Dynamiske træningsdage

Fordybelse i organisationsudvikling

Maj 2019

Marias Ø Montenegro

Dynamiske træningsdage er for dig som har brug for ro til fordybelse i din organisations udvikling og i dit personlige lederskab. Vi arbejder med den helhed som organisation og ledelse er indlejret i.

Dynamiske træningsdage tager afsæt i deltagernes udfordringer og dilemmaer. Diapraxis arbejdsprocesser er deltagerinvolverende så viden, erfaring og kompetence kan folde sig ud.

Samtalen er i centrum og vi vælger metoder, der er tilpasset de udfordringer som deltagerne ønsker at bringe i spil.

Vi ser en bevægelse mod Dialogisk ledelse, der giver engagement og udvikling via samskabelse mellem ledelse og medarbejdere. Det har sine særlige potentialer og udfordringer.

Ugens fordybelses- og læringsprocesser tager afsæt i en systemisk relationel forståelse og inspiration fra Teori U.

Du får mulighed for at fordybe dig

  • i dine værdier og potentialer som leder og procesleder
  • i dine og din organisations aktuelle udfordringer og dilemmaer
  • i forskellige metoder til fordybelse, undersøgelse og afklaring

Det er målet, at du kommer tilbage fra Marias Ø med ny inspiration, nye ideer og perspektiver, til at videreudvikle din organisation og din lederrolle.

Målgruppe:

Ledere, ledelsesteam, procesledere og organisationskonsulenter.

Pris

Pris 8.900 kr. Omfatter flyrejse, lokal transport, ophold og fortæring.

Beløbet er incl. moms for privatpersoner, ekskl. moms for virksomheder.

Forbehold for prisændringer i 2019

Om opholdet

Der serveres økologisk mad. Indkvartering i enkeltværelser. Max 12 deltagere.

Der er mulighed for meditation og morgenstræk som del af dagens program.

Marias Ø, Tivat, Montenegro

Et skønt beliggende gammelt kloster, som du ser på billedet og som præsenterer sig her. Klostret bruges i dag kun til undervisning og retræter. Den særlige ro og atmosfære giver en unik mulighed for samtale og fordybelse.

Undervisere og trænere:

Steen Clausen: Procesleder og konfliktmægler

Anne Marie Byrjalsen: Procesleder og organisationskonsulent

Rejsen

Vi flyver med Montenegro airlines direkte fra Kastrup kl. 15.50 til Podgorica, hovedstaden i Montenegro. Derefter med bus 1,5 time og en 10 minutters sejltur og vi lander på Marias Ø omkring kl. 21. Hjemrejsen er også direkte fly med Montenegro airlines hvor vi lander i Kastrup kl. 15.00.

Tilmelding til Steen Clausen - Steen@diapraxis.dk