Nyhedsbrev nr. 7 fra MDS DK Patientstøtte

Udgivet medio februar 2016
I dette nyhedsbrev bringer vi en introduktion til læsning af videnskabelige artikler, som bringer de seneste resultater fra den lægevidenskabelige forskning. Vi har samlet en serie artikler, som har været bragt på AA & MDS International Foundations hjemmeside. Først fortæller vi dog lidt om hvorfor forskningen er vigtig og hvilke faser af undersøgelser en nyt lægemiddel normalt gennemgår. Med en stigende fokus på personlig medicinering vil der i de kommende år sandsynligvis ske store ændringer i hvordan sådanne personlige lægemidler udvikles og godkendes.

I dag skrives og udgives de fleste lægevidenskabelige artikler på engelsk. Derfor har man som dansker den yderligere udfordring, at skulle læse artikler på et andet sprog end det man bruger til daglig. Såfremt resultaterne af dansk forskning kun blev formidlet på dansk, så ville udbyttet ikke stå mål med indsatsen, thi antallet læsere ville være ganske lavt.

Forskning er Vigtig

Den videnskabelige udvikling føles ofte ekstremt langsom når man som patient eller pårørendne på udkig efter en behandling for en sjælden sygdom. Mange behandlingsmuligheder som er til rådighed i dag, er et resultat af mange års nye videnskabelige opdagelser. For de patienter, der venter på behandlingsmuligheder og support, er håbet om forskningsfremskridt et væsentligt element.

Mens der er aldrig et godt tidspunkt at have sygdommen aplastisk anæmi på, er der for blodsygdomme som MDS eller PNH, det seneste årti sket en væsentlig forbedring i overlevelsestid og livskvalitet. I begyndelsen af dette årtusind publicerede forskere ved det Human Genome Project en kladde beskrivelse af det humane genom. Siden da har fremskridt i gensekventering hjulpet forskerne til at forstå betydningen af gener og mutationer i forbindelse med sygdomme med knoglemarvssvigt. Dette har åbnet nye muligheder for forskning indenfor bedre diagnose og behandling af disse sygdomme.

Forskningshøjdepunkterne, omfatter:
  • Telomer genmutation findes hos patienter, som synes at have en primær immundefekt, som paroxysmal natlig hæmoglobinuri (PNH). (Læs det engelske resumé her.)
  • En kort oversigt over genetiske og epigenetiske veje i myelodysplastisk syndrom. (Læs det engelske resumé her.)
  • Genetisk karakterisering af erhvervet aplastisk anæmi ved målrettet sekventering. (Læs det engelske resumé her.)
Translationel medicin er en forholdsvis ny disciplin, der har til formål at forbedre sundheden for enkeltpersoner og samfundet ved at oversætte opdagelser til diagnostiske værktøjer, medicin, behandlings procedurer og protokoller samt uddannelse. I USA har man oprettet et National Center for Fremme Translationel Science (NCATS) under National Institutes of Health (NIH) for at forbedre den translationelne videnskabelige metode, således at nye behandlinger og kure for sygdommene hurtigere kan blive til gavn for patienterne. Når en terapi ser lovende ud i et laboratorium, skal den testes for at se, hvordan den virker på rigtige patienter Et klinisk studie involverer forskning som bruger frivillige (også kaldet deltagere), og har til formål at skabe ny medicinsk viden Der er to hovedtyper af kliniske studier: kliniske forsøg ( også kaldet interventionelle undersøgelser) og observationsstudier.

Generelt er kliniske studier designet med henblik på skabe ny medicinsk viden relateret til behandling, diagnosticering og forebyggelse af sygdomme. Nogle almindelige grunde til gennemførelse af kliniske undersøgelser er:

  • At evaluere en eller flere procedure (eksempelvis lægemidler, medicinsk udstyr, metoder i kirurgien eller strålebehandling) til behandling af en sygdom, syndrom eller tilstand.
  • At finde måder at forhindre den indledende udvikling eller fornyet udvikling af en sygdom eller tilstand. Disse kan blandt andet omfatte medicin, vacciner eller livsstilsændringer. 
  • At evaluere en eller flere procedure med det formål at identificere eller diagnosticere en bestemt sygdom eller tilstand.
  • At undersøge metoder til at identificere en tilstand eller risikofaktorer for en tilstand.
  • At udforske og måle metoder til at forbedre komfort og livskvalitet gennem understøttende behandling til mennesker med en kronisk sygdom.
Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har forskellige kategorier eller faser, der beskriver det kliniske forsøg med et nyt lægemiddel baseret på undersøgelsens karakteristika. Disse faser er designet til at besvare specifikke spørgsmål. Beskrivelserne nedenfor viser, hvordan en terapi eller medicin bevæger sig fra en idé i en videnskabsmands laboratorium til sengekanten hos en patient:

Fase 0 forsøg

Disse studier udføres ofte kun med nogle få små doser af et nyt lægemiddel i nogle få patienter. Man tester for at finde ud af, om og hvordan den menneskelige krop reagerer på lægemidlet, og hvordan celler i den menneskelige krop reagerer på lægemidlet. Patienterne i disse studier kan have behov for ekstra biopsier, scanninger og blodprøver som en del af undersøgelsen processen.

Fase I forsøg

Disse undersøgelser, der normalt udføres med raske frivillige, har til hensigt at undersøge sikkerheden. Målet er at finde ud af, hvad behandlingens mest hyppige og alvorlige bivirkninger er, og ofte, hvordan lægemidlet metaboliseres og udskilles. Selvom behandlingen er testet i lab og dyreforsøg, kan bivirkninger i mennesker ikke altid forudses. Disse undersøgelser bidrager også til at afgøre, om den bedste måde at give den nye behandling på.

Fase II forsøg

Undersøgelser, der samler foreløbige data om effektivitet (uanset om lægemidlet virker i mennesker, der har en bestemt sygdom eller tilstand). For eksempel kan deltagere, der fik lægemidlet sammenlignet med tilsvarende deltagere, der fik en anden behandling, undertiden et inaktivt stof (kaldet en placebo) eller et andet lægemiddel godkendt til behandling. Mange undersøgelser ser på, om folk som får den nye behandling lever længere end man ville have forventet uden behandling.

Fase III forsøg

Disse undersøgelser se på, om den nye behandling er bedre end det, der allerede er tilgængeligt. Undersøgelserne indsamler flere oplysninger om sikkerheden og effektiviteten ved at studere forskellige befolkningsgrupper og forskellige doser og ved at bruge stoffet i kombination med andre lægemidler.
I USA, hvor kliniske fase III forsøg viser et nyt lægemiddel er mere effektivt og / eller mere sikkert end den eksisterende standardbehandling, indsendes en lægemiddel ansøgning til Food and Drug Administration (FDA) med henblik på godkendelse. FDA gennemgår derefter resultaterne fra de kliniske forsøg og andre relevante oplysninger. FDA kan anmode om flere oplysninger eller endda kræve, at flere undersøgelser skal gennemføres. Det kan forlænge godkendelsesprocessen. Efter at have gennemgået ansøgningen afgør FDA, om behandlingen er OK for anvendelse af patienter med den type sygdom lægemidlet blev testet på. Når en behandling er godkendt, er FDA stadig interesseret i at forstå, hvordan lægemidlet eller medicin virker i den virkelige verden, på virkelige patienter.

Fase IV forsøg

Disse undersøgelser foregår efter FDA har godkendt et nyt lægemiddel til anvendelse på patienter. Disse undersøgelser har til formål at indsamle yderligere oplysninger om et lægemiddels sikkerhed, virkning eller optimale udnyttelse.

I Danmark gennemføres indenfor MDS et begrænset antal forsøg bl.a. fordi vore hæmatologiske centre er for små, og derfor ikke har et tilstrækkeligt antal patienter, som opfylder betingelserne for deltagelse i et givent klinisk forsøg. Det er syndt for både forskerne og patienterne. Fortiden deltager flere danske hæmatologiske centre dog i den kliniske test af oral azacitadin.

Videnskabelige Artikler Del I

Den medicinske behandling, som vi nyder godt af i dag, bygger på årtiers indsats af læger, forskere og andre fagfolk med at undersøge årsagerne til, og potentielle behandlinger for en sygdom. Den viden, som tidligere og nuværende medicinsk forskning giver håb om at mindske påvirkningerne af MDS og andre hæmatologiske sygdomme. som aplastisk anæmi og PNH. Efterhånden som forskningen fortsætter med at afsløre de molekylære funktioner i cellerne, der forårsager en sygdom, vil vi se dybtgående ændringer i behandlingen af sjældne sygdomme, som MDS og aplastisk anæmi.

I en tidligere artikel "Hvorfor Forskning er Vigtigt - Fra Laboratorie til Hospitalsseng" fortaltes om fordelene ved videnskabelig forskning og også tidslinjen forbundet med at gøre fremskridt ved brug af forskningens metode. Denne forskning er afgørende for alt andet inden for lægevidenskaben. Når man ved hvad der forårsager en sygdom, kan man finde metoder til at forebygge den. Traditionel medicinsk forskning søger at tage de medicinske opdagelser, der sker i et laboratorium og omsætte dem til behandlinger, som anvendes af lægerne.

Dnne serie artikler vil hjælpe dig med at forstå mere gennem læsning af videnskabelige artikler. Læsning af en videnskabelig artikel er en helt anden proces end at læse en artikel i en blog eller en avis. Ikke alene bør du læse afsnittene i en anden rækkefølge, end de er præsenteret, men du er også nødt til at tage noter, læse det flere gange, og sandsynligvis opsøge andre artikler for at forstå nogle af detaljerne. Læsning af en enkelt videnskabelig artikel kan tage dig en meget lang tid i starten, men vil gå meget hurtigere efterhåden som du får erfaring.

Først vil vi at gøre dig fortrolig med de afsnit, som almindeligvis findes i videnskabelige artikler.

Resumé

Resuméet er et sammendrag af artiklen. Det fremhæver normalt det vigtigste mål for forfatteren(e)s forskning, giver de vigtigste resultater af deres eksperimenter, og giver en oversigt over deres konklusioner. Læsning af resuméet vil hjælpe dig med at beslutte, om artiklen var, hvad du ledte efter, uden at bruge lang tid at læse hele artiklen. Resuméet (på engelsk Abstract) er der normalt gratis adgang enten online på tidsskriftet hjemmeside eller i databaser over videnskabelige litteratur, som eksempelvis PubMed fra US National Library of Medicine.

Introduktion

Introduktionen giver baggrunds-information om artiklens emne, og fastsætter de specifikke spørgsmål, der behandles af forfatterne. Gennem læsning af introduktionen finder du ud af, om du er klar til at læse resten af artiklen; hvis introduktionen ikke giver mening for dig, eller er svært at forstå, vil resten af artiklen nok også give udfordringer. Hvis du finder dig selv forvirret af indledningen, prøve at gå til andre kilder med information om emnet, før du går i gang med resten af artiklen. Gode kilder kan omfatte lærebøger, patient vejledninger, online tutorials, anmeldelser eller andre forklaringer. Hvis du efter at have prøvet alle disse kilder stadig er forvirret, kan det være en idé at spørge din læge, en patient foreningen eller en person med videnskabelig baggrund om hjælp.

Materialer og metoder

Materiale og metode afsnit giver de tekniske detaljer om, hvordan forsøgene (eller beregningerne) er udført. Læsning af metode afsnittet er nyttigt til at forstå præcis, hvad forfatterne gjorde. Dette afsnit fungerer også som en "how-to" manual, hvis du er interesseret i at udføre lignende forsøg (eller beregninger), eller endda i at gentage de samme eksperimenter som forfatterne udførte. Materiale og metode afsnittet er almindelig vist placeret umiddelbart efter introduktionen.

Resultater

Resultatafsnittet er en vigtig del af en forsknings-artikel. Dette afsnit indeholder data fra alle forsøgene, og tabellerne viser de væsentligste data. Den ledsagende tekst indeholder skriftlige beskrivelser af dele af data, som forfatterne vurderer er mest kritiske. Så for at få mest muligt ud af resultatafsnittet, så sørg for at bruge rigelig tid grundigt ser på alle de grafer, billeder og tabeller, og læse deres ledsagende legender.

Diskussion

Diskussionsafsmottet er forfatternes mulighed for at give dig deres meninger. Det er hvor de drager konklusioner fra resultaterne. De kan vælge at sætte deres resultater i forbindelse med tidligere resultater og tilbyde teorier eller nye hypoteser. Eller forfatterne kan kommentere nye spørgsmål og muligheder for udforskning som deres resultater giver anledning til. Formålet med diskussionen i artiklen er at tillade udveksling af ideer mellem forskere.

Referencer

I hele artiklen, vil forfatterne henvise til oplysninger fra andre artikler. Disse citater er alle opført i reference afsnittet undertiden benævnt litteraturlisten. Dette gør reference afsnittet nyttigt til at udvide din egen litteratursøgning. Hvis du læser et afsnit i den nuværende artikel og ønsker mere information om indholdet, bør du altid forsøge at finde og læse artiklerne citeret i samme stykke.

Del II vil give dig nogle tips om hvordan man læser forskningsartikler. Såfremt du kan engelsk og ikke vil vente, så søg på YouTube efter videoen "How to read an academic paper".

Referencer

  1. Aplastic Anemia & MDS Internation Foundation (2015): "From Bench-to-Bedside: Why Research is Important" URL: http://www.aamds.org/node/4030
  2. Aplastic Anemia & MDS International Foundation (2015): "Why Research is Important: Understanding Research Articles Part I" URL: http://www.aamds.org/why-research-important-understanding-research-articles-part-i