Nivå festival

De udøvende

Meddelelser‎ > ‎

"Blandede bolcher" i Teaterhuset den 2. december

indsendt 18/11/2011 14.36 af Peter Wiese   [ opdateret 18/11/2011 14.41 ]

Fredag d. 2 december kl 19.30 inviterer Nivå Musiklaug indenfor i Teaterhuset i Nivå, hvor der bliver mulighed for at høre musik for enhver smag. Nivå Musiklaug har adskillige bands, som har spillet sammen i mange år, og denne aften vil 3 af de garvede spille.

Aftenen starter med blues, leveret af ”Stigs Blues Band

Bandets ønske er at udbrede både nyere og ældre blues og bluesrock musik og fra repertoiret kan nævnes: Clapton, J. Mayall, B.B. King og Etta James, af nyere kunstnere kan nævnes Keri Sleigh og Susan Tdeshi.

Derefter følger ”Jambalaya Cajuns” ca 20.45 der spiller svingende dansemusik fra sumpene i Louisiana. Alle kan danse med og der vil være mulighed for let instruktion til skønne cajun-valse- cajun-jigs og et par cajun-linedanse.

 

Jambalaya Cajuns har spillet og været på work-shops i Lafayette-området i Louisiana/USA, hvor de blev begejstrede for cajun-kulturen, der foruden spil og dans også omfatter fransk sang og mad.

Jambalya cajuns består af Lars Fog Knudsen på cajun-harmonika, stor harmonika og sang, Lena Bidstrup med vaskebræt, triangel, skeer og sang, Peter Tømm på bas, guitar og sang, Jytte Berg violin (fiddle) og sang.

 
Aftenen slutter af med Rock leveret af "Niv River Band” ca kl 22. De er et etableret band, som har eksisteret i mere end 10 år.

Niv River Band spiller glad 60’er pop/rock, men også numre fra 70’erne og til i dag,

eksempelvis The Rolling Stones, The Beatles, Roy Orbison, Eric

Clapton, Kim Larsen, Big Fat Snake og en hel masse andre.

Som det fremgår, er der rig lejlighed til at få en dejlig musikalsk aften, helt uden julesange.

Der er gratis entre for Nivå musiklaugs medlemmer. Andre gæster skal betale 40 kr.