- Skalaernes prim er anbragt i kl. 12-positionen.
- Cirkelpar spejler hinandens trinopbygning på tværs af den lodrette midterakse.
- Farvekoden angiver tendensen til sammentrækning (blå) henholdsvis udvidelse (orangegul). Generelt har små og formindskede intervaller og akkorder en kontraktiv virkning, mens store og forstørrede har en ekspansiv virkning.

Nomenklatur: 
m2= lille sekund; M2= stor sekund; m3= lille terts; M3= stor terts; P4= ren kvart; A4= forstørret kvart; d5= formindsket kvint; P5= ren kvint, m6= lille sekst; M6= stor sekst; m7= lille septim; M7= stor septim.

Milton Mermikides er både en meget dygtig musiker og udstyret med dyb sans og forståelse for musikkens iboende strukturer. Jeg blev opmærksom på ham som allieret i kampen med 432 Hz-overtro, som han har skrevet en glimrende artikel om. Jeg har ud fra hans skitse tegnet dette diagram, som viser den iboende dynamik i modale skalaer (på basis af de såkaldte kirketonearter), som blandt andet kan fremkomme, hvis man begrænser sig til et pianos hvide tangenter (stamtoner).

De syv (moderne, vestlige) modi har følgende trinfølger af halv- (lille) og heltoner (stor):
A, æolisk: Stor-lille-stor-stor-lille-stor-stor
B, lokrisk: Lille-stor-stor-lille-stor-stor-stor
C, ionisk: Stor-stor-lille-stor-stor-stor-lille
D, dorisk: Stor-lille-stor-stor-stor-lille-stor
E, frygisk: Lille-stor-stor-stor-lille-stor-stor
F, lydisk: Stor-stor-stor-lille-stor-stor-lille
G, mixolydisk: Stor-stor-lille-stor-stor-lille-stor

De heptatone skalaers struktur i Det Springende Punkts design. Se siden Skalabbala. Klik på billedet for større visning!
De ovennævnte modi  på nær lokrisk som har formindsket kvint  indgår som en delmængde.

- D (dorisk) er valgt som udgangspunkt, da trinopbygningen her er symmetrisk: det er samme trinfølge, om du går fra prim til oktav eller fra oktav til prim.
- Der er tre moduspar, som tværs over den lodrette akse spejler hinandens trinopbygning (lyseblå, stiplede linjer): A-G (æolisk-mixolydisk); E-C (frygisk-ionisk) & B-F (lokrisk-lydisk).

Første eksempel, A-G: Stor-lille-stor-stor-lille-stor-stor spejles i stor-stor-lille-stor-stor-lille-stor.
NB! Engelsk nomenklatur, H=B! M (Major)=stor; m (minor)=lille


- Højresidens modi (mixolydisk, ionisk & lydisk) er duragtige, venstresidens (æolisk, frygisk & lokrisk) er molagtige.

- Ved bevægelser med uret får modiene lysere præg, ved bevægelse mod uret får de mørkere præg.

- I mørkeblå cirkler er angivet det trin, som ændres ved bevægelse mellem naboer i kredsen, fx tertsen fra D-G. Går man altså fra dorisk til mixolydisk er alle trin ens, bortset fra tredje trin, som hæves én halvtone fra lille til stor terts. Hvis man omvendt går fra mixolydisk til dorisk, skal den store terts gøres lille.

- Endelig viser de mørkeblå linjer en heptagonal stjerne. Den forbinder nabostamtoner (A-B-C-D-E-F-G)

... med andre ord: Et diagram pakket med mening! Jeg er kun lidt misundelig over, at det ikke var mig selv, der fik nedfældet det og er meget glad for, at Milton har givet billigelse til mine videreudviklinger!

Comments