Klosteret Marias Ø Montenegro

Klosteret bruges nu til undervisning og seminarer samt retræter og samtaler som kræver ro

Klosteret ledes af Pater Josip. Steen Clausen er dansk kontaktperson.

Steen har siden 1996 arbejdet med konfliktmægling og forsoning i det tidligere Jugoslavien.

Diapraxis har holdt kurser og fordybelsesdage her siden 2010

Her lidt beskrivelse fra deltagerne

Øens omgivelser og klosterets atmosfære kan ikke beskrives. Der er en intensitet - en magi - der kun kan forstås, når den er oplevet. Klostret blev mere "levende" for hver dag der gik. Dagens program var flot tilrettelagt, samtidig blev der plads til de forandringer der bød sig - nogle dejlige overraskelser hvor også smilebåndet kom i brug. Alvor og sjov er en god ting, når de kan følges ad, uden at det ene ødelægger det for den anden. Dette skyldtes blandt andet at den danske ledelse og den katolske pater har et helt fantastisk samarbejde.

Aldrig har jeg følt mig hjemme så hurtigt på et nyt og ukendt sted som på Marias Ø. Selve klosteret havde en atmosfære og en "ånd" af fred og åbenhed. Vi oplevede også så utrolig megen gæstfrihed og varme fra præsten, hushjælpen og andre lokale, som vi kom i kontakt med. Omgivelserne på øen var ubeskrivelige. Et så smukt og idyllisk sted skal man lede længe for at finde.

Rammerne for en retræte er ofte naturskønne omgivelser og enkel­hed. Og sådanne rammer havde vi i overmål på 'Maria-øen' i Monte­negro. Et gammelt kloster på en ø i en fjord 10 min. sejltur fra byen Tivat. Øen kunne lige akkurat rumme klostrets bygninger og have og var omgivet af klart, klart vand. Løftede vi blikket fra van­det, var der bjergtinder hele vejen rundt, og at betragte dem i de­res for­skel­lige belysninger i løbet af et døgn gav følelsen af stor­hed, tak­nem­­­­melighed og indre ro.

Stedet er helt unikt

Klosterets Historie - ganske kort

Klosterets historie kan sammen med hele dette område skrive sin historie tilbage til Illyrerne, senere grækerne og romerne. Denne enestående Ø har indbudt til retræte, fordybelse og stilhed for mennesker gennem alle tider.

Den nuværende historie skrives tilbage til 1479, hvor klosteret omtales som et Benediktinerkloster. Det overgår omkring 1524 til Franciskaner ordenen.

Klosteret ødelægges flere gange under krigene med Osmannerne og genopbygges hver gang.

Da lynet slår ned i Kirketårnet 1844 og ødelægger kirke og kloster forlader munkene øen. Øen bliver genopbygget efter 10 år men fortsætter ikke som kloster.

Bygningerne forfalder gennem årene og efter afslutningen af 2.verdenskrig i 1945 nationaliseres bygningerne. Røde kors benytter igennem 20 år stedet som hjem for forældreløse børn.

Først i 1967 overdrages ansvaret for klosteret til Jesuiterordenen, som foretager en meget grundig og bekostelig restaurering af kirke og kloster. Restaureringen afsluttes i 1973.

Under borgerkrigen i 1990’erne bliver øen et tilflugtssted for flygtninge.

I 2008 får Fader Josip fra Jesuiterordenen ansvar for at vedligeholde Kirke og Kloster, samt betjene den katolske menighed ved kysten.

Hvert år den 15.august fejres Jomfru Marias himmelfart med lys og fest og farver.

Hver måned omkring den 13. bæres Jomfru Maria i procession rundt på øen efter en festgudstjeneste i kirken.

Steen Clausen fra Diapraxis har siden 2010 samarbejdet med fader Josip om øens anvendelse til retræter, fordybelse og udviklingsforløb.