Ind i din tid ...

Hvarf er oldnordisk for hverv (vending/omdrejning – tænk på solhverv). 

I denne sammenhæng er Hvarf en evig Sol- og Månekalender.

Se dagens Hvarf!

På Hvarf kan man direkte aflæse:

• Hvor Sol og Måne står på himlen i forhold til hinanden og stjernerne

  • Månens faser

  • Årstid

  • Forskellen mellem Månens synodiske cyklus (fra nymåne til nymåne) og sideriske cyklus (til samme stjerneposition) 

... og meget mere. 

I Vejledning kan du sætte dig ind i dette, og hvordan Hvarf virker, men grundlæggende består kalenderen af en Måne- og en Solkreds med henholdsvis 41 og 73 positioner, som udgør en meget nøjagtig gearing. Månekuglen flyttes 3 positioner i den indre kreds hvert andet døgn. Solkuglen flyttes 1 position i den ydre kreds hvert femte døgn.

NB! Hvarf er ikke astrologi, men en beskrivelse af det, vi ser på himlen – herunder stjernekonstellationer – i modsætning til astrologiens stjernetegn. Se forklaring i 'Spørgsmål og svar' under 'Vejledning'!

GIF-animationen viser Solens og Månens bevægelser i Hvarf fra 20. marts til 15. april 2013.

Hvarf kan udformes i alle størrelser og i mange forskellige materialer. For at kunne vise de relevante Måne- og Solpositioner i forhold til stjernerne, skal den ydre rand have tilføjet skitserede stjernebilleder eller -symboler.

Hvarf er geocentrisk og siderisk – Jorden anskues som centrum og himmellysene ses i forhold til stjernerne. Det er ikke for at slå til lyd for en geocentrisk verdensopfattelse, men for at anskueliggøre hvorfor himmellysene ser ud, som de gør fra vores klode.

I en tid hvor alle forholder sig til små, smarte dataprogrammer har Hvarf også den styrke, at man kan forholde sig til tid og rum på en meget håndgribelig måde ved at bruge et bord-Hvarf (som findes i flere størrelser og materialer, se siden Dit Hvarf) eller et udendørs Hvarf-anlæg.

Selvom de fleste hverken kender begrebet en synodisk måned – hvor Månen gennemløber sine faser, fra fx fuldmåne til fuldmåne – eller dens længde (29,53 døgn), holder de fleste af os øje med Månen i ny og næ. Endnu mindre kendt er den her i sløjfe viste sideriske cyklus på 27,32 døgn, hvor Månen returnerer til samme stjernebaggrund som ved udgangspunktet.

Gif-animationen gennemløber ét års bevægelser i Solsystemet. Her er Solen i centrum (der findes også et heliocentrisk Hvarf).

Pilen yderst er egentlig et geocentrisk perspektiv, idet den viser  Solens gang rundt i ekliptikas konstellationer (som Hvarf).

Nederst til venstre ses månefaserne animeret. Himmellegemernes baner er korrekte, men deres størrelsesforhold er stærkt fortegnede.

Det er en udbredt misforståelse, at der skulle gå 28 døgn fra nymåne til nymåne.

Den korrekte værdi for den synodiske månecyklus er mellem 29,18 og 29,93 døgn

med en gennemsnitsværdi på 29,53 døgn.