Salgschef til Ledernes KompetenceCenter

 

Ledernes KompetenceCenter er som de eneste i Danmark udelukkende specialiserede i at uddanne og udvikle ledere. Vi har en stærk og bred produktportefølje, tilfredse kunder, en god økonomi, eget kursus- og mødecenter – og ikke mindst en stor lyst og vilje til at vækste yderligere.

Til at understøtte den positive udvikling og vækst søger vi fire nye kolleger, der kan være med til at stå i spidsen for den fortsatte markedsudvikling samt kan bibringe organisationen nye arbejdsrutiner, som matcher den øgede vækst og aktivitet.

Salgschef

Kan du styrke salgsindsatsen og motivere andre til at nå ambitiøse salgsmål? Som den nye salgschef refererer du til direktøren for Ledernes KompetenceCenter og bliver leder af et nyetableret salgsteam på to personer udover dig selv. Din overordnede opgave er at skabe udvikling og vækst i vores omsætning og kundebase.

Du er i stand til at tænke langsigtet strategisk og til at formulere salgsstrategien for Ledernes KompetenceCenter. Samtidig deltager du aktivt i det daglige salg og coacher dine medarbejdere. Vi ønsker en synlig person, der kan skabe humør og gejst og samtidig sikre fokus og resultater. Stillingen er nyoprettet, så der er rig mulighed for at påvirke indholdet i stillingen.

Ansvarsområder:

  • Daglig ledelse af to salgs- og kursusrådgivere.
  • Udvikle salgsstrategier, udforme salgsbudgetter samt opstille og indfri salgsmål.
  • Sikre, at CRM bliver et effektivt lead- og salgssystem både i eget team og hos øvrige medarbejdere i KompetenceCentret.
  • Etablere effektive salgsprocesser og en dynamisk salgskultur – herunder være rollemodel for det gode salg og coache medarbejdere i deres performance.
  • Sikre, at der bliver etableret stærke relationer til nye kunder, og at eksisterende kunder passes og plejes.
  • Sikre et effektivt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Planlægge og afholde relationsopbyggende salgsaktiviteter sammen med kolleger i KompetenceCentret.
  • Salgsrapportering og vidensdeling af gode historier.

Om dig:

  • Gerne nogle års ledelseserfaring.
  • Dokumenteret succesrig salgserfaring – erfaring med salg af lederudviklingsprodukter er en fordel
  • Behersker alle salgets faser og forstår at bruge værktøjskassen til gavn for hele afdelingen
  • Udpræget forretningsforståelse med økonomisk overblik.
  • Godt købmandskab, herunder forhandlingsstærk med gode kommunikationsevner.
  • Udpræget resultatorienteret profil – ambitiøs, handlekraftig og en beslutsom teamspiller.
  • Analytisk og struktureret tilgang med sans for effektiv planlægning.
  • Udadvendt, energisk, inspirerende, forandringsvillig og nysgerrig.
  • Social og med evne til at kommunikere og opbygge relationer.
  • Har en videregående uddannelse af relevant karakter.

Hvem er Ledernes KompetenceCenter, og hvad vil vi?

KompetenceCentrets mission er at bringe den enkelte leder videre i karrieren. Vi bringer lederen videre uanset om hun/han er i arbejde, opsagt, ledig eller på vej i nyt job. Vores produktportefølje tager udgangspunkt i lederkurser og uddannelser. Herfra har vi udbygget med konferencer og 1-1 samtaler som coaching og Outplacement og har som sidste skud på stammen åbnet vores eget kursus- og mødecenter i København. Vores kunder er alt fra medarbejdere, der overvejer at blive ledere til de meget erfarne ledere på direktionsniveau. Vi leverer både udviklingsforløb til individer og til virksomheder. Fælles for alle vores kunder er, at de er meget tilfredse med det, de får hos Lederne og gerne anbefaler os videre til andre.

I øjeblikket er vi 16 medarbejdere i Ledernes KompetenceCenter.

I Ledernes KompetenceCenter tilbyder vi:

7 ugers ferie, gode pensionsforhold, god kantine, massageordning, frisørordning, fri parkering og meget mere.

Du kommer videre:

Ved at sende din ansøgning og CV via nedenstående link. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Sørensen fra JBS Vinderrekruttering, som medvirker i ansættelsen. Fristen for at søge ovennævnte stilling er søndag den 26. januar 2014. Vi indkalder dog kandidater løbende.

Kontaktperson: John Sørensen, JBS Vinderrekruttering
Mobil: +45 2370 1111
Arbejdstid:Heltid
Tiltrædelse:Snarest muligt
Ansøgningsfrist:26. januar 2014
I Lederne er vi 250 medarbejdere, der blandt andet yder professionel rådgivning til vores medlemmer om ledelsesudfordringer, karriereudvikling, ansættelsesvilkår, dagpenge, efterløn og meget andet. På nuværende tidspunkt har vi mere end 100.000 medlemmer. Vores mål er at runde 120.015 i 2015 – og det når vi. Du kan læse mere om os på www.lederne.dk.