Velkommen i min have!
Siden her er min havedagbog og mit forsøg på at holde styr på mine planter - hvad der er hvor og hvordan det trives. 
Men jeg tænker, at andre måske også kan få glæde af mine erfaringer - gode som dårlige.

Min have, som jeg har haft i 30 år, er meget lille - kun ca. 400 m2 - men det har ikke forhindret mig i at have både køkkenhave, frugttræer, bærbuske, staudebede og en græsplæne, som er stærkt truet af total udslettelse ;-) til fordele for flere bede. Jeg bruger ikke gift i haven og kun organisk gødning. Dyrene skal være i min have - kattene, fuglene, pindsvinene, frøerne, bierne og den ilder, der somme tider besøger os om vinteren.
    Hvis du læser mine månedsblogs (se menuen til venstre) vil du hurtigt opdage, at jeg har noget med navne - jeg vil helst kende kende både danske og latinske navne på alle mine vækster. 

    Ellers kan jeg kun konstatere, at haven er i stadig forandring, selv den stadig til dels er styret af en struktur, som jeg fik af en havearkitekt for 20 år siden.

     
    Forår under hjertetræet - bluebells og rhododendron
     
    'Aloha' klatrerose.

    Stoffer - in memoriam. Han blev 19 år og en måned. I oktober 2016 blev han aflivet - da var der ikke meget tilbage af ham. Han havde et godt katteliv, fangede mange mus og fugle.  
     
    Allium atropurpureum, Kongelys (Verbascum 'Aurora') og afblomstrende valmue (Papaver orientale 'Patty's Plum) i skøn farveharmoni
    Undersider (1): Om Tine