Ny forstander på Kompetencehuset til sommer


Den 1. juni 2018 tiltræder Lars Lerche som ny forstander for Kompetencehuset.

Lars kommer fra en stilling som leder af Kultur- og Sundhedscenter Inside i Hammel, hvor han har været ansat de sidste to år.

Inden da var Lars i en længere årrække leder af Idrætsdaghøjskolen i Aarhus og blev i den periode valgt som formand for Daghøjskoleforeningen.

I juni måned vil der være et overlap med Kompetencehusets nuværende forstander, Steen Devantier, der har valgt at stoppe samtidig med, at han kan holde 30 års jubilæum som leder af skolen og rammer folkepensionsalderen. Efter 15 år som lederformand i Uddannelsesforbundet stod Steen Devantier i spidsen for dannelsen af den nye selvstændige lederorganisation Uddannelseslederne den 1. januar 2018, hvor han frem til årsskiftet 2019 vil arbejde som fusionskonsulent for den nye organisation.

Vi glæder os til at byde velkommen til Lars 1. juni og sige pænt farvel til Steen med en afskedsreception den 28. juni.

På bestyrelsens vegne

Kirsten Aagaard, formand