Startside

Religion på Aurehøj Gymnasium

Velkommen til Religion på Aurehøj. 
På de følgende sider kan du finde informationer om de forskellige religioner, om metoder og teorier, om religion som humanistisk og samfundvidenskabelig fag, om religion på C og B niveau, om religion i AT samt om Religionernes Dag. For hver religion/hvert område er der enten tilknyttet et eksempel på et undervisningsforløb, en eksamenstekst, en feltrapport, en synopsis eller du vil finde kommentarer skrevet af tidligere eller nuværende elever.
Vi håber, at du også har lyst til at være
med til at bidrage til fagets udvikling.




Billedresultat for flying spaghetti monster 
http://www.venganza.org/       




Faget på C-niveau
På Aurehøj ligger undervisningen i religion på C niveau i 2.g -  en enkelt klasse får dog først religion C i 3g (i 2017/18 gælder dette 3k). Faget er obligatorisk og undervisningen er centreret omkring de fænomenologiske aspekter ved de enkelte religioner - dvs. læren om de enkelte religioners myter, rituelle handlinger og trosfundament samt hvorledes dette afspejles i de udøvendes hverdag. 
Den vigtigste tilgang til fagets emner er arbejdet med tekster. Disse omfatter såvel klassiske og repræsentative tekster, der læses intensivt, som bredere fremstillinger, opslagsværker og informationer fra internettet. Desuden inddrages andet materiale, herunder billeder.

Tilgangen til faget religion er i udgangspunktet dobbelt. På den ene side behandles de udvalgte religioner som unikke kulturelle og historiske dannelser, hver med deres særlige identitet og problematik. På den anden side behandles religionerne i et religionsfænomenologisk perspektiv som en tværkulturel størrelse med gennemgående temaer og problemstillinger.

På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives, analyseres og fortolkes religioner og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.

Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed.


Faglige mål og fagligt indhold på C-niveau

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
̶ redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

I følge Undervisningsministeriets undervisningsvejledning 2017 er kernestoffet:

̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶ islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶ væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Faget på B-niveau
Religion på B-niveau har i alle grundlæggende henseender samme formål som på C-niveau, hvad angår viden om og forståelse af religioner osv. Formålsafsnittets sidste sætning – om studiekompetence – er imidlertid specifik for B-niveauet. Dermed udtrykkes det, at der på B-niveau stilles yderligere krav om udviklingen af elevernes studiekompetence, idet der er mere tid til og større krav til den faglige fordy-belse og den selvstændige anvendelse af religionsfaglig teori og metode.

På B-niveauet arbejdes på et højere metodisk og teoretisk niveau end på C-niveauet. Det sikres ved, at eleverne stifter bekendtskab med enkelte religionsvidenskabelige teorier, som kan inddrages i arbejdet med stoffet, og at de gennem ”hovedværkslæsning” trænes i at arbejde med en længere, kompleks tekst.
Endelig er det målet, at eleverne via en progression i arbejdsformerne gennem forløbet sættes i stand til på selvstændig vis at udarbejde og besvare en religionsfaglig eller flerfaglig problemformulering.

I kernestoffet på B-niveau indgår ”religionsvidenskabelig teori” som et selvstændigt punkt. Heri ligger der, at eleverne / kursisterne må have et vist kendskab til nogle væsentlige teoretiske positioner inden for religionsvidenskaben og være i stand til at inddrage disse i en refleksion over de analyser af religiøse tekster, som de foretager. Som eksempler på sådanne positioner kan nævnes Frazers evolutionistiske teori, de forskelligartede sociologiske teorier hos Durkheim, Weber og Berger, eller Lévi-Strauss’ strukturalistiske teori.


Hovedværkslæsning
Som en del af progressionen mellem C- og B-niveau indgår kravet om ”hovedværkslæsning”, dvs. læsning af ”en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter.” Eksempler fra den religiøse litteratur kunne være et helt evangelium, Acta, et længere, sammenhængen-de uddrag af hadith-litteraturen, Bhagavadgita, Kierkegaards Frygt og Bæven. Fra den religionsfaglige littera-tur kunne man nævne et uddrag af et værk, som repræsenterer en betydelig religionsvidenskabelig eller religionsteoretisk position, fx af Durkheim, Weber, Eliade eller Luhmann.





Eksamen

Skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:


Prøveform A) 

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt evt. andet materiale af et omfang på maks. 2,5 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid 

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.


Prøveform B) 

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt evt. andet materiale af et omfang på maks. 4 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.


På Aurehøj eksamineres der efter prøveform a.



Du kan læse yderligere om faget på:







Nyttige links

Faktalink
På Faktalink kan du finde en overordnet gennemgang af verdensreligionerne - med links til videre arbejde:



- Har samlet en række udsendelser og programmer i fuld længde, der handler om religion. Det er programmer, som en række religionslærere har ment ville være gode at bruge i religionsundervisningen og har foreslået, at vi lagde på DR Gymnasium.

Som elev: Sådan bruger du DR Gymnasium - DR Gymnasium er opdelt i temaer. Det er overskueligt, og det gør det nemt at finde inspiration til problemformuleringer eller nye vinkler. Hvert tema indeholder klip fra DR’s arkiver. De kan komme fra radio- eller videoarkivet. Fælles for dem er, at de er nøje udvalgt eller produceret af DR Gymnasiums redaktion, så de er relevante for dig. Det eneste du behøver, er et UNI login



Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet udgiver en årbog kaldet "Religion i Danmark".  Her finder man bl.a. statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund samt andre interessante forhold relateret til majoritets- og minotitetsreligioner i Danmark.