Nyhedsbrev januar 2009Til Stiftets præster og nye aktivitets udvalg:Hermed en nytårshilsen fra Stiftsudvalget for mission i Fyens stift. Udvalgets formål er med udgangspunkt i missionsbefalingen i Det nye Testamente at fremme og konkretisere folkekirkens missionsansvar i stiftet. Det sker bl.a. ved at inspirere til at gøre mission til en integreret del af kirkens gudstjeneste, undervisning, diakoni og menighedsliv informere og rådgive om mission støtte menighederne i mødet med udøbte og mennesker af anden tro formidle kontakt til kirker og missionsprojekter i andre dele af verden i samarbejde med de folkekirkelige missionsselskaber støtte lokale initiativer og udvalg for mission. Vi forsøger at gøre dette ved at pege på inspirerende muligheder/projekter som er lige til at sætte i søen for de enkelte sogne/aktivitetsudvalg. Nedenfor findes 3 dugfriske forslag. Nyhedsbrev maj 2008Trinitatis søndag er vi netop blevet mindet om vor forpligtigelse til mission endnu engang: " Gå ud i alverden...."
Hvordan kan vi i menigheden i dag være med til at formidle og støtte evangeliets udbredning til alle folkeslag? Fra Stifts udvalget for Mission Fyens stift har vi igen nogle gode og aktuelle forslag.
I de fleste menigheder afholdes der sogneaften eller hverdags gudstjeneste med efterfølgende møde. Vi har et par gode forslag til hvordan man kan få en spændende og aktuel sogneaften med indslag udefra til programmet for næste sæson.
I:
Med den plads mellemøsten har i medierne bør vi holde os orienterede om hvad der sker i denne egn, hvor kristendommen så dagens lys for så mange år siden. TV selskabet SAT 7 er på pletten - de har reportere på pletten. Der kan aftales om en aften, hvor man også kan aktivere konfirmander, da mediet også tiltaler dem. Læs mere på www.sat7.org
II:
Er menigheden mere interesserede i orientering og diskussion omkring mødet mellem islam og kristendom anbefaler vi varmt en aften med Mogens S. Mogensen. I efteråret deltog han i et møde i Svendborg provsti - deltagerne herfra var meget begejstrede. Hent evt. PDF-fil nederst på siden.
III:
Ønsker man en mere praktisk tilgang til mødet med Islam - eller mødet med den fremmede og hans/hendes kultur er der tilbud fra Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Kontakt os for aftale og prisforslag – hent evt. PDF-fil nederst på siden eller og se mere på www.fts-odense.dk IV:
Fra Folkekirkens Mission kommer en anbefaling om at afholde missionsøndage. Der er oplæg på hjemmesiden www.folkekirkensmission.dk ved forskellige kendte personligheder indenfor dansk kirkeliv. Denne aktivitet kan med stor held kombineres med et af de andre forslag. Mange steder afholder man kirkekaffe eller kirkefrokost. Et sådan arrangement kan med fordel kombineres med et af ovenstående forslag.
Er man i menigheden lidt tøvende overfor de mere tunge forslag og vil hellere have et musikalsk indslag til at bane vej for tanken om mission har vi også et forslag. Vi skal gøre opmærksom på at det ikke er et projekt under folkekirkens midssion og på nogen missionsorganisations budget. Betty og Peter Arendt er kendt fra bl.a. DR-kirken. De har studeret 3.verdens musik og kan bidrage med en spændende oplevelse heraf. I januar har de besøg af Jenetha som er Tanzanianer og studerer musik i Uganda. De tilbyder at arrangere en turné for hende på Fyn i januar. Helt klar en åbning til Afrika som måske kan give anledning til andre arrangementer fremover. PRØV DET!
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
på vegne af Stifts udvalget for Mission Fyens Stift
Tinne Hornstrup |