- Pædagogerne må da gerne bruge en halv time om dagen fra omsorgsarbejdet på at dokumentere og skrive digitale dagbogsnotater. Bare det betyder, at vi som udviklingshæmmede får bedre muligheder for at leve et liv som alle andre.

Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes LandsForbund bakker i princippet op bag digitaliseringsstrategien for det sociale område – så længe teknologien ikke skaber nye barrierer for hendes medlemmer.

- Desværre er vi i Danmark ikke særligt gode til at leve op til målet om ligestilling og retssikkerhed på det sociale område. For eksempel kan den almindelige borger læse alt om sig selv med en PC og de rigtige koder på internettet. Men det kan de færreste udviklingshæmmede, blandt andet fordi vi har svært ved at læse, og fordi de informationssystemer, der opbygges, ikke tager hensyn til vores evner, mener formanden, der som foreningens øvrige ledelse selv er udviklingshæmmet.

Blanketter duer ikke
Foreningen med 3000 udviklingshæmmede medlemmer fordelt på 16 lokale kredse sidder med i en arbejdsgruppe under Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor man ser på konsekvenserne af digitaliseringen. Her har ULF peget på en række områder, hvor deres medlemmer risikerer at få forringet deres vilkår for indsigt og medindflydelse yderligere i takt med at flere og flere data og informationer digitaliseres. Et oplagt område er tilgængeligheden til elektroniske blanketter, hvor en undersøgelse foretaget af Sensus ApS for Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at hele 60 % af de testede blanketter ikke kan anvendes med kompenserende teknologi. Det betyder, at borgere med funktionsnedsættelse i stort antal ikke kan benytte sig af offentlige elektroniske blanketter. Selv om det ofte er den gruppe, som har det største behov, og derfor burde kunne opnå en stor lettelse i hverdagen gennem den digitale forvaltnings udbredelse.

- Helt konkret frygter jeg, at mange af vores medlemmer fremover aldrig mere vil se deres selvangivelse, siger Jane Jensen, der er konsulent på ULFs sekretariat på landskontoret i Vejle.

Et af problemerne er ifølge Jane Jensen, at digitaliseringen ofte skal ske med de ressourcer, der allerede findes i det offentlige system. Det betyder, at man har en tendens til at se stort på tilgængeligheden, lige som det er svært at finde midler til at skaffe de udviklingshæmmede de rette kompenserende hjælpemidler, blandt andet fordi en pc udstyret med de nødvendige hjælpe- og støttemidler ofte koster tre gange så meget som en standard-pc.

Husk at skelne
Lige så vigtigt for ULF er det dog, at man i den sociale sektor gør sig klart, hvad man dokumenterer, og hvorfor man dokumenterer. I dag bliver alle skåret over én kam, mener ULF:

- Hvorfor skal der f.eks. hele tiden skrives journal-notater på alt, hvad vi foretager os? Vi er jo ikke alle sammen syge? Vi skal bare have lidt hjælp. Naturligvis kan der være borgere, hvor det er nødvendigt at løbende at skrive notater og journalisere, men man bør i højere grad skelne mellem, hvad der skal skrives om hvem, end tilfældet er i dag, siger formand Lisbeth Jensen, der også finder det vigtigt, at de udviklingshæmmede får mulighed for at tjekke om indholdet i de digitale journaler er korrekt:

- Skriver pædagogen, at han har rusket en beboer? Noterede man at borgeren gerne vil have job i en zoologisk have? Hvis ikke indholdet i dokumentationen er i orden, kan det være lige meget med at dokumentere. Det er vigtigt at få skrevet hvad er der egentlig skete og hvorfor? Og hvad skete der dagen før? siger Lisbeth Jensen, og understreger, at ULF gerne vil være med til at definere, både hvad og hvordan man dokumenterer, men også hvordan man kan sikre adgang for de udviklingshæmmede til at se, hvad der er skrevet om dem selv.

Et liv som alle andre

Målet for ULF er, at digitaliseringen skal føre til bedre tilbud med større medindflydelse og medbestemmelse over eget liv for de udviklingshæmmede:

- Gang på gang oplever vi, at vores medlemmer mangler reel information om de muligheder og tilbud, der findes. Ingen – hverken sagsbehandler, pædagoger eller forældre - fortæller de udviklingshæmmede andet, end det man synes, de skal vide. I den sammenhæng har digitaliseringstiltag som Tilbudsportalen ikke ændret meget. Den er tydeligvis lavet til professionelle og svær at finde rundt i for de fleste mennesker. Og hvad hjælper det egentlig at få en liste over botilbud, når der reelt er op til tre års ventetid for en udviklingshæmmet, der fylder 18 år og gerne vil have en bolig i nærområdet?

Lisbeth Jensen mener derfor, at samfundet må gøre en større indsats for at tænke de udviklingshæmmedes rettigheder ind i arbejdet med digitalisering:

- Vi har ikke noget imod digitalisering, hvis bare man laver systemerne, så vi kan være med; tilgængeligheden skal være tænkt ind i løsningerne fra starten. Desuden bør IT i højere grad tænkes ind i pædagoguddannelserne. I dag spiller IT kun en begrænset rolle i uddannelsen, men pædagogerne bør være klædt på, så kan hjælpe vores målgruppe, lige som man på bostederne og andre sociale tilbud bør have computere, der står til rådighed for beboerne. Husk på, at udviklingshæmmede er et udsat folkefærd, for vi er ikke så kloge. Derfor har vi brug for al den hjælp, vi kan få for at få adgang til de data, der ligger på nettet, nu og i fremtiden, siger formand Lisbeth Jensen, Uviklingshæmmedes LandsForbund.

[BOKS]

Vi har også rettigheder

ULF, Udviklingshæmmedes LandsForbund har sat ord på medlemmernes ønsker om at leve og blive accepteret som ligeværdige borgere i samfundet:

• Som udgangspunkt har vi samme rettigheder som alle andre
• Retten til at elske uden indblanding. Vi har også følelser og vil selv bestemme. Respekter mine valg.
• Ret til at flytte hjemmefra og bo som jeg vil, og med den, jeg vil
• Jeg har ret til selv at bestemme og jeg har ret til medbestemmelse, hvor jeg bor
• Hvem bestemmer om jeg er syg eller ej, hvis ikke det er mig?
• Inddrag mig, når de handler om mig. Alt andet er uetisk
• Respekter mig, mine valg og mit privatliv
• Ret til et liv som andre unge, uden altid at blive behandlet som et barn
• Min kæreste og jeg har ret til at sove sammen uden at nogen skal fortælle os, hvor og hvornår vi må
• Alle tror, de ved, hvad der er bedst for mig, men jeg bestemmer selv min livsstil
• Ret til et værdigt liv som ældre
• Put mig ikke i en kasse. Frihed for alle – foto!

[BOKS]

En forening for udviklingshæmmede

ULF er en forkortelse for Udviklingshæmmedes LandsForbund, som er en forening for mennesker, der er udviklingshæmmede. Foreningens formål er at skabe opmærksomhed omkring udviklingshæmmedes livssituation og påvirke beslutningstagerne for at opnå forbedringer.

ULF har et tæt samarbejde med foreningen LEV, som støtter deres arbejde økonomisk. Læs mere om ULF på http://ulfweb.googlepages.com/home

< xml="true" ns="urn:schemas-microsoft-com:office:office" prefix="o" namespace="">  

Det store spørgsmål der er oppe i kommunerne for tiden er om der skal være et pårørenderåd i bo tilbuddene. Ulf mener at det skal der selvfølgelig  hvor man ikke selv er i stand til at varetage de ønsker der må værer, men hvis et beboer råd fungere godt er der ingen grund til at forældre skal blande sig,  ULF er bange for at det bliver forældre der kommer til at bestemme og beboernes egen ønsker kommer i baggrunden.

Som formand for ULF har jeg deltaget i møde med regionerne, og jeg hører at der skal arbejdes med indflydelse på eget liv ude i bostederne, Indflydelse på eget liv er ikke nok, der skal arbejdes med selvbestemmelse i eget liv og vi kan mærke at der skal en holdningsændring til.

Der er mange der mener at indflydelse og selvbestemmelse er det samme, men  hvis man spørger en beboer i bostedet om noget og det ikke bliver som beboeren ønsker, har man haft indflydelse men selvbestemmelse er at få det som man vil have det. Det er utroligt at man i 2008 har en gruppe mennesker i det danske samfund der på trods af at lovgivningen siger at man som borger har ret til selvbestemmelse i eget lig ikke har mere selv  bestemmelse end personale eller forældre mener vi skal have.

ULF ønsker alle glædelig jul og godt nytår

Babysimulator på prøve.(28. oktober 2008)
Af: Journalisterne Lisbeth Schütter og Bo Tage Rasmussen 28.10.2008 Vi har været en tur i Svendborg og har talt med 4 unge piger og en lærer på CSV, for a...
»