Renaissancemusikugen er et kursus for instrumentalister, sangere og dansere. Der undervises i renaissancens blæse– og strengeinstrumenter og i solosang, vokalensemble, kor og dans. Der er også lejlighed til at spille og synge i ensembler af blandet sammensætning og i større værker med alle deltagere. Kurset organiseres af et team af deltagere og ledes af professionelle musikere med speciale i renaissancemusik.

Deltagerne, der kommer fra hele Europa, dækker en bred vifte af færdigheder fra amatørmusikere og -sangere og musikstuderende til musiklærere. Undervisning er blevet givet på dansk, engelsk og tysk. Der kræves ikke kendskab til renaissancemusik, men man skal kunne læse noder, og erfaring fra orkester, kor eller andet ensemble er en fordel.

Renæssancemusikugen finder sted fra 29. juni til 6. juli i Midtjysk Efterskole, Vestergade 50, 7361 Ejstrupholm.