Lunderskov Brandvæsen

Til forsiden

Velkommen til Lunderskov brandvæsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
Køretøjer 
 
 
 
Vi har oprettet denne side, så vi på den måde kan vise kommunens borgere, og andre interesserede, hvad vi laver når vi rykker ud.
Samtidig vil vi vise vore køretøjer frem. Ligeledes er hensigten at fortælle lidt om, hvad vi egentlig går og laver når man hører udrykningen hjemme fra sofaen. 
Vores kommune er een af de mindste i landet, med små  5.400 indbyggere fordelt på 9.586 ha. og det er ikke hver dag brandvæsenet rykker ud. Derfor er der  mange borgere,
der viser en interesse for os, på en anden måde som i de større byer, hvor mange hører udrykningen dagligt og derfor forståeligt er ligeglade med, hvad der køres til. Vi hører tit borgere der kommer og spørger os, hvad vi kørte efter i går og der er en stigende interesse for, hvad vi egentlig kan klare af opgaver. - En ting som det, at vores sprøjte er udstyret med frigørelsesudstyr til færdselsuheld er der mange, der ikke er klar over og er overrasket over, at det er noget vi også klarer. Vi vil derfor med denne side informere om og vise vores brandstation frem. - Vi vil gøre alt for at have en hjemmeside, der er god og brugbar for vore borgere i kommunen. Så har du forslag eller gode ideer til, hvordan vi kan få en bedre hjemmeside, er du velkommen til at sende os en mail.
Vores Mail adresse: station@lunderskov-brandvaesen.dk