Kirke gennem kunst og sanser


Vi sætter ofte fokus på det sande og det gode i kirken. Men ofte er det ’det skønne’, der taler mest umiddelbart til mennesker. Det sker i biografen, til koncerter, i indretning osv. 

Når man skaber med på noget eller tolker en film, et billede eller et stykke musik, bringer man sig selv i spil – og bliver også mere åben for at tage imod fra andre. 

Hvordan få sanser, forestillingsevne og medskabelse ind i oplevelsen af at være i kirken uden at gøre den til et underholdningshow? 

Få inspiration til at skabe rum for fordybelse og rum for fællesskab omkring æstetisk erfaring! Der vil være god tid til selv at udvikle idéer, der passer til jeres kirke.