Motorik

Grovmotorisk grundtræning

Her kommer en række øvelser, som kan give eleverne et bedre motorisk fundament. Stor tak til Axel Stenkjær for hjælp med øvelserne.

    1. Rulle på madras

I øvelsen ruller barnet flat fra ryg til mave og hele vejen rundt. Man kan have hænderne enten overkors (nemmest), i strakt stilling eller ned langs siden (sværest).

Opmærksomhedspunkt: Kan barnet rulle lige og kan barnet automatisere bevægelsen, så der kommer en flydende rotation.

    1. Rulle sammen

I øvelsen ruller børnene to og to. Man starter på siden, tager fat om den andens ben og hjælper hinanden med at komme hele vejen rundt.

Opmærksomhedspunkt: Hvor flydende kan bevægelsen blive?

    1. Krybe på maven

Barnet kryber på maven

Opmærksomhedspunkt: Barnet kryber med modsat arm og modsat ben

    1. Kravle forlæns, baglæns og sidelæns

Barnet kravler først forlæns, senere baglæns og til sidst sidelæns.

Opmærksomhedspunkt: Kan barnet automatisere bevægelsen, så det bliver harmonisk dvs. velafbalanceret og velkoordineret. Igen er målet at bruge modsat arm og modsat ben.

    1. Gadedrengeløb

Man hinker fremad, skiftevis på højre og venstre ben.

Opmærksomhedspunkt: At barnet kan automatisere bevægelse, igen at kunne koordinere modsat arm og modsat ben. Det er vigtigt bevægelsen bliver glidende og ikke stakeret.

    1. Hundeløb

Barnet løber på både hænder og fødder som en hund.

Opmærksomhedspunkt: Bliver bevægelsen harmonisk med glidende bevægelser?