Værdigrundlag

Vores værdigrundlag

Fra vedtægterne for Institut for Diapraxis
Instituttets formål er at forske, undervise, rådgive og mægle for at udvikle bæredygtige og værdsættende fællesskaber mellem mennesker. Lige fra familiefællesskabet til det globale fællesskab.
Instituttet sætter fokus på sammenhængen i og mellem fællesskaber gennem handlinger, kommunikation og refleksion.
Instituttet søger samarbejde med mennesker, organisationer og institutioner, der arbejder med udvikling af bæredygtige og værdsættende fællesskaber.
Instituttets overordnede forståelse af sit virke bygger på

Unescos verdenserklæring af 16.november 1945 Uddybende:
”Vi arbejder med menneskers bevidsthed, fordi krige begynder i Menneskers Sind.
Forsvaret for Freden må opbygges i Menneskers Sind.”

Vi arbejder med menneskers forskellighed og mangfoldighed
Fordi viden om andre menneskers og folks liv og levevis kan skabe forståelse og tillid frem for mistillid og mistro.

Vi arbejder med menneskers fælles livsudfoldelse og ansvar – demokrati og fællesskab
Fordi demokratiske grundsætninger om menneskers værdighed, ligeberettigelse og gensidige respekt er forudsætningen for at freden får en chance.

Vi arbejder med relationer og fællesskaber,
Fordi vi giver vores bidrag til, at kulturer og udvikling kan skabe retfærdighed, frihed og fred mellem mennesker og folkeslag.

Vi arbejder med alternative samfundsmæssige bevægelser
Fordi fred må opbygges på menneskers intellektuelle og moralske solidaritet og ikke alene på staters politiske og økonomiske aftaler.

Vi tror på en fri udveksling af tanker og viden.

Vi tror på menneskers evne og mulighed for i fællesskab at tage ansvar for deres fællesskaber.
Vores mål er at bidrage til fred mellem mennesker og folk gennem udvikling af værdsættende og bæredygtige fællesskaber.
Lokale og nære såvel som nationale og globale.

Vi tror på udvikling og vækst gennem forståelse, respekt og dialog, frem for udvikling baseret på undertrykkelse, frygt og uvidenhed.
Vi tror på menneskers evne til:
· at vokse og gro – livet igennem,
· at blive klogere og få ny indsigt på sig selv og verden – livet igennem og
· at tage ansvar på nye måder for sig selv og sine fællesskaber
Vi tror, at liv leves på livets vilkår og ikke efter én bestemt filosofi eller religion.
Vi tror, at livet stadig folder sig ud, og at mennesker hele tiden søger at finde mening for sig selv og sine fællesskaber.