Missionssøndag

Stiftsudvalget har arbejdet med følgende skitse for
Folkekirkens Missions Søndag
- en søndag, hvor der sættes fokus på mission og religionsmøde lokalt og globalt, og hvor der også samles penge ind til et projekt, som er valgt af menighedsråd og præster.
Et program kan være: 
Kl. 10.00
Søndagsgudstjeneste, hvor der f.eks. tilbydes en gæsteprædikant med tilknytning til mission. Gæsten kan også orientere om missionsarbejdet / missionsprojektet sidst i gudstjenesten. Gæsten er ikke nødvendigvis præst.
KL. 12.00 Kirkefrokost givet eller lavet af menighedsrådet. 
Gæsten fortæller (billeder / powerpoint) om missionsarbejdet, som han/hun selv har oplevet det. Evt. også med udstillinger.
Salgsboder arrangeret af menigheden. Gæsten kan evt. medbringe te, lys og ulandsvarer ud over brochurer mv.
Lotteri / auktion og andre indtægtsgivende aktiviteter ud fra lokal fantasi, evner, muligheder og sponsorater.
Mulighed for leg og andre aktiviteter for børn i tilknytning til projektet.
Kaffe, herunder spørgsmål/debat om mission i 2008. 
Flere sogne kan gå sammen om arrangementet, og nogle steder bor der fremmede, som kan bidrage til dagens program.
Stiftsudvalget er villig til at formidle kontakter.