Designerbørn og etik

FREMTIDENS

Med designerbørn som en realitet, hvor går den etiske grænse så? Vil vi standse evolutionen og naturens gang, eller fremme mennesket? Fra Mendels grundlæggende teori om arveegenskaber til selv at kunne ændre på vores genetik, hvornår har vi så nået det endelige mål og det perfekte menneske?

GENNEMBRUD OG NY LOV
For blot 150 år siden opdagede Mendel genetikken. Han kortlagde, hvordan mennesket arver og videregiver sine gener til sit afkom. Siden Mendel kom frem med sin teori, er der blevet forsket videre i arv og gener. Nu er forskningen nået så langt, at vi mennesker kan påvirke og ændre generne til det bedre. Teknologien gør det muligt både at ændre på arvelige sygdomme og på udseendet. Det kan give kommende forældre muligheden for at designe sit eget barn. Spørgsmålet er bare, om det er etisk korrekt at give forældre denne mulighed? Skal det være muligt at kunne designe sine børn? Skal forældrene have indflydelse på hvilke gener, de videregiver til deres kommende barn?  


DESIGNERBØRN

Et designerbarn er et barn, som man selv kan designe. 
Ud fra DNA som indeholder arveegenskaber, udvælges specifikke arveegenskaber, forældrene gerne vil have, at deres barn skal have. DNA afgør bl.a, hvordan vi ser ud, hvordan vi er, og hvilke sygdomme vi har anlæg for at få i løbet af livet. Ved at gå ind og ændre i DNA’et, kan man skabe det designer barn.



Den 1.oktober 2012 trådte en ny lov i kraft. Jordemoderklinikker tilbyder nu, at forældre, der ønsker en sæddonor til kunstig befrugtning, selv kan udvælge sæddonoren ud fra detaljerede profilkataloger med oplysninger om bl.a. donorens personlighed, karriere, familiebaggrund, musik- og sportsinteresser. Loven har gjort det nemmere for forældre at designe sine børn. Den nye lov bunder i en skandale med en sæddonor, hvor ni børn i Danmark har fået den arvelig sygdom FN1 gennem sæddonorens sæd.







BØRN

For at undgå denne fejl har man bl.a. valgt at udvide sæddonorens profilkatalog. Det giver forældrene bedre muligheder for at vælge den rette donor, så de kan komme tæt på den ønskede kombination af gener.


KUNSTIG BEFRUGTNING

 Kunstig befrugtning er et indgreb, man kan få foretaget, når man ikke er i stand til at få børn ved naturlig undfangelse eller er enlig mor. Man kan få befrugtet ægget ved enten at få sædencellerne op i livmoderen ved hjælp af kliniske midler, eller ved at befrugte flere æg i en petriskål, hvorefter de sættes op i kvindens livmoder



DESIGN DIT EGET BARN
Det er ikke kun inden for donorverdenen, at designerbørn eksisterer. Den nyeste forskning peger i retning af, at det i fremtiden vil være muligt at ændre i fosterets gener og derved designe barnet ud fra forældrenes ønsker. Det vil i teorien blive muligt at ændre barnets udseende og forhindre arvelige sygdomme. Indtil videre er det kun Rigshospitalet, som tilbyder en behandling, som kan forhindre arvelige sygdomme. PGD-behandling er til de par, hvor enten kvinden eller manden har en kendt arvelig sygdom. Ved denne behandling sorteres de æg eller sædceller væk, som har de defekte gener.

ER DET ETISK KORREKT?
Den øgede interesse og fokus på muligheder for genetisk udvælgelse, lægger op til en etisk debat om fremtidens designerbørn. Debatten går bl.a på, om det er etisk korrekt at gå ind og ændre i generne og derved også ændre i den naturlige evolutionsproces. Set fra et andet perspektiv, er det så etisk korrekt at lade være med at ændre i generne, så fremtidens børn fortsat får de arvelige sygdomme, nu når teknologien tillader, at vi kan undgå sygdommene?


De fleste har tilsyneladende samme holdning til etikken omkring designerbørn: Det er ikke etisk korrekt at ændre i generne. Etisk råd advarer mod designerbørn, og Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd, udtrykker:
“Børn kan ende med at blive et mærkevareprodukt, kontrolleret og garanteret fri for følgesygdomme”.



Bjarne Nederby Jessen, MF-kandidat for Kristendemokraterne udtrykker:
“Det er uhyggeligt, at vi er nået dertil, hvor man tænker på at designe sit barn og så glemmer, at et barns udvikling vil hænge nøje sammen med arv og miljø - miljøet er bestemt ikke uvæsentligt. Og hvad er det for et miljø, et barn vokser op i, når forældrene/moderen har en forventning om det perfekte barn. Det kan intet barn leve op til.” Denne holdning lægger op til spørgsmålene: Hvordan kan vi mennesker vide, hvordan det perfekte menneske er og ser ud? Kan vi overhovedet vide det? Hvis ikke, hvordan skal barnet så kunne leve op til forventningerne om at være designet som det perfekte menneske? 


SÆDKVALITET

Cirka hver 10. barn er undfanget ved kunstig befrugtning, og det tal er stigende. En af grundene til kunstig befrugtning kan være, at faderen har dårlig sædkvalitet. Bliver det en dreng, kan han arve sin fars dårlig sædkvalitet, og antallet af kunstige befrugtninger kan derfor i fremtiden stige. Dette kan resultere i at vi som mennesker ikke kan reproducere os selv.



ER USA FREMTIDEN?
Indtil videre er de fleste enige om, at det ikke er etisk korrekt at ændre i generne og designe sit barn. Denne holdning kan understøttes af, at der indtil videre ikke er offentliggjort nogen videnskabelige konsekvenser af ændringer i generne. Den nye lov om udvidede katalogprofiler i sædbankerne har åbnet for ideen om at designe sit eget barn. Vil denne lov være medvirkende til, at der i fremtiden vil blive vedtaget nye love, som for alvor gør det muligt at udvælge og fravælge gener? Det kan ingen vide på nuværende tidspunkt. Hvis vi fx ser frem til år 2042,  kan lovgivningen se helt anderledes ud end i dag, og vores holdninger kan være gået i en helt anden retning. For at få en snert at fremtiden kan man vende blikket mod USA. I USA er de allerede begyndt at designe børn. Dette sker bl.a. på  L.A. Fertility Industries. Den amerikanske klinikchef på L.A. Fertility Industries, Jeff Steinberg udtaler:
“Genetisk udvælgelse er fremtiden. Det sker allerede, og det er ikke på vej væk. Tværtimod bliver det større.”



Comments