Komplot eller terror DR2 14/9 2013

Denne side er lavet som en reaktion på Ole Retsbos program "Komplot eller terror", der blev vist på DR 2 lørdag den 14/9 2013. Programmet foregiver at være en alsidig dækning af forskellige udlægninger af begivenhederne omkring terrorangrebene på New York City og Washington, D.C. den 11. september 2001. Det viser sig dog at være en naiv og ensidig bekræftelse af den officielle fortælling. Som hoveddommer har Ole Retsbo valgt journalist Benjamin Chertoff fra det amerikanske populærvidenskabelige magasin Popular Mechanics. Chertoff argumenterer dels på baggrund at journalistiske undersøgelser og dels på baggrund af NIST rapporter om de tre skyskraberes kollaps i New York. NIST er USA's pendant til teknologisk institut. De fik til opgave at forklare, hvordan steel framed highrisers (herefter stålskyskrabere) for første og eneste gang i historien kunne kollapse pga. brande. Ole Retsbo undlader at informere seerne om, at NIST IKKE kunne forklare WTC 1 og WTC 2 totale kollaps, og at det er almindelig kendt, at deres forklaring af WTC 7 kollaps er en videnskabelig farce. Denne påstand vil blive begrundet i første afsnit 1- WTC 7

I programmet fremstilles alle, der blot stiller spørgsmål til den officielle forklaring, som konspirationsteoretikere, med en slet skjult konnotation af paranoide mistillidsfulde tosser. Et eksempel herpå er Steven Jones, der er professor emeritus og doktor i fysik. En anden er David Ray Griffin, der også er professor emeritus i religionsfilosofi og teologi. Den begrænsede taletid, de tildeles i programmet, vidner i sig selv om Ole Retsbos agenda, og når han så tildeler Benjamin Chertoff fra et populærvidenskabeligt magasin a la Illustreret Videnskab de konkluderende 20 minutter, står Retsbos fobi for saglighed og faglighed lysende klart frem. 

Sidens primære formål er, at klarlægge de fejlinformationer, løgne og manipulationer Ole Retsbo og Benjamin Chertoff leverer i programmets konkluderende 20 minutter, men da Ole Retsbo også benytter NIST's argumenter og resultater i sin fremstilling, vil disse også blive diskuteret. 

Når Ole Retsbo har så travlt med at kalde alle, der betvivler den officielle forklaring, for konspirationsteoretikere, hænger det nok sammen med et ønske om at undergrave deres troværdighed. Alle ved jo, at konspirationsteoretikere er en broget flok af paranoide skitzofrene tosser, der hader samfundet, og kun ønsker at afsløre, hvordan alle og specielt magthaverne er efter dem. En lidt mindre fordomsfuld tilgang til begrebet konspiration afslører, at det egentlig bare dækker over det fænomen, at nogle rotter sig sammen imod andre. Når nogen holder noget hemmeligt for andre, er der altså tale om en konspiration. I det følgende påpeges eksempler på hvordan ting holdes hemmeligt for offentligheden. De facto påpegning af konspirationer er ikke teoretiseren. En skelnen mellem konspirationsteori og konspirationspåpegning er afgørende, hvis man vil gøre sig noget ønske om at forstå, hvad der skete den 11. september i 2001. 

Endelig skal der appeleres til, at læseren gør sig bevidst om to fundamentalt forskellige kilder til viden. Den ene er positiv viden, som tilegnes på baggrund af egne iagttagelser og vurderinger. Den anden beror på tillid til de kilder, der informerer en. I vurderingen af forholdene omkring 9/11 er det uhyre vigtigt at være sig bevidst om denne distinktion. Man kan let foranledes til at tro på Ole Retsbos historie alene på baggrund af omfanget af eksperter og institutioner, der henvises til. Når nu Popular Mechanics har sat 9 mand på sagen i fire og en halv måned, så kan de da ikke tage fejl, og hvordan kan en rapport fra USA's teknologiske institut, der med bilag fylder flere tusinde sider, og som er udarbejdet af 200 amerikanske og internationale eksperter, overhovedet tænkes ikke at være korrekt? Denne måde at tænke på er naturlig og beror på en form for autoritetstro. En sådan må tilsidesættes i analysen af de beviser, der foreligger omkring 9/11. Der findes et utal af film og fotos, som kan danne grundlag for egene autonome vurderinger af begivenhederne. Lad dine egne iagttagelser og vurderinger danne grundlag for, hvad du tror på - IKKE udsagn fra folk, der ønsker at fortælle dig, hvad du ser og hører. Tillid er en god ting, men ukritisk er den naiv. Har man ukritisk tiltro til Popular Mechanics og NIST fortællinger, risikerer man at blive trukket rundt i manegen, som det er tilfældet med Ole Retsbo i dette program.

Nu til sagen selv 1- WTC 7