Vandproblemer i Herlev

indsendt 28. feb. 2018 10.21 af cowboymail Erling ‎(85)‎

Brud på vandledninger flere steder i Herlev

28.02.2018 06:55 - Besked fra HOFOR

I løbet af natten til onsdag er der opstået brud på vandledninger en række steder i Herlev. Det betyder, at der er kunder i Herlev, som kan opleve et lavere tryk her til morgen. Desuden er der enkelte steder, hvor der er løbet vand ud på veje, som derfor er meget glatte. Vær ekstra opmærksom på dette i trafikken.

Vores folk arbejder på højtryk de steder, der er opdaget brud, og enkelte steder er vi allerede i gang med at reparere bruddet.

Der er endnu ikke et overblik over, hvorfor det er sket, og desværre heller ikke en tidshorisont for hvornår vi igen er tilbage til normal forsyning. Vi beklager meget de gener, det medfører.


Comments