Oktavaspekter



Oktav-aspekter - fra rytme til tone


Oktaven er den universelle ramme om al musik. Men ikke nok med det, oktaven strukturerer hele vores oplevelse af den del af verden som kan fortolkes som svingninger - og det er ikke så lille en del! Vi kan se akkurat én oktav farver, og ligesom i musikken er oplevelsen, at vi vender tilbage på et nyt niveau: Rød og violet er ikke bare to ender af en målestok, men nabofarver i en cirkel! Det er oplagt at gengive oktaven visuelt som en spiral: Noget udvikler sig, men vender tilbage til udgangspunktet på et højere eller lavere niveau!

I musikken er det interessant, at rytme forvandles til tone i overgangszonen mellem 16 og 32Hz (i rytmesproget: 960-1920 bpm, beats pr. minute/ slag pr. minut). Vi kan høre omkring 10 oktaver. Rytmerne bliver ved uendeligt nedadtil, men vi er naturligvis mest fortrolige med dem, der minder om egne kropsrytmer. 
Nedenfor kan du høre først 4 oktaver rytmer: Vi begynder med 1Hz (60 BPM), ét slag pr. sekund). Det er ligetil at klappe, tæt på hjerterytmen.
Så oktaverer (fordobler) vi til 2Hz, 4Hz, 8Hz og 16HZ. Her er lyden gengivet med såkaldt 'savtakskurver', så den enkelte impuls kan høres. Med 16 Hz er vi i 'spætte-tempo', Verdensrekorden for de meget hurtige step i flamencodans indehaves af Roy Castle og lyder på 24Hz/ 1440 BPM (Beats Per Minute, slag pr. minut). 16 Hz svarer til 960 BPM.
Fra 32Hz og opefter er vi i tonernes verden, gengivet med sinuskurver. I alt bevæger vi os på rejsen gennem 14 oktaver.
Vær opmærksom på, at de færreste computer-højttalere vil kunne gengive hverken de dybe 32Hz og 64Hz eller den lyse 16.384Hz, så benyt et sæt hovedtelefoner eller spil lyden på et anlæg!

Klik på disse illustrationer for større udgaver!

Andre vinkler på oktaven:


Oktavens struktur gør sig gældende i badminton- bordtennis og tennisturneringer samt andre sportsturneringer afviklet efter pokal-princippet: Der er én vinder, to finalister. fire semifinalister, otte kvartfinalister osv.
Tilsvarende har hovedpersonen i et stamtræ to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre osv.

Det magiske punkt i forplantningen er befrugtningen, hvor to oktavprocesser mødes i et punkt: Det to forældreceller, æg og sæd, som hver især stammer fra to forældre osv., smelter sammen, hvorpå processen vender, idet cellen begynder at dele sig i først to, siden fire, otte osv.

... og så er der computernes binære sprog, dvs. de opererer med et tal-system bestående af to enheder, hhv. 0 og 1. 
Heraf de mange binære tal/ oktav-tal, som man ofte finder ved angivelse af hukommelse, f.eks. 512MB, 1024MB osv.
En bit er akkurat én informationsenhed som kan være enten tændt eller slukket, 0 eller 1.
En byte er otte bit, 2x2x2. Det svarer til tallet 1.000 i totals-systemet, hvor 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 skrives 1, 10, 11, 100, 101, 110, 111, 1.000.

Desværre overfortolker mange oktaven som fænomen ved direkte at omtyde bestemte tonefrekvenser til farvefrekvenser. Der glemmes som regel et par vigtige mellemregninger:

Hvorfor farven rød ikke er lig tonen c

Først og fremmest er det grundlæggende rigtigt og vigtigt, at rammen om både tonernes og
farvernes udtryk er oktaven, proportionen 1:2

MEN!

– Oftest sættes lighedstegn mellem den kulturelt betingede durskala og farvespektret, som
naturligvis er et naturfænomen

– Der er ingen konturlinjer mellem spektralfarverne i regnbuen

– Newton var præget af alkymi og astrologi – som har også beskæftigede sig indgående med – da
han anførte indigo som en grundfarve og et syvdelt spektrum. Ingen ordentligt funderet moderne
farveteoretiker vil anføre indigo som noget primært

– Syvdelingen af farvespektret ligger ikke i kortene fra en nøgtern betragtning: Det er i første
omgang tredelt, sekundært seksdelt.

– Afstanden mellem de to frekvensområder er 40 oktaver, hvilket er et kolossalt spænd, ikke mindst
i lyset af, at vinduet for oplevelsen også har med sanserne at gøre: i de tonale yderområder (højt og
lavt) oplever vi ikke 1:2 som en oktav.

– De to typer bølger er hhv. longitudinale (lyd) og transversale (lys), og kan altså ikke udveksle. Lys
udbredes i vakuum, lyd indebærer udfoldelse af mekanisk energi, har brug for et medie, og vil dø ud
uden dette.

– Begge bølger refererer til formlen f x λ = k (frekvens gange bølgelængde er lig med en konstant).
Frekvens er tidsaspektet, bølgelængden rumaspektet. Konstanten er forskellig i tonernes og
farvernes verden: hhv. lysets og lydens hastighed i mediet.

– Det betyder, at hvis du oktaverer en bestemt tonefrekvens (ganger den med 2 et antal gange), til
du ender i farvernes frekvensbånd, så vil bølgelængden ikke længere korrespondere. 

– Det betyder: Lyd og lys fletter tid og rum sammen på hver sin måde!!

– Den del af farvernes spektrum, vi kan se, dækker lige knapt en oktav, mens vi kan høre omkring
10-11 oktaver. Det har stor betydning for, hvordan vi strukturerer vores oplevelse af de to felter.
Den primære tonale generator, den rene kvintproportion, 2:3, kan vi kun afsætte én af i
farvespektret, mens den i det tonale univers bliver basis for udvikling af tonalitet.

– De tonale frekvenser er et udtryk for kulturelle konventioner. Kammertonen a har haft et væld af
forskellige værdier gennem tiderne. Frekvens måles i svingninger pr. sekund. Denne tidsenhed er
naturligvis også udtryk for kulturel konvention. Så når visse 'magiske' frekvenser, fx 432 Hz (som
er den pythagoræiske store sekst, 27/16, afsat fra c= 256 Hz)  fremhæves, glemmer man ofte at
reflektere over enhedens betydning, fordi man har stirret sig blind på tallet.


Comments