Zodiakkens oprindelse

Dendera-zodiakken, omkring 50 f.v.t.
 English text further down!

Hvad er zodiakkens oprindelse?
Står vi på tærsklen til Vandbærerens tidsalder?
Har forestillingen om de astrologiske tidsaldre fandtes i umindelige tider i alle kulturer?

En af mine bedste kærester var en dygtig astrolog, og selv véd jeg som tonalteoretiker, at der næsten ikke er grænser for, hvilke systemer man kan få til at virke.
Det er også ret tydeligt, at man ofte forfalder til at dyrke systemet frem for musikken!
Så nedenfor får du 12+1 hurtige bud på svar. De fleste af dem underbygges i en fremragende videnskabshistorisk artikel, 
som netop er redigeret og gjort tilgængelig på Det Springende Punkt: The History of the Zodiac af B. L. van der Waerden. 
Den er et halvt århundrede gammel, men holder stadig som reference. Se nederst på denne side!

- Astrologiens (og på den tid: astronomiens) grundlæggende elementer: tegnene i dyrekredsen og planeternes baner i dem, 
blev først samlet til en elementær zodiakmodel midt i første årtusind f.v.t. i den neo-babyloniske tid og kultur.

- Man har kendt stjernebillederne og planeterne tidligere, men ikke samlet sætstykkerne.

- Første kendte afbildning af en zodiak er fra det egyptiske Dendera-tempel fra græsk-romersk tid, omkring 50 f.v.t. (se illustrationen ovenfor!)

- De neobabyloniske astronomer orienterede sig ikke så meget efter jævndøgnspunkter som efter fiksstjerner.

- Den tidligere babyloniske astronomi var kalenderorienteret.

- De babyloniske kulturer kendte slet ikke præcessionen, forårspunktets vandring gennem stjernebillederne, som er basis for forestillingen om tidsaldre.

- Præcessionen blev først forstået og beskrevet af Hipparchus omkring 127 f.v.t.

- Astrologiens stjernetegn er synkroniserede med årets gang, men er pga. præcessionen ude af trit med de stjernebilleder, de har navn fra.

- Der fandt et sammenfald sted mellem astrologernes tropiske zodiak og den sideriske zodiaks stjernebilleder omkring år 290. 
Her stod 0° Vædder ved forårsjævndøgn faktisk ud for det tilsvarende punkt i stjernebilledet Vædderen (grænsen til Fiskene).

- Forestillingen om astrologiske tidsaldre er så at sige opstået i vores tidsalder.

- 'Verdensårets' astronomiske længde – forårspunktets vandring rundt i hele kredsen – er 25.772 år, og en 'måned'/tidsalder således i en forsimplet udgave 2.148 år.

- Vandbærerens tidsalder kan i det perspektiv forventes omkring midten af 25. århundrede (290+2.148 år).

- Man støder ofte på begrebet det platoniske år for samme fænomen, men Platon kendte det ikke,
og den længere cyklus, han beskriver i dialogen Timaios (engelsk: Timaeus), er en kombination af de på den tid kendte planeters omløbstider. Klik & kik!

Hvis der er problemer med læserunde nedenfor, kan artiklen findes på følgende link: Klik & kik!

Comments