Jan Guillou‎ > ‎

Arn Magnusson

Vejen til Jerusalem, 1998
 
I det Herrens år 1150 fødtes Arn Magnusson til Arnäs som søn af stormanden Magnus og hans hustru Sigrid. Vejen til Jerusalem er beretningen om, hvordan Arn opdrages af cisterciensermunkene ved Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark og her får den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Han lærer latin og fransk. Han lærer at finde vej i den Hellige Skrift. Og af den vældige broder Guilbert de Beaune lærer han at håndtere bue og sværd som en ridder uden frygt og dadel. For cisterciensermunkene har forstået, at Arn nok ikke er bestemt til at blive klosterbroder, og aner at han vil kunne gøre mere nytte som en Kristi stridsmand og troens forsvarer i det Hellige Land. Arn er imidlertid uvidende om Guds planer med ham, da han ung og uskyldig vender tilbage til den fædrene gård og ufrivilligt inddrages i magtstridigheder. Her møder han også for første gang kvinden, lysten og kærligheden - med det resultat at han dømmes af kirken til at gøre bod som tempelridder i det Hellige Land. Vejen til Jerusalem er begyndt.
 
 
 
Tempelridderen, 2000
 
I det Herrens år 1177 sker der et under, som man længe taler om. Saladin, som har svoret at befri Jerusalem fra de kristne besættere, er tæt på at dø for røverhænder, da den frygtede og retsindige tempelridder Arn de Gothia pludselig dukker op, dræber røverne og redder ham. Således indledes den spændende fortsættelse af Vejen til Jerusalem
Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt korsridderne. Meget har han lært i de 10 år, der er gået, siden han red bort fra Arnås for at gøre bod som Kristi stridsmand i det Hellige Land, og til tider har han svært ved at se den højere retfærdighed i den opgave, han er blevet pålagt. Han mødte saracenerne med store fordomme, men han stødte på en kultur, der er hans egen overlegen. Og som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området må han ofte erfare, at han har mere besvær med de nyankomne korsriddere - som enten styres af overdreven kristen nid eller alt for utilsløret plyndringslyst - end med landets oprindelige indbyggere.
Hjemme er Arns ungdomskærlighed Cecilia til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. En strid som også får betydning inden for murene, da flere af kvinderne er beslægtede med parterne i konflikten.
 
Riget ved vejens ende, 2001
 



I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste som tempelridder i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en helt ny tid i Europa, og som bidrager til ud af det lille bondeland Västra Götaland at skabe det nye kongerige Sverige.
Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Eriksætten og folkungerne har magten, og Arns farbror, den mægtige jarl Birger Brosa, sørger for, at de rigtige sønner bliver lagt i brudeseng med de rigtige døtre ? for mænd, der er indgifte i hinandens ætter, løfter ikke gerne sværd mod hinanden. Men ridder Arn og hans elskede Cecilia, som nu tager sig af al økonomi og handel på Riseberga Kloster, risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de begge er overbevist om, at kærligheden er større end kampen om magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben.
 
 
 
 
 
 
Arven efter Arn, 2001
 

 

Ingrid Ylva blev en legende, allerede mens hun levede. Hun var en af de stærke enker, der styrede riget i begyndelsen af 1200-tallet efter de blodige sejre over Danmark. Man sagde om hende, at hun forstod sig på trolddom, og at intet ondt ville ramme folkungeslægten, så længe hun holdt sit hoved højt.
Med jernvilje opfostrede hun sine sønner i en skånselsløs tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det.
Arn Magnusson var måske en helgen - Birger var i al fald ikke. Men han var en vinder, som ikke lod sig bremse af moralske eller praktiske hindringer på sin vej fra yngling i Västra Götaland til rigsgrundlægger.