Atomet‎ > ‎

Kemiske bindinger

Bindinger imellem atomer
Når flere atomer går sammen kalder vi det for et molekyle.

Vi siger at atomerne binder sig til hinanden, og vi kalder det en binding, når to atomer deler et eller flere elektronpar. Er det et elektronpar der deles kaldes det en enkeltbinding, hvis der er to kaldes det en dobbeltbinding og er der 3 kaldes det en trippelbinding.

Kovalent binding
Kovalent betyder at begge atomer får opfyldt deres yderste skal med elektroner. I 7-9. klasse lære man at kovalente bindinger opstår imellem ikkemetaller eller halvmetaller. Atomerne deler altså elektronerne, så begge atomer kommer til at ligne en af ædelgasserne i 8. hovedgruppe.

Hvis vi tager eksemplet med brint (hydrogen), så har atomet som udgangspunkt én elektron i yderste skal (1. hovedgruppe), men for at fylde skallen, skal den have to. Derfor kan 2 atomer gå sammen og dele elektroner. Begge elektronerne kan nu flyve rundt om begge hydrogenkerner.

Det kan skrives på flere måder. Herunder er det vist som en tegning med atomkerne, skal og elektroner. Nedenunder ses atomprikformlen og stregformlen.


Hvis der er dobbeltbindinger deler atomerne 2 par elektroner. i prikformlen vises det med 2 sorte og 2 hvide prikker. Hvis man skal tegne den med stregformel tegner man bare en dobbeltstreg.

Ionbinding
Ionbindinger er stærke bindinger, der opstår når et atom (metal) gerne vil afgive en elektron for at få oktætreglen opfyldt i yderste skal. For at opnå dette kan atomet gå sammen med et ikke metal der gerne vil optage netop den ene elektron. Selve bindingen er meget stærk da atomerne ikke så gerne giver elektronerne tilbage.

Der kan også afgives 2 elektroner fra nogle metaller, og ligeledes optages 2 elektroner af ikke metaller.

Ioner er enkelte atomer der har overskud eller underskud af elektroner.

Herunder kommer en metode til at beregne hvilken bindingstype, der er tale om.

Kort der viser atomers evne til at tiltrække elektronerne fra andre atomer.
Tallet ved hvert atom kaldes for elektronegativitetstallet.


Forskel i elektronegativitet

Bindingstype

Mindre end 0,5

Ikke polær kovalent binding

Mellem 0,5 og 1,6

Polær kovalent

Mellem 1,6 og 2,0 (kun ikke metaller)

Polær kovalent

Mellem 1,6 og 2,0 (og et metal involveret)

Ionbinding

Større end 2

Ionbinding


Eksempel 1:
Vandmolekylet
Vand består af oxygen og hydrogen.

I skemaet herover kan man se at oxygen har elektronegativitetsværdien 3,44 på paulingskalaen. Hydrogen har en værdi på 2,20.

3,44-2,20 = 1,24

Forskellen i elektronegativitet er altså 1,24 hvilket betyder at bindingen imellem et brint og et oxygenatom er en polær kovalent binding.

Polær kovalent betyder at fordelingen af elektroner er skæv... elektronerne tilbringe størstedelen af tiden omkring oxygenatomet, da det har den største elektronegativitet. Det medfører faktisk at vandmolekylet på grund at disse bindinger opfører sig som en magnet. Oxygenatomet bliver negativt ladet og hydrogenatomerne bliver positiver. Det er derfor vandmolekyler kan gå sammen som små magneter i hydrogenbindinger (intermolekylære bindinger). Man ser blandt andet dette når vand har overfladespænding.


Comments