Velkommen

Hej brobygger!     

                                                                          

Velkommen til brobygning på Skive Gymnasium & HF.

På denne hjemmeside kan du finde dit skema, et hæfte med undervisningsmateriale samt anden relevant information. Den første dag i dit brobygningsforløb vil du også få udleveret hæftet med skema og et kort over skolen i papirform. Du kan også finde dit skema og et kort i proceslinjen ovenfor.


Programmet for dagene er meget bredt, og det skal give dig et indtryk af, hvordan det er at gå på Skive Gymnasium & HF. Du kommer til at opleve mange forskellige fag og undervisningsformer. Vores ønske er at give dig et reelt billede af hverdagen på Skive Gymnasium & HF.

Vores elever vil fortælle dig om mulighederne for at indgå i fællesskaber på tværs af klasserne. Derfor har vi planlagt, at forskellige elevudvalg skal fortælle dig om deres arbejde.

Endelig vil vi fortælle, hvordan STX, HF og EUX er opbygget og indrettet, og du får selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål herom. 


Vi glæder os til at se dig og håber, du får nogle sjove, spændende og udbytterige dage.


Venlig Hilsen

                    Kristine Kortnum, Vicerektor, Skive Gymnasium & HF