Arbejdsgrupper‎ > ‎

Projekt Frivillig

Projekt Frivillig





Foto: Johny Kristensen, KFUM-Spejderne i Danmark

Projekt Frivillig hos KFUM-Spejderne!

Hvad er Projekt Frivillig?
Projekt Frivillig arbejder for at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige aktiviteter. Der samarbejdes blandt andet med foreninger og frivillighedsvejledere på ungdomsuddannelserne om at informere og inspirere de unge.

KFUM-Spejderne i Danmarks vision
Sammen rykker vi verden - med vilje. KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden. Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge. Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel. 

Hvad får jeg ud af at deltage i Projekt Frivillig?
Når du vælger at investere 20 timer i frivilligt arbejde, har du gjort dig fortjent til et frivillighedsbevis. Beviset kan du vedlægge dit CV og erfaringerne kan du tage med dig – resten af livet.

Hvordan kan du få et frivilligbevis gennem KFUM-Spejderne i Danmark?
KFUM-Spejderne vil gøre det nemt for dig at være med i Projekt Frivillig. Vi tilbyder op til flere forskellige muligheder for at gøre sig fortjent til et frivillighedsbevis: 

-          Deltag på Flamsted Work Party: KFUM-Spejderne Aalborg Distrikt ejer Flamsted Centret, som ligger 20 km syd for Aalborg Centrum. Hytten kan lejes af både spejdere, andre foreninger og private. Hytten har en frivillig bestyrelse og det er udelukkende frivillige spejdere der tager af vedligeholdelsen af hytten. Vælger du at benytte denne mulighed, kan du deltage på Flamsted Work Party, som er en arbejdsweekend der afholdes 2 gange om året. På weekenden skal vi udvikle og vedligeholde centret, lære noget nyt gennem workshops samt nyde det gode selskab. Det er gratis at deltage på weekenden som også er inklusiv mad. På én weekend vil du gøre dig fortjent til beviset.

-          Bliv spejderleder: Vi afholder ugentlige møder, hvor spejderne kommer og laver en masse aktiviteter. Hvert møde er omkring 2 timer lagt og ligger om aftenen. Vælger du denne mulighed, kommer du med på møderne som assistent – du får udleveret et klippekort med 8 klip, som spejderlederen du besøger skriver under hver gang du har været der. Når der ikke er flere klip tilbage, vil du få dit frivillighedsbevis udleveret.

-          Projektbaseret: Spejderbevægelsen er en kæmpe organisation med plads til alle. Vælger du denne mulighed, vil vi trække på dine personlige kompetencer som eksempelvis IT eller kreativitet til at lave et projekt – svarende til 20 timer.

Næste step
Du kan skrive dig helt uforpligtende på listen i venstre side, så kontakter vi dig for at høre om dine tanker.


Comments