Vore møder‎ > ‎

Kommende møder

12 juni Besøg på Royal Unibrew, Fakse med efterfølgende frokost i Hugo`s kælder Køge. Bustransport fra Aktivitetscenteret og levering sammesteds.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

26. juni "Om at være tryg i en terrortid".  Vær med, når den prisvindende journalist Lotte Lund taler om den anmelderroste bog "Tryg i en terrortid", som hun har skrevet sammen med terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen. Journalist og forfatter Lotte Lund boede i efteråret 2001 i Washington DC. Det gjorde hendes gode veninde Anja Dalgaard-Nielsen også. De oplevede derfor, på nært hold, hvordan angrebet ændrede de vestlige demokratier, inklusive det danske. Nu har Lotte Lund sammen med Anja Dalgaard-Nielsen, som i dag er Danmarks førende terrorforsker, skrevet bogen "Tryg i en terrortid”.  På mødet vil Lotte Lund fortælle om bogen og sætte terrorismen i perspektiv. Hvad er terror? Hvor kommer den fra? Hvordan håndterer vi terrortruslen og hvordan håndterer vi vores frygt?  Bogen “Tryg i en terrortid" vil kunne købes til  særpris på mødet mod betaling med kontanter eller mobilepay.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 10. juli: ”Fake News” - falske nyheder er en type af journalistik eller propaganda, der er bevidst fabrikeret som en misinformation, et fupnummer, en avisand eller en practical joke. Falske nyheder spredes via traditionelle trykte eller elektroniske medier, f.eks. som sociale medier, og de bliver skrevet og udgivet med den hensigt at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. for at opnå en økonomisk eller politisk fordel. Det sker ofte med sensationsprægede, overdrevne eller åbenlyst falske overskrifter for at fange opmærksomhed.

Freddy Christiansen kommer og fortæller om emnet med eksempler og ideer til, hvordan det kan spottes og bekæmpes. Vi imødeser gerne en god diskussion om emnet.

------------------------------------------------------------------------------------------------


Comments