Skalabbala-figuren, illustrerer alle muligheder for skalaer/ modi med syv toner med halvtonen som mindste interval og den forstørrede heltone (tre halvtoner) som det største. På illustrationen er halvtoneskridt angivet med en enkelt forbindelseslinie mellem trinene, heltoneskridt har to parallelle linier, og forstørrede heltoner tre linier. Der findes 32 veje fra prim (P1) til oktav (P8), da alle trin har to udgaver - en høj og en lav - bortset fra prim, kvint og oktav, som ikke varieres. 32=2Der anvendes en notation, hvor intervallerne får navn efter en systematik, som ofte anvendes i engelsktalende lande, hvor:

P=Perfect=ren; m=minor=lille; M=Major=stor; TT=tritonus OG 1=prim; 2=sekund; 3=terts; 4=kvart; 5=kvint; 6=sekst; 7=septim; 8=oktav

P1- m2- M2- m3- M3- P4- TT- P5- m6- M6- m7- M7- P8 = 
Prim- lille sekund- stor sekund- lille terts- stor terts- ren kvart- forstørret kvart- ren kvint- lille sekst- stor sekst- lille septim- stor septim- oktav.

Der er video mm. i bunden af siden.




Som det fremgår, er der otte måder at komme fra prim til ren kvint, og derpå fire måder at komme videre op til oktaven. Ved almindelig kombinatorik får man altså 32 modi/ 'måder'/ skalaer. 

Øvelser: Det er næppe en god ide at øve hele sekvensen i sin helhed. Det anbefales at vælge en skala med umiddelbar appel, blive fortrolig med den og øve den på forskellige måder.

Specielt for sangere: Benyt solmisation! Syng fx: 
do- ra/re- me/mi- fa/fi -so- lo/la- te/ti- do FOR P1- m2/M2- m3/M3- P4/TT- P5- m6/M6- m7/M7- P8.

På videoen varer hver skala 18 sekunder. De fleste har navn eller kendt fra en tradition et eller andet sted på kloden:

00:00 nr. 1: Frygisk/ Bhairavi thaat: P1- m2- m3- P4- P5- m6- m7- P8
00:18 nr. 2: Neapolitansk mol: P1- m2- m3- P4- P5- m6- M7- P8
00:36 nr. 3: Dorisk b2/ Javanesisk: P1- m2- m3- P4- P5- M6- m7- P8
00:54 nr. 4: Neapolitansk dur: P1- m2- m3- P4- P5- M6- M7- P8
01:12 nr. 5: P1- m2- m3- TT- P5- m6- m7- P8
01:30 nr. 6: Raga Todi: P1- m2- m3- TT- P5- m6- M7- P8
01:48 nr. 7: P1- m2- m3- TT- P5- M6- m7- P8
02:06 nr. 8: P1- m2- m3- TT- P5- M6- M7- P8
02:24 nr. 9: Ahava Rabboh/ freygisk/ jødisk/ Hijaz-Nahawand maqam/ spansk frygisk/ spansk sigøjner-/ frygisk dur:
P1- m2- M3- P4- P5- m6- m7- P8
02:42 nr. 10: Ashkenazy/ Double harmonic minor/ Bhairav thaat/ Mayamalavagowla: P1- m2- M3- P4- P5- m6- M7- P8
03:00 nr. 11: P1- m2- M3- P4- P5- M6- m7- P8
03:18 nr. 12: P1- m2- M3- P4- P5- M6- M7- P8
03:36 nr. 13: P1- m2- M3- TT- P5- m6- m7- P8
03:54 nr. 14: Poorvi thaat: P1- m2- M3- TT- P5- m6- M7- P8
04:12 nr. 15: P1- m2- M3- TT- P5- M6- m7- P8
04:30 nr. 16: Marva thaat: P1- m2- M3- TT- P5- M6- M7-P8
04:48 nr. 17: Æolisk/ mol/ Asavari thaat: P1- M2- m3- P4- P5- m6- m7- P8
05:06 nr. 18: Harmonisk mol: P1- M2- m3- P4- P5- m6- M7- P8
05:24 nr. 19: Dorisk/ Kafi thaat: P1- M2- m3- P4- P5- M6- m7- P8
05:42 nr. 20: Melodisk mol/ jazz mol: P1- M2- m3- P4- P5- M6- M7- P8
06:00 nr. 21: Ungarsk sigøjnermol: P1- M2- m3- TT- P5- m6- m7- P8
06:18 nr. 22: Ungarsk mol/ Nawa Attar: P1- M2- m3- TT- P5- m6- M7- P8
06:36 nr. 23: Ukrainsk mol: P1- M2- m3- TT- P5- M6- m7- P8
06:54 nr. 24: P1- M2- m3- TT- P5- M6- M7-P8
07:12 nr. 25: 'Hindu'/ mixolydisk b6: P1- M2- M3- P4- P5- m6- m7- P8
07:30 nr. 26: P1-M2- M3- P4- P5- m6- M7- P8
07:48 nr. 27: Mixolydisk / Khamaj thaat: P1- M2- M3- P4- P5- M6- m7- P8
08:06 nr. 28: Ionisk/ dur/ Bilawal thaat: P1- M2- M3- P4- P5- M6- M7- P8
08:24 nr. 29: Lydisk b6: P1- M2- M3- TT- P5- m6- m7- P8
08:42 nr. 30: P1- M2- M3- TT- P5- m6- M7- P8
09:00 nr. 31: Lydisk dominant/ 'akustisk' skala: P1- M2- M3- TT- P5- M6- m7- P8
09:18 nr. 32: Lydisk/ Kalyan thaat: P1- M2- M3- TT- P5- M6- M7- P8

Indiske thaats i rækkefølge: 

Bhairavi (nr. 1, 00:00), Todi (nr. 6, 01:30), Bhairav (nr. 10, 02:42), Poorvi (nr. 14, 03:54), Marwa (nr. 16, 04:30), Asavari (nr. 17, 04:48), Kafi (nr. 19, 05:24), Khamaj (nr. 27, 07:48), Bilawal (nr. 28, 08:06), Kalyan (nr. 32, 09:18).

Kirketonearter i rækkefølge:

Frygisk (nr. 1, 00:00), Æolisk (nr. 17, 04:48), Dorisk (nr. 19, 05:24), Mixolydisk (nr. 27, 07:48), Ionisk (nr. 28, 08:06), Lydisk (nr. 32, 09:18).

Det er meget sjældent, man i vestlige skalaer støder på den forstørrede sekund (som spænder over tre halvtoner) som elementært skalatrin, men tillad dig selv at opleve, hvad disse skalaer bringer med sig! De har numrene 2, 5-16, 18, 21-24, 26 & 30.

To på hinanden følgende halvtoner betragtes som regel i vestlige skalaer som 'ulovligt', men i denne systematik indgår det i skala nr. 5, 6, 13, 14, 21, 22, 29 & 30. I indisk musik benyttes samtlige disse skalaer (og flere tillige!).

Sekvensen begynder med det molprægede, små trin, nr. 1 er frygisk modus, hvor alle variable trin er små. Den velkendte molskala (æolisk modus) dukker op som nr. 17, 04:48. 

Efterhånden som man skrider frem gennem mønsteret forskydes i retning af store intervaltrin, det dur-prægede, skala nr. 28, 08:06, er en almindelig durskala (ionisk modus). Sekvensen ender med lydisk modus, hvor alle trin er store.

Det kan være en fordel at være bevidst om systematikken: Skalaerne kommer i grupper á fire, som deler tetrachord-mønster fra prim til kvart:

1-4, 5-8, 9-12, 13-16, 17-20, 21-24, 25-28, 29-32.

Skala nr.1-4, 00:00, begynder med en frygisk tetrachord, P1-m2-m3-m4. Frygisk modus er nr. 1.
Skala nr.17-20, 04:48, begynder med en dorisk/ æolisk tetrachord, P1-M2-m3-m4. Dorisk modus er nr. 19, 05:24.
Skala nr. 25-28, 07:12 begynder med ionisk/ mixolydisk tetrachord, P1-M2-M3-m4. Mixolydisk modus er nr. 27, 07:48.
Skala nr. 29-32, 08:24, begynder med lydisk tetrachord. P1-M2-M3-TT. Lydisk modus slutter rækken som nr. 32, 09:18.

De øvrige grupperinger indeholder den forstørrede sekund som elementært skalaskridt.

Det er vigtig, at dette ikke blot er tankespind. Samtlige 32 veje giver mening og bliver eller er blevet brugt i musikken. 

Dur er 1- 3- 5- 6- 8- 10- 12- 13
Ren mol er 1- 3- 4- 6- 8- 9- 11- 13

Kirketonearterne kan selvfølgelig også beskrives i systemet. I de europæiske tradition har vi ikke benyttet os meget af den forstørrede sekund som skridt i skalaer. Man finder det især i mellemøstlig musik, men vi kender det fra både harmonisk mol (som skridt mellem det lave sjettte trin og det høje syvende) og fra ungarsk/ sigøjnermol, hvor det også optræder som skridtet mellem den lille terts og den forstørrede kvart (1- 3- 4- 7- 8- 9- 12- 13) . Det er uvant , men smukt, når man bliver fortrolig med det!

I praksis kan det være en fordel at vente med disse uvante skalaer og til en begyndelse at blive fortrolig med det nedre og det øvre tetrachord - rækker af fire toner - mellem hhv. prim-kvart og kvint-oktav. Navnet er græsk, men det er vigtigt at vide, at grækerne oplevede skalaerne som gående ovenfra og ned, og at de modus-navne som angives her ikke er de klassiske græske, men de senere navne fra kirketonearterne, hvor der skete en forbytning af betegnelserne. I lyset af tetrachorderne, består figuren af to sekvenser: fra prim til kvart og videre fra ren kvint til oktav, så det drejer sig altså om at sætte to sæt rækker sammen. 

Prim til kvart:

do- ra- me - fa: prim, lille sekund, lille terts og ren kvart, svarende til skridtfølgen lille-stor-stor eller mi-fa-so-la, 'frygisk tetrachord')
do- re- me- fa: prim, stor sekund, lille terts  og ren kvart, skridtmønsteret stor-lille-stor svarer til re-mi-fa-so, 'dorisk/ æolisk (mol) tetrachord')
do-re-mi-fa: prim, stor sekund, stor terts og ren kvart, stor-stor-lille, 'ionisk (dur)/ mixolydisk tetrachord'
do- re- mi - fi: prim, stor sekund, stor terts og forstørret kvart, stor-stor-stor, svarer til fa-so-la-ti, 'lydisk tetrachord'

Kvint til oktav:

so- lo- te- do': lille-stor-stor
so- la- te- do': stor-lille-stor
so- la- ti- do': stor-stor-lille

Det kan naturligvis med fordel indøves på fingrene!

Når man sætter alle kombinationer af de to sæt sekvenser sammen, ender man med 12 skalaer/ modi. Og så kan vi ikke mindst tage alle fingrene til hjælp, når vi skal danne os et overblik over, hvor halvtoneskridtene, mi-fa og ti-do ligger i de forskellige tetrachorder.  Denne huskeregel er udviklet af Oliver Hirsh, og det er ikke en tommelfingerregel, for netop tommeltot lades her ude af billedet:


Hhv. stor-stor-lille, stor-lille-stor, lille-stor-stor og stor-stor-stor. (Klik på illustrationen for større version!)





Comments