Nivå festival

Nivå Musiklaug

De udøvende

Meddelelser

Små opdateringer om løst og fast - du også abonnere på nyhederne ved at bruge "Abonner på indlæg" linket nedenfor.

Musikaften i Teaterhuset

indsendt 22/02/2012 12.16 af Miklos Michaelsen

Nivå Musiklaug inviterer til Musikaften i Teaterhuset i Kalvehaven, Nivå

kl. 19.00-23.00 d. 2.marts 2012.

Entré, øl og vand 20 kr. pr. stk. Medlemmer gratis entre.



Fischers Finest underholder musikalsk hele aftenen.
Der vil være lidt for en hver smag - akustisk, elektrisk rock, originalt materiale samt fortolkninger af andre kunstnere.

Program


19.00

Dørene åbnes

19.30
Der bydes velkommen

19.45
Første sæt

Akustisk med surprise

21.00
Andet sæt
Første del af koncerten

22.00
Tredie sæt
Anden del af koncerten

23.00

Aftenen slutter

"Blandede bolcher" i Teaterhuset den 2. december

indsendt 18/11/2011 14.36 af Peter Wiese   [ opdateret 18/11/2011 14.41 ]

Fredag d. 2 december kl 19.30 inviterer Nivå Musiklaug indenfor i Teaterhuset i Nivå, hvor der bliver mulighed for at høre musik for enhver smag. Nivå Musiklaug har adskillige bands, som har spillet sammen i mange år, og denne aften vil 3 af de garvede spille.

Aftenen starter med blues, leveret af ”Stigs Blues Band

Bandets ønske er at udbrede både nyere og ældre blues og bluesrock musik og fra repertoiret kan nævnes: Clapton, J. Mayall, B.B. King og Etta James, af nyere kunstnere kan nævnes Keri Sleigh og Susan Tdeshi.

Derefter følger ”Jambalaya Cajuns” ca 20.45 der spiller svingende dansemusik fra sumpene i Louisiana. Alle kan danse med og der vil være mulighed for let instruktion til skønne cajun-valse- cajun-jigs og et par cajun-linedanse.

 

Jambalaya Cajuns har spillet og været på work-shops i Lafayette-området i Louisiana/USA, hvor de blev begejstrede for cajun-kulturen, der foruden spil og dans også omfatter fransk sang og mad.

Jambalya cajuns består af Lars Fog Knudsen på cajun-harmonika, stor harmonika og sang, Lena Bidstrup med vaskebræt, triangel, skeer og sang, Peter Tømm på bas, guitar og sang, Jytte Berg violin (fiddle) og sang.

 
Aftenen slutter af med Rock leveret af "Niv River Band” ca kl 22. De er et etableret band, som har eksisteret i mere end 10 år.

Niv River Band spiller glad 60’er pop/rock, men også numre fra 70’erne og til i dag,

eksempelvis The Rolling Stones, The Beatles, Roy Orbison, Eric

Clapton, Kim Larsen, Big Fat Snake og en hel masse andre.

Som det fremgår, er der rig lejlighed til at få en dejlig musikalsk aften, helt uden julesange.

Der er gratis entre for Nivå musiklaugs medlemmer. Andre gæster skal betale 40 kr.

Spillermødet 2011 (resume)

indsendt 15/11/2011 01.10 af Nivå Musiklaug

Så fik vi afholdt spillermøde igen. Alle orkestre var mødt op til en snak om hvordan vi ønsker øvelokalet og vores fælles udstyr skal være i fremtiden.
 
I fremtiden vil der blive lavet lidt fysiske ændringer i huset. Der skal en skillevæg op, så øvelokalet bliver mindre, men støjen ud mod Kalvehaven skulle også gerne blive mindre. Derudover får vi et udstyrsrum, så vores tunge højttalere mv. ikke skal slæbes op og ned ad trapperne.
 
Vores klaver bliver solgt, da det ikke bruges - og egentlig bare er en udgift at passe.
 
Der vil blive suppleret op med udstyr, så vi fremadrettet har den samme linje - altså at vores mixere og højttalere mv. er de samme sæt. Dermed får alle den samme lyd når de er ude at spille som de har i øvelokalet - på kendt udstyr osv. Dette var et stort ønske.
 
Rengøringen er meget tilfredsstillende - der er blevet sat ekstra fokus på dette, efter kontingentet er blev sat op. Der er også blevet ryddet op i en masse kabler og reservedele (tak til Miklos) så vores udstyr er ved at være under kontrol.
 
Det udstyr vi har i overskud : Trommesæt, forstærkere mv. vil blive sat til salg på DBA.DK i nær fremtid - alternativt blive solgt til vores medlemmer til gode priser.
 
BEMÆRK - DER ER STADIG LEDIGE TIDER - KONTAKT MIKLOS, HVIS DU/I MANGLER ET STED AT ØVE.
DET KOSTER KUN 400,- OM ÅRET AT VÆRE AKTIV MUSIKER I NIVÅ MUSIKLAUG - OG SÅ HAR MAN ADGANG TIL PA, TROMMER MV.
 
 

Nytårskoncert i Teaterhuset

indsendt 06/10/2011 09.08 af Vivi Lønborg Andersen

Nivå Amatør Teater står i 2012 for nytårskoncerten i Teaterhuset, og i år har de entreret med

Jesper Thilo/

Ann Farholt kvintet

 

Jesper Thilo (tenorsax),

Ann Farholt (vokal)  plus band.
TORSDAG d. 12 jan. 2012 kl. 20:00
Nivå Amatør Teater, Teaterhuset,
Kalvehaven 6, Nivå
Billetter a´ kr. 120 kan bestilles på tlf.
2712 2813 eller på
billetmail : nivaateater@live.dk

Jazz i Teaterhuset

indsendt 05/10/2011 09.42 af Nivå Musiklaug   [ opdateret 05/10/2011 18.52 ]

JAZZ FIVE  

Nivå Musiklaug inviterer til jazzaften!
Fredag den 4.november kl. 20.00 i Nivå Teaterhuse, Kalvehaven 6, 2990  Nivå 

Jazz Five er energisk, sammenspillet, swinger glimrende, ligesom man fornemmer, at bandet går til materialet og stilen med lige dele respekt og fandenivoldskhed. Der hersker en generelt friskhed og en god og kontant energi, der understreger, at også Jazz Five er et udpræget liveband, som kan lokke folk på dansegulvet.

Læs mere om bandet på www.jazzfive.dk                                                                       

Billetpris 90 kr for medlemmer af Nivå Musiklaug
Billetpris 120kr for andre.
Billetterne kan købes enten via e-mail: musiklaug@gmail.com

eller ved henvendelse til: Vivi Lønborg Andersen tlf. 51943780.

Sikke en festival!!

indsendt 27/06/2011 05.20 af Nivå Musiklaug

Så fik vi holdt festival - i fantastisk solskin.
 
vi ses igen den 2. juni 2012
 

Festival 2011

Nivå Festival 2011

indsendt 13/02/2011 10.57 af Nivå Musiklaug   [ opdateret 20/03/2011 10.04 af Lars Valbak ]

Sæt allerede nu kryds ved lørdag den 4 juni, hvor det denne gang ikke bliver regnsvejr og vi derfor inviterer til en dejlig dag med masser af musik og god stemning.

Spillermøde!!!

indsendt 09/01/2011 12.44 af Lars Valbak   [ opdateret 07/05/2011 02.51 ]

Kære Musiker

Rigtig godt nytår.
 
Så er der spillermøde. 

Mød op.

Der er jo mødepligt for alle band der øver i øvelokalet, og det er endnu vigtigere i år at I sender mindst 1 fra hvert band. En af grundene er der ikke er nogen fra bestyrelsen som spiller i øvelokalet og derfor har vi ikke vores gang i huset, så vi har brug for at nogle af jer kommer på banen som kontaktpersoner, når der sker eller skal ske noget med hus og udstyr. Vi har også brug for at der er én af jer der bliver trommeansvarlig.
 
Derudover skal vi snakke om følgende:
Vedligeholdelse af udstyr, specielt trommer
Indkøb af nyt udstyr
Øvelokalet
Festival
Arrangementer
Øvetider

Så mød talstærkt op.

Vi ses onsdag d. 19 januar kl 20 i øvelokalet Åvej 2.
 
Bestyrelsen
-- 
Nivå Musiklaug
www.musiklaug.dk   

Julesyngsammen

indsendt 27/10/2010 12.22 af Vivi Lønborg Andersen   [ opdateret 04/12/2010 15.15 af Lars Valbak ]


JULESYNGSAMMEN med Nivå Musiklaugs Kor.

Tirsdag d. 30. november kl. 20

 

Vi glæder os i denne tid, nu falder regn og blade ned, så ved vi julen kommer. Derfor inviterer Nivå Musiklaugs Kor atter i år til julekoncert. Koncerten holdes tirsdag d. 30. november kl. 20 i Teaterhuset i Kalvehaven i Nivå.

 

I år vil koret udelukkende synge sange på engelsk, bl.a. et større værk af den danske komponist John Høybye, som har lavet et helt nyt korværk om julen, men koncerten er også et fællesprojekt mellem kor og publikum. Her er der mulighed for at synge nogle af vore elskede danske julesange. Så alle der har lyst til at synge med og komme i julestemning på tærsklen til december får muligheden. Der er gratis adgang til koncerten og til at hæve julestemningen sælges øl og vin til rimelige priser.

 

Optagelse af nye medlemmer

Nivå Musiklaugs Kor er også åben for at optage nye medlemmer. Hvis du har lyst til at synge hver tirsdag aften, så kom og vær med d. 30. november og hør om ikke dette kor lige er noget for dig. Du vil efter jul komme til en stemmeprøve, som afgør om din stemme passer ind i korets klang. Læs mere om koret på vores hjemmeside www.nivaamusiklaugskor.dk

 

Der er derfor masser af grund til at møde op tirsdag d. 30. november kl. 20 i Teaterhuset i Kalvehaven i Nivå og blive fyldt med sang.

Sommerferien er forbi

indsendt 26/10/2010 10.27 af Lars Valbak

Sååååå, efter en lang sommerferie, starter bestyrelsen nu med at trække linierne op for sæsonen. Der er jo også en del at tale om: 
  • Sæson 2010/2011 - arrangementer i Teaterhuset - Birger skal have besked om 1. fredag i måneden vil vi gerne have..
  • Huset + øvevilkår. herunder Grafitti samt støj og evt. lydsikring
  • Festival 2011 - ideer mv - også omkring sponsorater samt "master tidsplan" evt. "Vandsikker festival".
  • Økonomi (vi fik jo ligesom en maveplasker på årets Nivå Festival),
  • Galla koncert 2011 med NAT
  • Trommer,
  • Støj
  • Hjemmesiden.
  • Nye medlemmer?

1-10 of 16