Oplæg om brugerindragelser for hvordan man kan bruge mindre vold

Sus har spurt endnu engang om jeg vil komme og holde oplæg om hvordan man inddrager bruger om indflydelse i eget liv og om brug af mindre vold, ved man hvad man kan gøre at forstå dens enkels sitiaution,  speciel hvis det er en der ikke har noget sprog så er det forbandet vigtig at kunne kommuniker på anden måde det ender sommetider med at den kontakt personen ikke er egnet til at ha med den person at gøre, hvis man ikke bliver forstået, ender det ofte med at man som bruger bliver voldelig fordi det er den eneste udtryksform man kender.

 Vigtigheden af at brugerne bliver draget med i de beslutninger som bliver taget på bostedet kan ikke diskuteres, men desværre ender det tit med dårlig og misforstået komuniksion

Så er der ikke langt før volden, den kan opstå alene på den baggrund at den som skal varetag vedkommendes interesser ikke lytter, eller ikke giver sig tid.  Pædagogerne er ikke altid klædt ordentlig på til at forstå vedkommendes behov og især ikke hvis det handler om en person med et dårligt sprog, og netop derfor er der behov at i de tilfælde er en kontaktperson som forstår personen bedre og kan være behjælpelig i visse citaurioner.

Det gælder om at få så meget indflydelse som mulig hvis man ellers skal undgå vold. Uden selvbestemmelse daler livskvaliteten, og man bliver passiv i eget lig, det ender ofte med frustrationer, og så har man volden som udtryksform.

det afhænger af hvad for et personale der ansættes og hvad de så går indtil af, bedre uddannelse af personalet kan være en hjælp.

Problemet er den udannelsen de så få på de pædagogiske semniare at den ikke lever op til de krav der stilles og heller ikke følger med tiden og behovet og det ved jeg med de erfarende som jeg har haft med i bagagen fra min fortid på Brejning.

Mange bosteder har ikke fulgt med tiden forstået på den måde at når de uddannes så er det ikke skrædder syet efter de personer som de så skal have med at gøre. Den udannelsen vi har med at gøre her er som når man mikse en drinks sammen man tager sådan lidt af hver og blande lidt børene pædagogik og lidt fritids pædagogik og social pædagogik og så det man så mikser det hele sammen værsgo så er den udannelsen serveret sådan har det desværre været siden tiders morgen.

Så er det jo ikke så mærkelig at når de så kommer ud og skal være på den pågældende bosted så ved de ikke hvad de skal foretage sig og hvordan de skal håndtere de svære sitiaution de ikke er foreberet på.

Det bliver ikke bedre af at komunnerne  laver nogle retningslinjer som gør forbeholdene sværere, det kan være at der bor for mange på samme sted med lidt personale, eller store gamle intuitioner som ikke ligner rigtige hjem.

De der har tilsyn på bostederne, og ledelsen bør være mere nærværende så de kan se hvad der foregår.

Voldelige overfald kan også være personalet der overfalder beboerne, jeg ikke kan lade være med spørge mig selv om hvorfor det kun er os udviklingshæmmede som overfalder personalet på bostedet, det er jeg godt grundig træt af at høre. Det kan også være personalet som lægger ud med at udøve vold på den enkle beboer. og hvad er så årsagen til de gør det og hvad er så forklarien på at de så gøre det.

Er det så på grund af det som de så skal leve op af kravene fra de højere myndighed af og er det så fordi personalet er under bemandet på grund af spare iver eller er det fordi vi er så håbløs at have med at gøre at man tyr til vold på beboerne.

Behandlingen gør at man får får på sjælen og siden hen også ar på sjælen det er som med et skinne bens sår den har det meget svært ved at heles.

Sår på sjælen det  kan jeg tale med om, det kan måske være livsvarig hvis der ikke blive taget hånd om problemet derfor, er det også vigtig at man på bostederne er i stand til at løse konflikterne

 ved at den kontakt person som har med vedkommet  at gøre forsøger at tale om tingene eller forsøger på anden vis at blive forstået. Desværre er virkeligheden bare ikke sådan, men jeg må desværre sige at det kan ha lange udsigter. Der skal arbejdes hårdt på at få de forbedreringer ude på bostederne, især når man taler om Komonikation, men der hviler et ansvar et sted og hvem har så det ansvar det har vi til sin vis hver i sær men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at når vi så taler om ansvar og når det så gælder de kommunale myndigheder som har med bofællesskaberne At gøre har myndighederne travlt med at vaske hænder.

Det er kommunerne der føre tilsyn med bostederne, men problemet er bar den at kommunerne er inhabile                                         

I det spørgsmål forstået på den måde at de undersøger sig selv og der efter min mening ikke forsvarlig.

Vi skal passe på med at bostederne ikke bliver betragtes som pædagogernes arbejdsplads i stedet for beboernes hjem.

Jeg mener at brugerindregelse og selvbestemmelse er nøgleord til mindre vold fra beboerne på bostederne,