man kan lave citater i en opgave, når man vil fremhæve en pointe. Citaterne viser, om du er i stand til at slå ned på centrale steder, og skal bruges til at dokumentere dine analyser og konklusioner. Når du citerer, skal du huske at:
  • citater skal kommenteres, så de ikke står alene.
  • citater skal udvælges med omtanke og gerne være korte.
  • citater skal gengives helt ordret. Stavemåder og tegnsætning skal gengives præcist. Selv stavefejl skal medtages.
Overdriv ikke din brug af citater. Citater skal være få og velvalgte, så opgaven ikke bliver en citatmosaik.

Hvordan skriver man et citat?

Korte citater markeres altid med citationstegn ("----") – også når der bare er tale om nogle få ord. Brug ikke kursiv! Ved længere citater over tre linjer skal det citerede skrives uden citationstegn. Det skal i stedet markeres ved indrykning og linjeoverspring før og efter citatet. Venstremargin rykkes ind (brug indryksfunktionen). Det er vigtigt, at læseren kan skelne citatet fra resten af teksten. Hvis du ønsker at udelade nogle ord i et langt citat, skal du markere det ved at indsætte […] der, hvor du har udeladt noget. Det tilbageblevne skal kunne stå alene (meningsmæssigt).

Når man citerer, skal man altid vise tydeligt med en henvisende fodnote hvor citatet stammer fra – uanset om citatet er få ord eller indrykket.