Den belgiske advokat Simon Gronowski  (født i 1931) undgik at blive udryddet i kz - lejr, fordi hans mor skubbede ham ud af en togvogn på vej til Auschwitz. Jeg mødte Simon i Bruxelles kort efter udgivelsen af hans bog, "L'enfant du 20e convoi", (forlag Luc Pire, 2002). Simon skulle sendes til udryddelse, fordi han var jøde, men hans mor skubbede ham ud fra togtransporten med 1631 jøder - heraf 262 børn.

Jeg spurgte en fælles bekendt, om hun havde læst bogen: "Jeg kan ikke. Min far blev deporteret, mens vi gemte os i Italien, og efter han blev hentet af tyskerne, har jeg aldrig villet tænke på ham mere. Jeg har skyldfølelse over at have glemt ham".

Simon med sine forældre i Bruxelles, avenue Louise, i starten af krigen

Simon tav om oplevelserne i 50 år

Simon fortrængte i mere end 50 år, hvad der skete natten mellem den 19. og 20. april 1943, hvor han var på vej til Auschwitz. Den 20. transport var den eneste af alle togtransporterne med deporterede jøder, der blev forsøgt standset under krigen for at befri de indespærrede. Den var særlig lang og bestod af kreaturvogne og ikke som tidligere af almindelige togvogne. 3 unge belgiske modstandsmænd fik stoppet toget, åbnede nogle af dørene, og 232 personer nåede at slippe ud. Simons mor skubbede ham ud, mens toget kørte langsomt videre, og det lykkedes ham at gemme sig om natten hos en ledvogter og dagen efter flygte tilbage til Bruxelles uden at blive opdaget. Efter denne aktion blev dørene i togtransporterne fremover lukket hermetisk.

Under flugten mødte Simon ingen fra toget. Han skjulte sig i Bruxelles hos en onkel, men klarede stort set sig selv. Faren måtte skjule sig på et loft, men Simon måtte ikke vide hvor af sikkerhedshensyn. Brevvekslingen mellem faren og sønnen viser farens lidelser over den manglende kontakt, og Simon levede i permanent angst for at blive opdaget af Gestapo. 4 gange måtte han skifte skjulested.

Man indhentes altid af fortiden

Efter krigen ville han glemme oplevelsen, og da ingen spurgte, fik han lov til det. Ingen har nogensinde forklaret ham, hvad der skete den nat, og han har heller ikke villet grave i det. Men som han siger, indhentes man altid af sin fortid. Han deltog i en ceremoni i Bruxelles for 50 - året for opstanden i den jødiske ghetto i Warszawa, der faldt på samme dato som standsningen af den 20. transport, og her hørte han navnene på de 3 modstandsfolk. Nogle dage efter mødte han en af sine redningsmænd igen, og det var starten på at begynde at tænke over fortiden og tage mod til at åbne en kuffert på loftet med breve fra krigen.

Simons søster Ita, skoleelev, udryddet i Auschwitz

Tiden udvisker ikke smerten

Simons mor blev gasset straks ved ankomsten til Auschwitz. Søsteren, der blev deporteret senere, døde også, og faren døde af sorg kort efter krigen. Familien blev et tabuemne for Simon. At tale var lidelse, men som Simon siger, så udvisker tiden ikke smerten, den øger den. "Som ældre husker man tydeligere, og savnet af moren og søsteren blev ubærligt". I dag føler han vrede over at have skjult sin fortid.

Simon fortæller, at når han tav i 50 år, var det også, fordi ingen kunne eller ville lytte efter krigen. Heller ikke i det jødiske miljø, hvor enhver havde sin egen ulykke at bære på. Men det var en befrielse at skrive bogen, og han har nu næsten gjort sorgarbejdet. At beskrive smerten, siger han, det er at dele den med andre, at gøre den udholdelig.

Den farlige ligegyldighed

Simon Gronowski ønsker, at børn bliver opmærksomme på manipulation og faren ved ligegyldighed fra omgivelserne. Bogen er udkommet på fransk og flamsk og solgt i 100.000 eksemplarer i en udgave for børn fra 6 år. Og fransktalende skoler har på minister-initiativ uddelt fortællingen i tegneserieform til 5. og 6. klasser. Den indgår i et pilotprojekt om skole og demokrati, for ifølge den tidl. frankofone undervisningsminister Maria Arena er det vigtigt, at børn lærer om udstødelse, solidaritet og respekt. 

Uddrag fra listen fra Transport nr. 22b, som Simons søster Ita blev deporteret i, den 19. september 1943 - n° 274, Ita Gronowski,  født i Lutich (Liège), skoleelev.

Link: "The Twentieth Train" by Marion Schreiber.

Siden er lavet af Anne Albinus