Gå til...

De tredie Rige - fællesskab og forbrydelse

Nazisternes vej til magten

20/4 1889
Adolf Hitler fødes i Braunau am Inn. I skolen karakteriseres han som en god, men doven elev uden selvdisciplin. Hans tidligere lærer husker ham som stridslysten, stædig, arrogant og hidsig.

1907
Hitler flytter til Wien, hvor han bor til 1913. Om sin tid i Wien skriver Hitler i Mein Kampf: "For mig var og bliver Wien den hårdeste og mest grundige skole i mit liv. Jeg ankom til byen, da jeg var halvvejs dreng, og forlod den som mand, voksen og alvorlig. I denne periode skabtes der i mig et verdensbillede og en filosofi, som blev et granitfundament for alle mine handlinger. Jeg har ikke haft behov for at lære meget mere end det, jeg lærte dér, og jeg har ikke måttet ændre noget af det."

1913
Hitler flytter til München.

1/8 1914
Tyskland erklærer Rusland krig.

3/8 1914
Tyskland erklærer Frankrig krig, og dagen efter træder de tyske tropper ind i det neutrale Belgien.

5/8 1914
England erklærer Tyskland krig. 1. verdenskrig er i gang.

1914
Hitler melder sig som tysk soldat og deltager ved fronten i Frankrig frem til 1918.

6/8 1914
Kejser Wilhelm II taler til det tyske folk fra balkonen på kongeslottet i Berlin.

1916
Hitler såres for første gang på vestfronten.

8/1 1918
Den amerikanske præsident Woodrow Wilson fremlægger sit fredsprogram "De 14 punkter" for den amerikanske kongres.

Okt 1918
Hitler såres ved et engelsk giftgas-angreb og mister synet for en kort periode. Efter hans egen beskrivelse i Mein Kampf er dette årsagen til at han vælger at blive politiker.

7/10 1918
Oktoberrevolutionen i Rusland bringer bolsjevikkerne til magten.

9/11 1918
Kejser Wilhelm II træder tilbage, og både socialdemokraten Philip Scheidemann og kommunisten Karl Liebknecht udråber republikken.

11/11 1918
Den tyske regering underskriver våbenhvilen, der bringer 1. verdenskrig til ophør. Se Tekst 1 i bogen.

Nov 1918
Den kommunistiske revolutionsbølge breder sig over Tyskland.

15/1 1919
Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdes af frikorps i Berlin.

19/1 1919
Det første valg til den nye nationalforsamling. Weimarkoalitione (Socialdemokratiet, Tyske demokratiske parti og Centrum) vinder valget.

9/2 1919
Nationalforsamlingen åbnes i Weimar.

11/2 1919
Socialdemokraten Friedrich Ebert valgt til den tyske republiks første præsident.

13/2 1919
Socialdemokraten Philip Scheidemann danner en samlingsregering bestående af Socialdemokratiet, Tysk demokratisk parti og Centrum.

7/4 1919
Sovjet republik (Räterrepublik) dannes i München, men knuses 2/5 af preussiske soldater og frikorpsene.

7/5 1919
Den tyske delegation overrækkes Versailles-bestemmelserne.

20/6 1919
Scheidemann-regeringen træder tilbage, og erstattes af ny regering under socialdemokraten Gustav Bauers ledelse.

28/6 1919
Den tyske nationalforsamling vedtager med 208 stemmer for og 115 imod at underskrive Versailles-traktaten (se Tekst 1 i bogen). Tysk landafståelse i henhold til Versailles-bestemmelserne. Se kortet i bogen s. 19.

31/7 1919
Nationalforsamlingen præsenterer den nye forfatning. Forfatningen underskrives af præsident Ebert 11/8.

14/8 1919
Weimarforfatningen træder i kraft.

21/8 1919
Præsident Ebert taler til den tyske nationalforsamling i Weimar.

12/9 1919
Hitler får ordre til at følge et af DAPs møder. Han begejstres af partiets politiske ideer og opfordres til at blive medlem.

16/9 1919
Hitler bliver medlem af det tyske arbejderparti (DAP).

13/11 1919
Hitler holder sin første tale for sit nye parti, der bliver halvanden times angreb på Weimardemokratiet og Versailles-aftalen.

24/2 1920
Offentliggørelse af DAPs nye partiprogram (se tekst 5 i bogen)

Mar. 1920
Kommunistisk uro i Ruhr og andre delstater i det centrale Tyskland

13/3 1920
Wolfgang Kapp og general Erich Ludendorff leder et kupforsøg rettet mod den nye republik. Kuppet mislykkedes.

27/3 1920
Socialdemokraten Hermann Müller danner ny regering.

6/6 1920
Rigsdagsvalg. Kommunisterne repræsenteres i rigsdagen for første gang. Valgresultater 1920-33.

21/6 1920
Konstantin Fehrenbach fra Centrum danner ny regering

8/8 1920
DAP ændre navn til NSDAP.

24/1 1921
Den tyske krigsskadeserstatning fastslås til 269 millioner guld mark, der skal betales over de følgende 42 år.

23/3 1921
Kommunistisk opstand i Hamburg

10/5 1921
Centrum-partiets Joseph Wirth danner ny regering

29/7 1921
Hitler gøres til leder af NSDAP

24/8 1921
USA underskriver fredsaftale med Tyskland og Østrig

26/8 1921
På grund af uroligheder erklæres Tyskland i undtagelsestilstand frem til 16/12 1921

4/11 1921
SA oprettes

Nov. 1921
Inflationen begynder for alvor. Tabel over den tyske mark i forhold til US Dollars 1914-23.

16/4 1922
Udenrigsminister Walther Rathenau underskriver Rapallo-aftalen med Sovjetunionen

21/7 1922
Rigsdagen vedtager lov der indskærper angreb på republikken

24/7 1922
Udenrigsminister Rathenau myrdes af yderliggående monarkist

29/7 1922
Hemmelig aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen underskrives i Berlin.

22/11 1922
Den partiløse Wilhelm Cuno danner regering

11/1 1923
Franske og belgiske tropper besætter Ruhr som erstatning for de manglende tyske krigsskadesbetalinger.

13/1 1923
Tyskerne i Ruhr opfordres til passiv modstand og "arbejd-langsomt"-aktioner mod den franske besættelse.

27/1 1923
Første egentlige Naziparti-møde holdes München

11/8 1923
Gustav Strasemann fra Tyske Folkeparti (DVP) danner ny regering

Sep. 1923
Inflationen tager til. En sporvognsbillet koster 400.000 mark.

19/10 1923
Berlins børs bryder sammen. Konflikt mellem delstatsregeringen i Bayern og centralregeringen i Weimar om den økonomiske politik.

8/11 1923
Ølstuekuppet i München, ledet af Hitler og general Ludendorff. Hitler og Ludendorff arresteres og Hitler anbringes i fængslet i Landesberg.

15/11 1923
Marken stabiliserer sig efter indførelsen af en møntreform

23/11 1923
Wilhelm Marx fra Centrum danner ny regering.

23/11 1923
Forbud mod NSDAP.

1/4 1924
Hitler idømmes 5 års fængsel for Ølstuekuppet. Under sit fængselophold skriver han bogen Mein Kampf.

4/5 1924
Rigsdagsvalg. Nazistpartiet kommer ind med 32 mandater (6,6% af stemmerne). Se tabel i bogen s. 33.

16/4 1924
Frankrig, England og USA mødes i London for at diskutere indholdet i det som senere kendes under navnet Dawes-planen. Repræsentanter fra den tyske regering tager i august til London for at få forelagt Dawes-planen.

1/9 1924
Dawes-planen træder i kraft og er med til at starte genoprejsningen af den tyske økonomi.

7/12 1924
Rigsdagsvalg. Nazisterne går tilbage og får 14 mandater i rigsdagen.

17/12 1924
Hitler løslades fra fængslet. Fængelsopholdet har ændret Hitlers strategi for at få magten i Tyskland.

24/2 1925
NSDAP re-etableres med Hitler som leder.

28/2 1925
Præsiden Friedrich Ebert dør.

26/4 1925
General feltmarskal Paul von Hindenburg vælges til ny tysk præsident.

12/10 1925
Handelsaftale mellem Tyskland og Sovjetunionen underskrives.

9/11 1925
SS (Schutzstaffel) dannes

1/12 1925
Locarno-aftalen mellem Frankrig, England, Belgien, Italien og Tyskland anerkender Tysklands vestgrænse, men ikke østgrænsen.

8/12 1925
Første bind af Mein Kampf udgives

1926
Den nazistiske ungdomsorganisation Hitler Jugend oprettes til organisering af drenge.

15/1 1926
Socialdemokraten Hans Luther danner ny regering

24/4 1926
Fornyelse af Rapallo-aften af 1922 mellem Tyskland og Sovjetunionen.

17/5 1926
Wilhelm Marx (Centrum) danner ny regering

8/9 1926
Tyskland bliver medlem af Folkeforbundet.

10/12 1926
Stresemann og den franske udenrigsminister Briand modtager Nobels fredspris for deres arbejde for at sikre freden i Europa.

19/8 1927
Nazisterne holder deres første partidag i Nürnberg. 30.000 deltager.

1928
Arbejdsløsheden begynder langsomt at stige. Mere end én million tyskere er arbejdsløse (svarende til 8,4% af arbejdsstyrken). Se tabel i bogen s. 37.

20/5 1928
Rigsdagsvalg. Nazisterne går tilbage og får 12 mandater (2,6% af stemmerne). Se tabel i bogen s. 33.

29/6 1928
Socialdemokraten Hermann Müller danner ny regering.

1929
Den nazistiske pigeorganisation Bund Deutsche Mädel grundlægges

7/6 1929
Young-planen fremlægges

9/6 1929
Nazistisk modstand mod Young-planen

2/8 1929
Nazisterne holder partimøde i Nürnberg med mere end 150.000 tilhørere

6/8 1929
Young-planen vedtages af den tyske rigsdag. Aftalen betyder nedsættelse af krigsskadesbetalingerne. NSDAP og DNVP stemmer imod planen.

3/10 1929
Udenrigsminister Stresemann dør og efterfølges af Julius Curtius (DVP).

24/10 1929
"Sorte fredag" hvor børsen i New York krakker. Børskrakket påvirker verdensøkonomien og lånene til Tyskland trækkes tilbage – derved påvirkes Tysklands økonomi hårdt.

23/1 1930
Wilhelm Frick udnævnes til indenrigsminister i delstaten Thüringen, og bliver dermed den første nazistiske minister.

23/2 1930
Nazisten Horst Wessel myrdes under uroligheder i Berlin. Horst Wessel skrev teksten til Horst Wessel-sangen, der indledes med ordene "Die Fahne hoch". I følge nazisterne blev Wessel myrdet af kommunister og gjort til nazismens martyr. Horst Wessel-sangen blev 1933-45 anvendt som Tysklands nationalsang sammen med "Deutscland Deutschland über alles".

27/3 1930
Müller-regeringen træder tilbage og afløses 30/3 af en mindretalsregering ledet af Heinrich Brüning fra Centrum-partiet.

30/3 1930
De allierede (primært franske) tropper trækkes tilbage fra Rhinlandet.

16/7 1930
Rigskansler Brüning bruger forfatningens §48 og opløser rigsdagen.
14/9 1930 Rigsdagsvalg, hvor nazisterne går fra 12 til 107 mandater (18% af stemmerne).

Jan. 1931
Arbejdsløsheden er på 4,5 million, svarende til en trediedel af arbejdsstyrken.
28/3 1931 Tyskland erklæres i undtagelsestilstand

13/7 1931
Dresden Bank kollapser, og regeringen lukker alle tyske banker og børsen indtil 5/8.

12/10 1931
Den nazistiske studenterorganisation får flertal i de tyske studenters sammenslutning.

Jan. 1932
Arbejdsløsheden er på 5,6 millioner, svarende til 43,7% af arbejdsstyrken.

27/1 1932
Hitler forsøger at få støtte fra industrien og taler til erhvervsledere i industriklubben i Düsseldorf.

23/2 1932
Rigsdagen er præget af kaos og nærmer sig en farce, hvor politikerne angriber hinanden fra parlamentets talerstol.

10/4 1932
von Hindenburg genvælges som præsident.

13/4 1932
SS og SA gøres forbudt

30/5 1932
Franz von Papen (Centrum - men ikke længere støttet af partiet), der består af konservative grever, friherrer og industriledere. Regeringen kaldes "Baronernes kabinet". Regeringen kan ikke få opbakning i rigsdagen og søger samarbejde med nazisterne.

4/6 1932
Præsident von Hindenburg opløser rigsdagen og udskriver valg.

14/6 1932
Forbuddet mod SS og SA ophæves, der efterfølges af nazistisk terror-bølge.

17/6 1932
SA-volden kulminerer ved den såkaldte "blodsøndag" i Hamburg-forstaden Altona. 18 mennesker bliver dræbt og 66 såret.

20/6 1932
Von Papen-regeringen afsætter den socialdemokratiske delstatsregering i Preussen. Tysklands største delstat er herefter underlagt Von Papen-regeringens administration.

31/7 1932
Rigsdagsvalg, hvor nazisterne får 230 af i alt 608 mandater. NSDAP er Tysklands største parti. Stemmerne kommer nu fra store dele af Tyskland. Nazisten Herman Göring gøres til formand for rigsdagen.

30/8 1932
Den nye rigsdag samles. For at vise, at NSDAP er rigsdagens største parti er nazisterne iført deres uniformer. Nazisterne vil ikke samarbejde med von Papens regering med mindre Hitler udnævnes til rigskansler.

12/9 1932
Von Papen opløser rigsdagen.

6/11 1932
Rigsdagsvalget viser for første gang tilbagegang for nazisterne, der mister næsten 2 millioner stemmer og får 196 af i alt 584 mandater.

2/12 1932
General Kurt von Schleicher udnævnes til ny rigskansler. I spillet om magten holder Hitler fast på ikke at støtte en regering uden han selv udnævnes til rigskansler. Denne uforsonlige linie medfører splittelse inden for NSDAP. I modsætning til Hitlers uforsonlige taktik, der støttes af Goebbels og Göring, står en lille gruppe omkring Strasser og Frick, der ønsker samarbejde med von Schleicher. Gregor Strasser ønsker at samarbejde med von Schelicher omkring en mere "socialistisk" politik. Det lykkedes Hitler at få Strasser isoleret i partiet, der ender med at Strasser nedlægger alle poster i partiet 7/12.

4/1 1933
Hitler mødes hemmeligt med von Papen om et eventuelt regeringssamarbejde. Forhandlingerne fortsætter igennem januar og von Papen accepterer at gøre Hitler til rigskansler. Med til at få overbevist von Papen om at gøre Hitler til rigskansler var nazisternes valgsejr i delstatsvalget i Lippe 15/1. Nazisterne vendte derved tilbagegangen fra rigsdagsvalget i november 1932.

28/1 1933
Von Schleicher-regeringen træder tilbage.

30/1 1933
Hitler udnævnes til rigskansler for en samlingsregering med von Papen som vicekansler.

Magtovertagelsen 1933-34

Lydklippene på siden stammer fra Dansk Lydhistorie (Statsbiblioteket i Århus). For at høre lydklippene (RealAudio) kræves RealPlayer installeret.

30/1 1933
Hitler udnævnes til rigskansler, der bliver indledningen til den "nazistiske revolution". Tusindvis af mennesker gik om aftenen ud på gaderne, hvor nazisterne med fakkeltog fejrede deres sejr.

30/1 1933
Den nazistiske overtagelse af rigskanslerposten blev efterfulgt af en række taler af ledende nazister. Her formanden for den tyske rigsdag Hermann Göring (lydklip) og Joseph Goebbels (lydklip).

31/1 1933
Allerede dagen efter udnævnelsen opløste den nye rigskansler rigsdagen og udskrev valg til den 5/3. I den tyske radio holdt han sin første tale som rigskansler (lydklip).

10/2 1933
Joseph Goebbels holder valgtale i Berlins Sportspalast. Efter Goebbels taler Hitler, der beder om fire år til at bringe landet på fode.

27/2 1933
Rigsdagen brænder. Nazisterne hævder at det er kommunisterne der står bag branden som et led i at tage magten i Tyskland. Dette forklarer Hitler rigsdagen den 23/3 1933.

28/2 1933
Forordning til beskyttelse af folk og stat. 4.000 kommunister og socialdemokrater arresteres.

Marts 1933
Det hemmelige sikkerhedspoliti Gestapo (Geheime Statspolizei) dannes.
5/3 1933 Sidste rigsdagsvalg med flere partier. NSDAP får 288 ud af ialt 650 mandater.

9/3 1933
Koncentrationslejren Dachau opføres uden for München.

14/3 1933
Joseph Goebbels udnævnes til propagandaminister

21/3 1933
Bismarck havde åbnet Det tyske Kejserrige (Det andet Rige) den 21. marts 1871. Det var nu arrangeret at Hitler, med sikker sans for tradition og dramatik, skulle åbne Det tredie Rige første rigsdag på årsdagen for den historiske begivenhed. Det skulle ske i Garnisionskirken i Potsdam, hvor Frederik den Store lå begravet. Arrangementet startede med at von Hindenburg holdt en kort tale. Derefter holdt Hitler, iført kjole og hvidt, sin tale til rigspræsidenten. Se billedet i bogen s. 42.

23/3 1933
48 timer efter højtideligheden i Garnisionskirken trådte rigsdagen sammen for at debatere Hitlers forslag til en "lov om overvindelse af folkets og statens nød" - det som senere blev kendt under navnet "bemyndigelsesloven" (se tekst 11 i bogen). Hitler krævede bemyndigelse til at lovgive enevældigt de næste fire år. Dette ville betyde en forfatningsændring og krævede derfor 2/3 flertal. Kommunisterne blev gjort ansvarlige for branden på rigsdagsbygningen og derefter udelukket fra rigsdagen. I sin tale overtalte Hitler de borgerlige til at stemme for bemyndigelsesloven, der reelt satte Weimar-forfatningen ud af kraft. Kun socialdemokraternes 89 medlemmer stemte imod bemyndigelsesloven.

1/4 1933
Boykot mod jødiske forretninger.

5/4 1933
Hermann Göring udnævnes til Preussisk ministerpræsident og rigsminister for luftvåbenet. På opfordring af den nye leder Valdur von Schirach besætter Hitler-Jugend-grupper hovedorganisationen for de tyske ungdomsforbund, og von Schirach bliver ny leder. I de følgende måneder opløses alle andre ungdomsorganisationer. På partidagen i 1934 hilser Hitler sine unge medkæmpere. Også det tyske skolesystem blev efter magtovertagelsen nazificeret.

7/4 1933
Jøder kan ikke ansættes som embedsmænd

25/4 1933
Adgangsbegrænsning for jøder ved højere læreanstalter

1/5 1933
Hitler fejrer arbejdernes internationale kampdag med en tale til de tyske arbejdere på Tempelhofer Feld i Berlin.

2/5 1933
De tyske fagforeninger ophæves og erstattes af den tyske arbejdsfront.

10/5 1933
Om aftenen den 10/5 fejrede nazistiske studerende Hitlers første 100 dage ved magten med at smide "utyske" bøger på bålet. Goebbels holdt foran universitetet i Berlin en tale mens bøgerne blev kastet på bålet (lydklip).
Tilbage i 1820'erne havde den tyske forfatter Heinrich Heine sagt "hvor man brænder bøger, brænder man senere også mennesker" – hans profeti kom til at være rigtig.

14/7 1933
Lov mod nydannelse af partier

20/7 1933
Aftale med Vatikanet (Rigskonkordatet)

22/8 1933
Forbud mod jøders brug af offentlige badeanstalter

21/9 1933
Retssagen mod kommunisten van der Lubbe begynder. Van der Lubbe er af nazisterne blevet gjort ansvarlig for brandstiftelsen på rigsdagen 28/2 1933. Retssagen slutter 23/12 og van der Lubbe dømmes til døden.

22/9 1933
Rigskulturkammerloven, der giver staten kontrol over det tyske kulturliv, idet kunstnere skulle være medlem af kulturkammeret for at få lov til at være udøvende.

23/9 1933
Joseph Goebbels udnævnes til præsident for rigskulturkammeret.

4/10 1933
Redaktørloven.

14/10 1933
Tyskland udtræder af Folkeforbundet og Hitler forklarer i en radiotale hvorfor.
12/11 1933 Første rigsdagsvalg efter nazisternes magtovertagelse. Kun NSDAP stiller op til valget og får 92% af stemmerne.

26/1 1934
Venskabspagt mellem Tyskland og Polen

30/1 1934
På ét-årsdagen for magtovertagelsen udstedte rigsdagen Lov om rigets genopbygning.

5/3 1934
Jødiske kunstnere kan ikke længere optræde på tyske teatre.

25/3 1934
Ernst Röhm erklærer i en tale i Sachsen (lydklip) SAs rolle i den nazistiske revolution. Se iøvrigt tekst 12 i bogen.

15/6 1934
Første møde mellem Hitler og den italienske diktator Mussolini. Mussolini fortalte Hitler i skarpe vendinger, at han under ingen omstændigheder ville tillade Tyskland i at gribe ind i Østrigs selvstændighed.

30/6 1934
Opgøret med SA begynder. Gestapo og SS myrder Ernst Röhm og 150 SA-ledere. De lange knives nat, hvor i alt omkring 1.000 mennesker omkommer. Se tekst 12 og 13 i bogen.

13/7 1934
(lydklip), hvorfor der ikke blev ført almindelig proces mod Röhm og SA. Se tekst 13 i bogen.

1/8 1934
Rigsdagen vedtager en lov, der forener rigspræsidenten og rigskanslerens beføjelser. Loven sikrer, at rigspræsidentens beføjelser overgår til Hitler ved von Hindenburgs død.

2/8 1934
Rigspræsident Hindenburg dør 86 år gammel. Hitler bliver Fører og den tyske værnemagt skal ikke længere aflægge ed til Tyskland men til føreren personligt.

5/9 1934
I dagene 5-10/9 afholdes de årlige partidage i Nürnberg. Partistævnet i 1934 var særligt vigtigt, fordi partiet stod ved et afgørende vendepunkt efter udrensningen af SA. Hitler stod nu alene i spidsen for bevægelsen og havde brug for al den opbakning han kunne få. For at vise nazibevægelsens storhed lod han filmskaberen Leni Riefenstahl optage filmen "Triumph des Willens" ("Viljens Triumf"), der var nyskabende indenfor filmhistorien og et enestående historisk dokument.

24/10 1934
Forordning om den tyske Arbejdsfront

Konsolidering af magten 1935-38

Lydklippene på siden stammer fra Dansk Lydhistorie (Statsbiblioteket i Århus). For at høre lydklippene (RealAudio) kræves RealPlayer installeret.

13/1 1935
Folkeafstemning i Saar om områdets fremtidige tilhørsforhold. Afstemningen blev afholdt i overenstemmelse med Versailles-traktaten. 21.124 stemte for at området skulle være fransk, mens 477.119 stemte for at Saar skulle hjem til Tyskland. Det var en stor sejr for nazisterne og den folkelige opbakning til styret udeblev ikke.

15/1 1935
Som følge af Saar-afstemningen meddelte propagandaminister Goebbels, at alle skulle vise deres symparti.

Marts 1935
Arbejdsforbud for jødiske forfattere.

1/3 1935
Saar overdrages officielt til Tyskland.

16/3 1935
Lov om almindelig værnepligt og opstilling af en hærstyrke på tolv armékorps og 36 divisioner (se tekst 35 i bogen). Hermed udskiftede man Versailles-traktatens bestemmelse og udskiftede rigsværnet med dets 100.000 mand med en såkaldt værnemagt på 5-600.000 mand.

24/3 1935
Den engelske udenrigsminister Anthony Eden flyver til Berlin og begynder derved de engelsk-tyske flådeforhandlinger. Uden at spørge Frankrig eller Folkeforbundet forhandler englænderne nu direkte med nazisterne om etableringen af en tysk flåde.

18/6 1935
Den tysk-engelske flådeaftale offentliggøres. Aftalen giver Tyskland lov til at bryde Versailles-traktaten og etablere en flåde på en størelse svarende til 35% af den engelske. Det var en stor diplomatisk sejr for Hitler, der herved skubbede en kile ind mellem England og Frankrig, satte Versailles-traktatens kapitel 5 ud af spil og svækkede Folkeforbundet.

15/9 1935
Racelovene, der senere bliver kendt under navnet Nürnberg-lovene, fremlægges på partidagen i Nürnberg. Senere fremlægger Göring forslaget til vedtagelse i den tyske rigsdag.

30/9 1935
Jødiske dommere, anklagere og embedsmænd suspenderes.

14/11 1935
Jøder fratages valgret, samtlige jødiske embedsmænd afskediges.

26/11 1935
Forbud mod indgåelse af blandede ægteskaber mellem jøder og mischlinge (blandet race).

1936
Hitlerjugend synger "Unsre Fahne flattert uns voran" (lydklip).

7/3 1936
Tyske tropper marcherer ind i det demilitariserede Rhinland. Den tyske befolkning støtter nu Hitler og ved den efterfølgende folkeafstemning støtter 99% af befolkningen Hitlers politik. Dem som protesterer sendes i koncentrationslejre.

1/8 1936
De olympiske lege begynder i Berlin. Legene bliver et mesterstykke i dygtig propaganda for nazistyret. De indbudte journalister fra hele verden rapporterer begejstret hjem fra det nye Tyskland.

17/6 1936
Den spanske borgerkrig begynder mellem den halvfascistiske general Franco og den spanske regering (Republikken). Italien og Tyskland støtter Franco. Vestmagterne vedtager at holde borgerkrigen neutral i form af en ikke-interventionsaftale.

3/10 1936
Det fascistiske Italien besætter Abessinien (Ethiopien).

25/10 1936
"Stålakse"-pagten mellem Italien og Tyskland underskrives i Berlin. Aftalen holdes hemmelig og sigter på de to magters udenrigspolitik – blandt andet i forholdet til Østrig.

25/11 1936
Antikomintern-pagten mellem Tyskland og Japan underskrives i Berlin. Pagten var rettet mod Sovjetunionen.

21/12 1936
Forsamlingsforbud for jøder.

30/1 1937
Bemyndigelsesloven forlænges for 4 år.

19/7 1937
Den nazistiske propagandaudstilling "Entartete kunst" åbner i München. Formålet med udstillingen var at latterliggøre den moderne kunst og vise, hvor syg denne stilretning var. Udstillingen gik frem til 30/11 1937 og blev set af mere end 2 millioner mennesker. Udstillingen blev efterfølgende vist i flere tyske byer.

5/11 1937
Hitler holder møde med de øverste værnechefer, krigs- og udenrigsministeren i Rigskancelliet. På mødet afslører Hitler nogle af sine fremtidsplaner. Se tekst 37 i bogen.

6/11 1937
Italien indtræder i Antikomintern-pagten med Tyskland og Japan.

16/11 1937
Pas kan kun undtagelsesvis udstedes til jøder.

5/1 1938
Forbud mod ændring af jødiske familienavne til mere tysk-klingende

4/2 1938
Hærledelsen udskiftes og der oprettes en overkommando for værnemagten under Hitlers ledelse. De konservative ministre udskiftes med nazister. von Ribbentrop udnævnes til ny udenrigsminister.

12/2 1938
Hitler mødes med den østrigske forbundskansler Schuschnigg i Berchtesgarden.

26/2 1938
Udstillingen "Entartete Kunst" vises i Haus der Kunst i Berlin. En halv million mennesker ser udstillingen.

11/3 1938
Den østrigske forbundskansler Schuschnigg fremlægger sine synspunkter om forholdet til Tyskland i en radiotale.

12/3 1938
Østrig indlemmes i det tyske rige ved det såkaldte "Anschluss". Indlemmelsen af Østrig betød at rigets areal blev forøget med ca. 15%, riget fik 7 mio. flere indbyggere og 60.000 soldater til den tyske hær. Også økonomisk blev indlemmelsen fordelagtig for Tyskland på grund af de østrigske valuta- og guldreserver og rige forekomster af jernmalm til rustningsindustrien. Goebbels i tysk radio om indlemmelsen af Østrig: "Siden i morges har soldater fra den tyske værnemagt marcheret over alle tysk-østrigske grænser. Pansertropper, infanteridivisioner og SS-enheder på jorden og det tyske luftvåben i den blå himmel vil, tilkaldt af den nye nationalsocialistiske regering i Wien, være garant for, at det østrigske folk nu endelig i løbet af kort tid vil få mulighed for gennem en virkelig folkeafstemning at afgøre sin fremtid og dermed sin skæbne."
I Linz holder Hitler sin genforeningstale: "Når forsynet engang kaldte mig fra denne by til ledelse af riget, må det dermed have givet mig en mission, og det kan kun have været den mission at give mit dyrebare fædreland tilbage til det tyske rige. Som den tyske nations og det tyske riges fører og kansler meddeler jeg den tyske historie, at mit fædreland er vendt tilbage til det tyske rige." (citat slut)
Efter Hitler talte den østrigske nazist Seyss-Inquart.

26/4 1938
Jøder skal anmelde deres formue, hvis den er større end 5.000 mark

24/5 1938
Propagandaudstillingen "Entartete Musik" åbnes i Düsseldorf

14/6 1938
Jødiske forretninger skal tydeligt mærkes som jødiske

23/7 1938
Særlige identitetspapirer for jøder indføres med ikrafttræden 1/1 1939

25/7 1938
Jøder fratages ret til at udøve lægegerning. Kun i særlige tilfælde kan de få lov til at virke som "sygebehandlere" for andre jøder.

17/8 1938
Lov der betyder, at jøder skal tilføje navnene Sara og Israel til deres fornavne. Ikrafttræden fra 1/1 1939

26/9 1938
Den sudetertyske krise tilspidses og Hitler meddeler ved en tale i Sportspalast i Berlin (lydklip), at hans tålmodighed er slut. Hvis tjekkerne ikke giver efter for de tyske krav om Sudeterlandet bliver der krig.
Hitler meddeler London og Paris, at opfylder Tjekkoslovakiet ikke de tyske krav vil han angribe Tjekkoslovakiet 28/9. En gruppe tyske generaler forbereder et kup mod Hitler, fordi de er klar over, at Tyskland ikke kan klare en krig, hvis vestmagterne går ind i krigen på Tjekkoslovakiets side.

27/9 1938
Chamberlain kommenterer den tjekkoslovakiske krise i en radiotale (lydklip).

29/9 1938
For tredje gang på bare fjorten dage mødes den engelske premierminister Chamberlain Hitler i Tyskland. Efter lange forhandlinger i München bliver Chamberlain, Hitler, Daladier og Mussolini næste nat kl. 2.30 enige om, at Tjekkoslovakiet skal afstå Sudeterlandet til Tyskland og nogle mindre områder til Polen og Ungarn. For Tjekkoslovakiet betyder det, at landet skal afstå næsten 30.000 kvadratkilometer med en befolkning på 3 millioner sudetertyskere og 800.000 tjekkere. I alt svarende til en tredjedel af Tjekkoslovakiets areal og befolkning. Chamberlain erklærer ved sin hjemkomst at aftalen vil betyde "fred i vor tid".

1/10 1938
Münchenoverenskomsten træder i kraft og tyske tropper marcherer ind i Sudeterlandet. Overenskomsten er indledningen til Tjekkoslovakiets opløsning. Se teksterne 38-43 i bogen.

5/10 1938
I jødiske pas skal stemples et J.

28/10 1938
Udvisning af jøder af polsk nationalitet.

9/11 1938
Krystalnatten natten mellem 9. og 10. bliver et mareridt for Tysklands jøder. Pogromet iværksættes af SA og SS, men de får det til at se ud som om det er det tyske folks oprør mod jøderne, som hævn for en jødes drab af en tysk diplomat i Paris. Himmler rapporterer til Goebbels, at 815 butikker er raseret, 171 boliger stukket i brand, 119 synagoger nedbrændt og andre 76 ødelagt på anden vis, og 20.000 jøder arresteret. Se teksterne 27-32 i bogen.

12/11 1938
Jøderne gøres ansvarlige for krystalnatten på grund af en jødes drab på den tyske diplomat vom Rath i Paris. Jøderne pålægges at betale en bod på en milliard mark. I kølvandet heraf lukkes alle jødiske forretninger og håndværksvirksomheder. Jøder forbydes adgang til teatre, biografer, koncerter og udstillinger.

15/11 1938
Jøder formenes adgang til tyske skoler.

6/12 1938
Tysk-fransk ikke-angrebspagt

15/3 1939
Tyske tropper marcherer ind i Böhmen og Mähren (Tjekkiet), og gør det til tysk protektorat. Besættelsen er et direkte løftebrud fra hvad Hitler har lovet stormagterne ved Münchenforhandlingerne, september 1938.

23/3 1939
Tyske tropper marcherer ind i Memelområdet

22/5 1939
Tysk-italiensk militærpagt "Stålpagten".

23/8 1939
Tyskland og Sovjetunionen indgår højst overraskende en ikke-angrebspagt (se tekst 44 i bogen). Til ikke-angrebspagten hører en hemmelig tillægstraktat om de to landes deling af Polen (se tekst 45 i bogen).

1/9 1939
Tyskland angriber Polen. Hitlers krigserklæring (lydklip).

3/9 1939
Frankrig og Tyskland erklærer Tyskland krig (lydklip). 2. verdenskrig er i gang.

2. verdenskrig 1939-1945

Lydklippene på siden stammer fra Dansk Lydhistorie (Statsbiblioteket i Århus). For at høre lydklippene (RealAudio) kræves RealPlayer installeret.

1/9 1939
Tyskland angriber Polen. Klokken 5.45 rykker halvanden million tyske soldater over den tysk-polske grænse, samtidig med at det tyske luftvåben går til angreb. Hitler gør i rigsdagen senere på dagen rede for situationen.

3/9 1939
Hitler reagerer ikke på det ultimatum som vestmagterne har givet ham efter angrebet på Polen. Den 3/9 kl. 11.15 udtaler den engelske premierminister Neville Chamberlain, at England og Frankrig betragter sig som værende i krig med Tyskland.

12/9 1939
Jøder må kun handle i bestemte levnedsmiddelforretninger.

17/9 1939
Sovjetiske styrker rykker ind i det østlige Polen, som aftalt i den hemmelige tillægstraktat til ikke-angrebspagten.

20/9 1939
Jøder må ikke eje radioer.

28/9 1939
Ny tysk-sovjetisk grænse- og venskabsoverenskomst.

1/10 1939
Polen overgiver sig.

3/10 1939
I hele Europa er man bekymret for situationen, også i det neutrale Danmark. Ved åbningen af Rigsdagen udtaler statminister Stauning: "Tiden kalder stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter, idet der er een opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle danske. Det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker."

6/10 1939
Hitler tilbyder vestmagterne fred.

8/11 1939
Hitler holder en bragende tale i Bürgerbräukeller i München: "Der kan kun være tale om én sejrherre, og det er os" siger Hitler. Han forlader mødelokalet 20 minuter før planlagt, og kort efter eksploderer en tidsindstillet bombe bag talerstolen. 9 bliver dræbt og 60 såret. Trods befolkningens støtte til det nazistiske styre, er der modstandere mod Hitlers krigsplaner.

30/11 1939
Sovjetunionen angriber Finland og starter den finske vinterkrig. Tre måneder senere må finnerne overgive sig.

9/4 1940
Tyskland angriber Danmark og Norge (Operation Weserübung). I Danmark varer kampene kun få timer inden der bliver givet ordre om at nedlægge våbnene. Supplerende tekster om besættelsen af Danmark. I Norge gør nordmændene hård modstand. Efter ugers kampe flygter den norske kong Håkon og den norske regering til England. I Norge nedsættes en pro-tysk regering under Quislings ledelse.

30/4 1940
Den første polske ghetto oprettes i Lodz

10/5 1940
Tyskland angriber Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Samme dag meddeler den negelske premierminister Chamberlain, at han erstattes af sin konservative partikollega Winston Churchill. Churchill bliver leder af en engelsk samlingsregering bestående af både konservative og arbejderpartiet Labor.

4/6 1940
Churchill erklærer i en tale i Underhuset (lydklip) at England aldrig vil kapitulere.

10/6 1940
Italien går med i krigen på Tysklands side og rykker ind i Sydfrankrig

14/6 1940
Paris falder, og en ny fransk regering under Pétain’s ledelse slutter fred med tyskerne i den historiske salonvogn fra våbenstilstandsforhandlingerne i 1918. Den tyske gerenal Keitel henviser efter den franske kapitulation til 1. Verdenskrig med ordene om at behandle franskmændene som man "bød den tyske værnemagt i 1918".

18/6 1940
Churchill lover i engelsk radio at kampen vil fortsætte efter Frankrigs fald.

4/7 1940
Jøderne i Berlin må kun købe levnedsmidler mellem kl.16-17.

19/7 1940
Jøder må ikke have telefon.

27/9 1940
Tremagtspagten mellem Tyskland, Italien og Japan.

7/10 1940
Jøderne må ikke bruge samme beskyttelsesrum som andre borgere.

28/10 1940
Italien angriber Grækenland.

Nov. 1940
Tyskerne forsøger at knække englænderne ved voldsomme luftangreb af London og andre storbyer dag og nat ("Blitzen"). Churchill forbereder det engelske folk på en tysk invasion, men selvom de engelske jagere er talmæssigt underlegne, er deres indsats skyld i, at Hitler udsætter en eventuel invasion til foråret. Churchill udtaler i Underhuset "Aldrig i krigshistorien har så mange haft så få at takke for så meget".

Feb. 1941
Det tyske Afrikakorps oprettes under ledelse af Ernst Rommel.

6/4 1941
Tyskland angriber Jugoslavien og Grækenland.

17/6 1941
Tyskland og Tyrkiet underskriver venskabspagt.

22/6 1941
Tyskland angriber Sovjetunionen (Operation Barbarossa). Se tekst 49 i bogen. Tre millioner tyske soldater går uden varsel over de russiske grænser og trænger langt ind i Sovjetunionen, der nærmest er handlingslammet. Den tyske udenrigsminister von Ribbentrop beskylder dog russerne for at være de angribende. Tyskerne får frivillige fra de besatte lande, blandt andet Frikorps Danmark, med i felttoget mod kommunismen. De tyske tropper rykker frem over en 3.000 km lang front og står i oktober 1941 foran Moskva. Den russiske regering flytter til Kubysjev, men Stalin bliver i Moskva for at lede forsvaret. I en af de få taler han holder til det russiske folk beder han om, at hver landsby skal ødelægges før den opgives og overlades til tyskerne.

20/7 1941
Jøder får ikke erstatning for krigsskader.

31/7 1941
Göring pålægger Heydrich en fuldstændig evakuering af de europæiske jøder.

1/9 1941
Med virkning fra den 15/9 skal alle jøder over 6 år gå med jødestjerne.

23/9 1941
De første forsøg med gasning af jøder finder sted i koncentrationslejren Auschwitz i Polen.

28/9 1941
34.000 jøder bliver dræbt af SS i en massakre ved Kiev.

10/10 1941
Hitler proklamerer den endelige sejr over Sovjetunionen, men ligesom Napoleon har Hitler ikke medregnet den strenge russiske vinter i sine krigsplaner. De tyske soldater er dårligt udrustet til at modstå den strenge kulde og bliver slået tilbage. Hitler bliver rasende og afskeder general von Brauchitsch og overtager selv kommandoen over hæren.

20/10 1941
De første jødedeportationer fra Det tyske Rige finder sted.

25/11 1941
Deporterede jøders ejendele tilfalder staten.

7/12 1941
Japanerne angriber uden varsel de amerikanske baser på Hawaii, Filippinerne, Guam og Midway-øerne. Alene på Pearl Harbour, Hawaii, mister amerikanerne fem slagskibe og tre destroyere. 3.500 mennesker omkommer. Dagen efter anmoder den amerikanske præsident Roosevelt Kongressen om at erklære krig mod Japan.

11/12 1941
Tyskland erklærer USA krig.

Dec. 1941
Gasning bliver almindeligt i udryddelseslejren Chelmno i Polen.

20/1 1942
Wansee-konferencen beslutter den endelige udryddelse af Europas jøder (Endlösung). Se tekst 52 i bogen.

16/3 1942
Udryddelseslejren Belzec oprettes.

24/4 1942
Jøder må ikke benytte offentlige transportmidler.

20/6 1942
General Rommel indtager englændernes sidste fæstning i den libyske ørken, Tobruk. Den engelske 8. Arme under ledelse af Montgomery standser tyskernes fremrykning ved El Alamein.

30/6 1942
Samtlige jødiske skoler lukkes.

26/10 1942
Tyskerne er nu så sikre på, at byen Stalingrad vil falde, at de lader en af de kommentatorer, der er påtvunget den danske radio, meddele at slaget ved Stalingrad er slut. To uger senere må Hitler indrømme at Stalingrad endnu ikke er erobret. Stalingrad falder aldrig. Dens befolkning holder ud trods blodige tab, og det lykkedes den røde hær at omringe hele den tyske 6. Armé. Ved årsskiftet 1942-43 er 300.000 frysende tyske soldater spærret inde i byen. Hitler giver ordre til at modstanden skal fortsætte til sidste mand. Den 31/1 1943 overgiver general von Paulus og de tilbageværende 100.000 mand sig til russerne.

7/11 1942
De allierede går i land i Nordafrika

30/1 1943
På tiårsdagen for Hitlers udnævnelse til rigskansler taler luftfartsminister Göring til officererne i rigsluftfartsministeriet i Berlin: "Det er min uafrystelige tro, at tyskerne sejrer. Ti år, mine kammerater, har føreren nu ført os fra den ene store begivenhed til den anden – til lykke og ud af afmagten, fra fattigdom, fra skrækkelige forhold. I de næste år, og dermed slutter vi, er det min hellige overbevisning, at føreren vil føre os til tyskernes største sejr."

31/1 1943
De tyske tropper ved Stalingrad overgiver sig til den Røde Hær. Se tekst 50 i bogen.

18/2 1943
Den tyske hær har lidt store tab efter nederlaget ved Stalingrad, men er også på tilbagetog i Nordafrika. Og efter de allieredes opfindelse af radar har de tyske ubåde lidt afgørende nederlag. Propagandaminister Goebels ophidser i Berlin Sportpalast de fanatiske tilhørere til at acceptere den totale krig.

13/3 1943
Mislykket attentat på Hitler af officerer fra den centrale hærgruppe i Rusland.

12/5 1943
De allierede vinder i Nordafrika og de tyske tropper overgiver sig.

11/6 1943
Himmler beordre de polske ghettoer udryddet.

10/7 1943
De allierede går i land på Sicilien uden at møde større modstand, og øen erobres på fem uger.

25/7 1943
Mussolini styrtes og det fascistiske styre i Italien går til grunde

28/8 1943
I Danmark er modstanden mod den tysk-danske samarbejdspolitik taget til, og der er udbrudt strejker over store dele af landet. Fra BBC lyder en af tidens mest populære stemmer, Christmas Møller: "Jeg har lige siddet og læst i hundredevis af udklip af britiske aviser igennem – alle om modstanden i Danmark og om det formelige oprør, som har fundet sted. Det er opmuntrende læsning, lige så opmuntrende og gode og rigtige, som begivenhederne hjemme har været det. Det er ikke for meget sagt, at alle kredse her i Storbritannien atter har vist en forståelse for Danmarks særlige forhold, som er ganske forbløffende. Man forstår, at regeringen tvungent, og med den partierne og de forskellige organisationer, har måttet udtale sig, som den og de har. Men man interesserer sig mere for modstand. Ikke et navn nævnes – det er i sandheden den ukendte danske soldats kamp."
Dagen efter den 29/8 afbrydes samarbejdspolitikken og landet erklæres i undtagelsestilstand. Flåden sænker sig selv og flygter til Sverige.

1/10 1943
Den tyske jødepolitik når nu også Danmark. Men med befolkningens hjælp lykkes det 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens 475 deporteres til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

6/6 1944
D-Dag. De allierede styrker går i land i Normandiet på den franske vestkyst og etablerer derved den anden front. De tyske tropper kæmper nu mod engelske og amerikanske tropper i vest og mod russiske tropper i øst. I de efterfølgende dage tilføjer de cirka 500.000 tyske tropper de allierede svære tab. Men de efterfølgende tre måneder overføres 2 millioner allierede soldater til Frankrig,

20/7 1944
Mislykket attentatforsøg mod Hitler i førerhovedkvarteret "Ulveskansen" på østfronten. Den ansvarlige Stauffenberg henrettes samme dag, og senere arresteres og likvideres 5.000 medskyldige. I radioen giver Hitler selv meddelelse om attentatet.

27/7 1944
I takt med de tyske tab og den voksende modstand mod Hitler inden for generalstaben og hæren, forsøger propagandaminister Goebbels at højne moralen ved at fortælle om de nye fantastiske våben, V1 og V2 raketterne, som nu sættes ind mod englænderne fra baser i Tyskland.

25/8 1944
Paris’ befrielse.

16/12 1944
Tyskerne starter Ardenneroffensiven, men det lykkedes ikke general von Rundstedt at bryde gennem den allierede front.

30/1 1945
På årsdagen for sin udnævnelse som rigskansler taler Hitler for sidste gang til det tyske folk. De allierede har indledt den afgørende fremrykning mod de tyske grænser og børn indkaldes til Folkestormen i håbet om at modstå de allieredes tropper. I sin tale opfordrer Hitler alle til at yde deres yderste for Det tyske Rige.

20/4 1945
Den røde hær trænger ind i Berlin under heftige gadekampe med tyskernes sidste reserver.

25/4 1945
Første kontakt mellem de vestallierede tropper og den røde hær ved byen Torgau ved Elben.

30/4 1945
Hitler begår selvmord i Rigskancelliet i Berlin. Det meddeles næste dag i tysk radio.

2/5 1945
Berlins kapitulation.

4/5 1945
Om aftenen lyder det i radioen fra BBC at de nordtyske tropper inklusive Danmark har overgivet sig.

9/5 1945
Krigen slutter i Europa ved Tysklands betingelsesløse kapitulation.

5/6 1945
Tyskland opdeles efter grænserne fra 1937 i fire zoner, der styres af et allieret kontrolråd bestående af general Eisenhower, feltmarskal Montgomery og general Sjukov.

Comments