Nyeste fotos


Altid de nyeste billedserier fra forskellige lokationer.

Tilbage til forsiden

På denne side finder du altid den seneste billedserie fra en vilkårlig lokation. Jeg vil på denne side, så vidt muligt, forsøge at holde mig til fortælleform og i kronologisk rækkefølge. Meningen er at det er nemt at indleve sig i og at beskueren "kommer med på turen"  Den seneste billedserie vil altid stå øverst og for at se de øvrige billedserier må man gå længere ned af siden.

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006

Det er en aldeles sensationel oplevelse at se blinkene krystaller på klippevæggene. Alligevel er det på forholdsvis kort tid lykkedes mig at få kendskab til to. Det ene er et lidt mere hemmeligt sted end det andet; nemlig Dalegård Stenbrud. Et forlængst lukket og siden da fredet stenbrud.

Det specielle ved Dalegård og grunden til fredningern, er den store forekomst af: Pegmatit: "En meget grovkornet magmabjergart, der findes som lommer, dykes og linser i plutoniske magmabjergarter og i disses sidesten" -  Sagt på en anden måde, er det krystal eller kvartslignende årer der går igennem klippper. Jeg ved at det eksempelvis også forekommer i Grønland.

Jons Kapel er en gammel kending og er vel nok også en turistmagnet. På denne årstid er der ikke så mange turister og er man heldig kan man tage turen uden at møde een eneste. og det kan give oplevelsen et helt andet indtryk.

Da jeg kiggede nærmere på klipperne, fandt jeg ud af at der var forekomster af krystallignende elementer i den røde granit og man kunne tydeligt se hvordan masser af mennesker havde forsøgt at hugge det af klipperne. Men der er ikke meget og det sidder godt fast, Selvom folk gjorde det i tusinde år, med samme hastighed som nu, ville det ikke have nogen som helst indflydelse klipperne og deres skønhed. Godt alle de samme mennesker ikke har fundet Dalegård.

---------------------

Arnager, Olsker og andet, april 2006

En tur ud i den forårsfriske men stadig kolde luft, er altid godt. Måske har man noget at tænke over, noget at abstrahere fra eller en hel anden årsag. Under alle omstændugerheder er det godt for sjælen. Denne serie billeder er netop fra den slags dejlige ture og hvad er bedre end at kunne forevige det?

------------------------

Vang, 14. april 2006.

En rigtig dejlig tur der gik fra havnen op forbi den gamle vandmølle og videre hen til stenbruddet og den fantastiske bro. En rigtig dejlig tur på en forårsdag med både sol og ruskende vind.

 ------------------------

Billederne er i kronologisk rækkefølge og teksten skulle gerne tage dig med på turen!

 

Bemærk!

Alle billeder på disse sider er under beskyttelse af den danske lov om ophavsret.

Kontakt mig venligst hvis du ønsker at bruge billeder fra denne side, hvad enten det er til brug på nettet eller til print.

 

/Yez

 

Til toppen

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Når man ankommer til stenbruddet, er det dette syn der møder ens blik. I hvert fald hvis det er før bladene er kommet på træerne. Normalt når man ser disse gamle stenbrud på Bornholm, er de omdannet til søer. Dette er ikke sket med Dalegård Stenbrud.... formentligt på grund af pegmatit forekomsterne.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Det er nærmest kunstigt eller drømme agtigt. Selv på en  dag med hård blæst, er der læ. Desværre er det kun halvdelen af stenbruddet er der tilgængeligt, da det er en privat grund og ejeren foretrækker at afspærre en stor del af det. Men ok, det gør ikke noget, for det er en kæmpe oplevelse alligevel.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Når man først er kommet ned af den svært tilgængelige trappe (hvis man altså ikker er tre meter høj), så kan man allerede se "en helt ny verden"

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Kigger man til højre efter man er kommet ned af trappen, kan man se dette fantastiske syn. Et af naturens egne kunstværker. Noget ingen  ingen menneskehånd ville kunne frembringe.

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Vandet der er løbet igennem sprækkerne i klipperne, har dannet alle disse flotte gråtoner og blandet dem til det skønneste maleri.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Nyd synet!

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Det flotte skinnende pegmatit, som henleder ens tanker på diamenter, pryder et stort område af den tilgængelige del af stenbruddet. Her, et nærbillede.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Det er utroligt smukt som det sidder kilet ind mellem de almindelige granitklipper. Man kan undre sig, at det ikke bliver udvundet. Men forekomsten er sikkert alt for lille.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Anyway, flot er det!

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Som en løber, ligger mosset hele vejen over mod  pegmatit årerne.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Der er flere veje at komme til Jons Kapel, men denne er nok den mest konventionelle. Det gør den ikke mindre smuk, nærmest tvætimod. At tænke på hvor mange mennesker der har gået denne tur over markerne for at begive sig videre til klipperne, det er ikke småting!

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Trappen, som er den sidste forhindring før man kan sige at man har været ved Jons Kapel er ikke noget at kimse af. 169 trin kan godt mærkes i benene....især når man skal op igen.

 

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Selvom måske tusinde mennesker før har taget billeder fra nøjagtigt dette sted, er der alligevel noget specielt over det.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Vi snupper lige trappen igen, denne gang fra den øverste del.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Dette billede er måske nok mere Jons Kapel "som vi kender det" Det er også det syn der møder een når man ankommer til trappen.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Her, set nedefra og med Rozala som prinsessen på slottet.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Her kan man nyde klippernes mange varierede farver og man kan undre sig hvordan halvstorre træer kan leve på sådan en skråning... det klarer de nu meget godt :)

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Om det også er pegmatit der findes i klipperne omkring Jons Kapel ved jeg ikke endnu, men det kunne godt minde om det. Her er et fint nærbillede af diamanterne.

 

 

Dalegård Stenbrud & Jons Kapel, 22. april 2006 - Infotavlen ved stenbruddet.

 

 

 

Til toppen

Arnager, Olsker og andet, april 2006

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Olsker Kirke ligger smukt i landskabet med den gamle embedsbolig ved siden af. Dette er hvad man ser fra landevejen bagved Kirken. Hvis man før har set rundkirke, vil man måske bemærke at denne kirke er lidt højere end sædvanligt.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Når man nærmer sig kirken, er det værd at bemærke den ældamle mur der omkranser kirkegården. Man kan heller ikke undgå at se det gamle træ der snor sig op mod himlen.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Det gamle egetræ  er en attraktion i sig selv. Alderen tør jeg ikke engang byde på. I hvert fald er det meget smukt placeret mellem kirken og klokketårnet.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Man kan gå op af den gamle trappe for at se de to gamle klokker. Det er også værd at bemærke at den gamle altertavle er placeret indvendig på den ene gavl af klokkehuset. En underlig placering, men der er den altså.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Det er nogle fantastiske loftmalerier der pryder kirken. De har højst sandsynligt været malet over med hvid kalk og senere "hentet" tilbage. Flot er det og det giver en hel speciel stemning i kirkerummet.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Selve alteret, som jo er af nyere dato, er placeret på den originale sokkel. Store smukke granitsten med ornamenter.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Lige ved alteret findes trappen som fører til det første loftrum. Magen til beværlig trappe tror jeg ikke jeg har set før. Hvis man ikke starter med venstre fod er det næsten umuligt at komme op af trinene. Men det virker, selvom det måske kan virke scary.

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Er man først kommet op af trappen, som man ser ned af her, finder man rigtigt ud af hvor trang pladsen er. En to meter høj mand med brede skuldre kunne sagtens få sine problemer hvis det skulle gå stærkt :) Her er trinene konstueret på samme måde,...der er kun een måde at gå op og ned på.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Dette er det eneste billede jeg har af det første loftrum. Desværre var der så lidt lys at jeg ikke uden flash kunne tage et ordentligt billede. Alligevel viser dette billede med tydelighed hvor "indbydende" den næste trappe er.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Synes der møder een når man kommer op i nummer to luftrum, som er lige under tagonstruktionen, er betagende! Man kan måske undre sig over hvordan loftet under kan holde til alle de sten der er støbt ned i gulvet. Det ser rimeligt tungt ud. Hele vejen rundt ses huller, som enten har været til at skyde og holde udkig ud af, eller som har været et simpelt udluftningssystem for at forlænge hele tagkonstruktionens levetid holdbarhed. Det må guderne vide.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Her kan man se hvordan bjælkerne er lagt, alle bjælker i hele tagkonstruktionen følger disse linier og kigger man op finder man ingen paralle forbindinger. Det er helt fantastisk at man kan konstruere et tag uden at lægge een eneste bjælke på tværs.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Ja, der er vel ikke så meget andet at sige end det billede selv fortæller!

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Og så var det ned igen!

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - I nærheden af Olsker by, findes Dalgaard Stenbrud. Et forlængst nedlagt og nu fredet stenbrud. Dette stenbrud er ikke, som så mange andre tidligere stenbrud på Bornhom, omdannet til sø. Her kan man gå rundt og se på hele stenbruddet indefra.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Nogle af klipperne er sprænfyldt med krystal og quartz og hele området er fyldt med bitte små krystalstykker...som havde det været grus. Heldigvis er dette nok ikke det mest kendte stykke af Bornholm, så det er ikke ligefrem overrendt.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Jeg tog et smut forbi Arnager og jeg mødte denne sære stenmand, som netop havde fået sine gamle briller på. Ham blev jeg meget gode venner med. Nu passer han på min have sammen med andre af hans stenvenner.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Et dejligt tegn på forår, når man ser blomsterne bryde ud igennem det hårde kridtlag på skråningerne.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Nærmest som var det en tidsmaskine, kan man se hvordan jordens overflade har udviklet sig gennem millioner af år. Erotionen tager sin tørn og jorden åbner sig for os. Det er en fantastisk syn, selvom vi må sande at øen bliver mindre og mindre.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Som et såret dyr, ser man hvorledes vejr, vind og hav har bidt sig ind i skråningerne. Vegetationen holder krampeagtigt fat i de løse kridtlag. Som en iturevet paryk hænget det ned af skråningen.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Det er detajlerne der gør forskellen. Ser man nærmer efter, når man kigger på skråningen her, kan man se de skønneste farver og mønstre  brede sig igennem i de forskellige lag. Det er naturens egen abstrakte kunst som aldrig vil kunne efterlignes.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Også på afstand kan man frydes over den skønne natur som pryder Bornholms kyster!

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Kridtet under jorden forvitrer i varme, kulde og alle de andre hårde belastninger en kyststræning er udsat for. Her er der nærmest dannet en mur af flækket kridt. Det drysser af konstant og indimellem vælter der større stykker af på een gang. Det er nok ikke et ufarligt sted at færdes, men med almindelig omtanke og forsigthighed skulle man være på den nogenlunde sikre side. Et godt råd er; skulle man komme ud for at der er en nedstrytning hvor man befinder sig, skal man straks løbe til siden, ikke ud mod vandet. Alle stenene vil falde ud mod vandet og chancen for at blive ramt er meget større end hvis man løber til siden. Bare men ike løber lige ind i nedfaldet, for så er man på røven!

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - Bornholm byder på så mange inspirerende naturoplevelser og på trods af at man nogen gange tænker; "hvad er det for noget svinderi folk har lavet her", så er der alligevel nogle små stunder hvor det hele går op i en højere enhed. Se nu for eksempel denne mursten, som er en del af noget murvæk med cement som ligger nede blandt kystens naturlige sten. I tidens løb har vandet ført denne kollektion af Bornholms stene med sig op og placeret dem i hvert sit hul. Naturens egen lille udstilling, placeret med omhu om med tiden som tro følgesvend.

 

 

Arnager, Olsker og andet, april 2006 - jeg vil runde denne lille billedeserie af med denne gravsten. Det er ikke så tit man ser et dødningehoved på en gravsten, men det kan altså lade sig gøre på Olsker Kirkegård.

 

 

 

Til toppen

Vang, 14.april 2006

 

Vang 14. april 2006 - Udsigt over vang Havn og Hammershus i baggrunden.

 

Vang 14. april 2006 - Går man op af den lille sti, beliggende ved huset som ses på dette billede, kommer man til stenbruddet og den helt fantastiske bro.

 

 

 

Vang 14. april 2006 - Da vi kom til broen mødte vi en børnefamilie som netop havdet krydset broen. De sagde, nærmest samstemmigt, "Kig ikke ned når I går over"

Da vi passerede broen, vidste vi godt hvorfor de sagde det :)

 

 

 

 

 

 

Vang 14. april 2006 - Det syn der møder een, er måske ikke så skræmmende når man ser dette billede. Forestil dig at dette er hvad du går på og at der er ca. 30 meter ned, lige under dig. Altså samme højde som rundetårn.

 

 

Vang 14. april 2006 - Her er hvad man ser uden broen. Stadig kan det måske være lidt svært at forestille sig... men alligevel. Der er pænt langt ned.

 

 

Vang 14. april 2006 - Fortsætter man videre efter broen et par kilometer , ender man ved Jons Kapel og Teglkås... Men vi vendte om for at gå tilbage til bilen.

 

 

Vang 14. april 2006 - På vejen tilbage passerede vi den gamle vandmølle igen. Skønt at se, at den slags kulturværdier bliver bevaret i det danske landskab. Desværre er det sjældent man ser den slags bevaret. Men Bornholm har på et meget tidligt tidspunkt opdaget at det vigtigeste erhverv på øen på længere sigt vil være det man med et populært ordvalg kalder oplevelsesøkonomi.

 

 

Vang 14. april 2006 - Man kan jo roligt forestille sig hvordan vandet roligt og alligevel med nok tryk på, til at det kan dreje hjulet rundt, fosser ned fra en ukendt kilde.... hmm... det sidste er nok mere fantasi end sandhed, for selvfølgelig er vandets frembrud ikke ukendt. Anyway, mit gæt er, at det er en kilde der har sit fremspring i klipperne længere oppe.

 

 

Til toppen