Forside‎ > ‎

Oplevelser

Her ser du de oplevelser Snorkelsafari.dk tilbyder dig

Det meste undervandsjagt for begyndere, foregår mens man flyder i overfladen, og som oftest på lavt vand, fra ca. 0,5 - 1,5 meters dybde. Her kan man finde skrubber, pighvar, havørred og mange andre spisefisk. Det skyldes, at sollyset nemt kan nå bunden her, der gør at tang og alger vokser godt, og giver masser af grobund for alt andet liv, småt som stort. Så er du helt ny undervandsjæger, eller garvet og erfaren med mod på mere? Så book en guidet tur, tilpasset netop dig.

Havørred om Natten
Om natten kommer de store fisk, især havørred og fladfisk, helt ind til vandkanten for at jage. Snorkelsafari.dk har vandtætte lommelygter til dig og dine venner, så I kan komme ud og prøve denne form for spændende jagt. Natjagt kræver dog, at man har prøvet undervandsjagt mindst en gang før, og man skal derfor booke en kombitur (to gange undervandsjagt på samme tur), så man kan lære det basale, inden det bliver mørkt.

Snorkelsafari (uden harpun) - Oplevelsen for hele familien (minimum 150 cm kropshøjde)
Book en snorkeloplevelse for hele familien, som I sent vil glemme. Denne oplevelse finder ofte sted på helt lavt vand, eller langs stensætninger og moler for mere øvede svømmere. Der er masser af småt liv at kigge på, og jeres snorkelguide vil undervejs forklare og fortælle om de ting I ser. Det eneste oplevelsen kræver af jer er, at I alle er mindst 150 cm. høje, og at I kan svømme til husbehov. 

Krebsesafari i Vedsted sø (uden harpun)
Kom med under overfladen i Vedsted sø.  Søen er en badesø, og ren nok til, at der lever krebs i den. Krebsene i søen er fredede, så vi må ikke fange dem. Men vi må gerne kigge forsigt på dem, mens de gemmer sig i deres huler eller under sten og andre ting. I øvrigt ser man også ofte mange andre spændende dyr på sådan en tur. Der er både gedder, aborre, skaller og mange andre fisk i søen. Svømmer man lydløst nok, så har man store chancer for at komme tæt på fiskene.

Seafoodsafari - Outdoor madoplevelse
Hvis du tilkøber denne aktivitet til din oplevelse, så medbringer Snorkelsafari.dk strandgrillen, og vi griller sammen dagens fangst. Denne aktivitet lægger som regel en time til din oplevelse. Du er også velkommen til selv at medbringe reservemad til grillen, i tilfælde af at fangsten svigter.

Leje af våddragt og alt andet udstyr til uvjagt
Har du brug for at leje alt hvad du skal bruge til din egen, eller din vens undervandsjagt, så er det også muligt. Hvis du mangler insider viden om hvilken strand, der fisker godt på dagen, så hjælper Snorkelsafari.dk dig også med det. Udstyret bliver pakket i en kasse til dig, og du kan hente det på Snorkelsafari.dk's hjemmeadresse: Bjørnøvej 4, Starup, 6100 Haderslev

Foredrag om undervandsjagt og naturen
Lasse Bager Jensen fra Snorkelsafari.dk, kan også bookes til at holde foredrag til dit arrangement. Lasse viser billeder og slides om undervandsjagt, havet og naturen. Foredraget kan også omhandle de etiske aspekter omkring brug af naturen på tværs at interessegrupper. Hvis du mangler en konferencier eller har andre ønsker til foredragets indhold, så tag kontakt med det samme.

Samarbejdspartnere