Nyheder
-
Resultater fra DM 2012
Ringsted IF 's minidrenge viste for andet år i træk, at de tilhører den absolutte top i Danmark. Ved DM-finalen, som blev afholdt i Vejen Sportcenter d. 21. april, demonstrerede de kraft og overskud og opnåede i deres sikre springserier på bane og trampet 1.3 point mere end Gadstrup IF, hvilket var nok til at indhente Gadstrups samlede forspring fra kvalifikationsrunden. Ringsteds drenge kan derfor med rette kalde sig danmarks bedste springgymnaster. Imidlertid blev det som ventet karakteren for rytmeserien der blev afgørende for konkurrencens udfald. Gennem sæsonen har Ringsteds drenge ellers øget deres niveau markant, men det var ikke tilstrækkeligt til at overgå Gadstrup, som for rytmeserien fik 16.4 mod Ringsteds 12.3. Sammenlagt sluttede Gadstrup på 1. pladsen med 62.33, Ringsted på 2. pladsen med 58.42 og Silkeborg på 3. pladsen med 54.83 point.
DM-mini sølvvindere
Bagest fra venstre: Emil Staack Woldger, Nick Renè Børsting, Mikkel Ingegaard Jeppesen, Jakob Søndergaard Forrest fra venstre: Karl-emil Jørgensen, Mathias Dalgaard, Peter Mathiesen, Emil Petersen-Dalum
Ringsted IF's juniordrenge afviklede deres DM-finale i Taastrup d. 14-15. april. Drengene har været førsteårs juniorer i år, og var derfor i hård konkurrence med noget ældre og mere rutinerede gymnaster fra bl.a. Herlev. Ringsteds første hold opnåede imidlertid en overraskende flot 4. plads i 2. division, og andetholdet præsterede at følge tæt op med en 3. plads i 3. division.
Alle drengene træner 3 gange ugenligt, og udover konkurrencer rejser de til stævner og træningslejre i ind- og udland. For nye gymnaster, er der mulighed for prøvetræning på holdet i den kommende tid.
|
Sendt 05/05/2012 11.09 af Henrik Striboldt
-
Galla-opvisning i Kalundborg (30. marts 2012)
Klik og nyd de fede billeder fra DGI gallaen i Kalundborg, hvor drengene gjorde stort indtryk på publikum, og omvendt.
|
Sendt 24/04/2012 12.52 af Henrik Striboldt
|
Fra Byfesten i Ringsted 3. juni 2011
|
|