Nøgler

Teksten til nedenstående præsentation findes ved at vælge 'Åbn talerens noter' efter klik på funktionsknappen (tandhjul) nederst til venstre i rammen.

Nøgler til overtonernes univers


Overtoner skal forstås i lyset af begrebet klang: Når vi kan skelne mellem forskellige stemmer og instrumenters klang, er det fordi, deres sammensætning af overtoner er forskellig. Alle toner - og lyde i talesproget for så vidt - frembringer foruden primærtonen*, som vi plejer at identificere med dens frekvensværdi, fx a'=440 Hz, også overtoner, som svinger med den dobbelte, den tredobbelte, den firdobbelte, ... osv. frekvens. Tonen a' frembringer således også 880, 1.320, 1.760, ... osv. Hz.
Bløde, runde lyde, som fx syngeskåle og tværfløjte har få overtoner fra den nedre ende af overtonerækken, mens eksempelvis en trompet har en meget mættet overtonesammensætning, hvor den første snes elementer fra rækken typisk vil være med i billedet. 
Vær opmærksom på, at klang kan skifte med toneleje, anslag, dynamik, intonation.
Eksempler på forskellige instrumenters klangfarver, som de spejles i sammensætningen af overtoner. 
Pianoet er her mest komplekst, mest mættet. Det ses tydeligt, at dets oktaver - rækkens nr. 1, 2, 4, 6 og 8 - præger klangen mest.
Klarinetten er præget af stærke overtoner omkring rækkens nr. 7, 8 og 9.
Violinen har en meget simpel klangprofil.

*) Jeg benytter i sammenhæng med klanganalyse begrebet primærtone i stedet for grundtone, da sidstnævnte mest retter sig mod oplevelsen af 'hjem' i skala og melodi. Primærtonen er klangens fundament, overtonerækkens nr. 1.

Oktavspiralen er den bedste visuelle anskuelse af overtonernes indre struktur.
Læs også artiklen om diagrammets historie (eksternt link): Klik & kik!

Vokalklang





Comments