Tidstavle 2 - Palæolitikum.
*** Danmark
I øverste venstre hjørne er vist et nedfotograferet udgave af tidstavle 1, Danmarks Oldtid repræsenterende ca. 12.000 år (f. Kr.) bag ud i tiden. (Mangler)
Tid
Tidstavle 2 dækker en periode, der rækker 3 mio. år bag ud i tiden, og det er valgfrit om dette er før eller efter Kristi fødsel.
Tidsaksen, vist inde i den spidse trekant til venstre, kan opfattes logaritmisk. Såfremt tidsaksen havde været liniær som tidstavle 1, så skulle tidstavle 2 have været mere end 15 meter lang for at rumme den del af palæolitikum, sombehandles her.
Tænk på, at fra urmennesket til os, har der været 3. mio. / 30 år pr. generation = 100.000 generationer, mor til søn osv.
***Danmark igen:
Yderst til venstre er vist 8 cifre i cirkler O. De 8 cifre svare til Jørgen Holm´s artikkel i "Popular Arkeologi", årgang 1, nr. 2 1983, og betegner de sølle 8 fund, der er (delvist) annerkendt i Danmark.
Mange af Jer har sikkert også nogle fund som I tror/håber er palæolitiske. En bevisførelsesproces kan anbefales at følge tesen, "bevis, at der ikke er tale om et neo-mesolitisk fund", for så er der kun den palæolitiske periode tilbage.
Jeg har placeret de 8 fund således, at de enkelte fund passer til tidsaksen. I nederste venstre hjørne er vist en liste over den litteratur, hvorfra informationer og illustrationer er hentet til fremstilling af tidstavle 2.
***Samsøfundene:
Et emne er upåagtet, men moske af stor palæolitisk værdi. Det er Samsøfundene.
Fundene er publicerede i Aarbog 1934. Når jeg sammenholder Samsøfundenes "håndkiler" typologisk og med de annerkendte fund, finder så mange sammenfald, at jeg kan foreslå, at når man i Danmark får en palæolitisk sagkundskab, så er Samsøfundene et af de emner, der bringes frem til fornyet studie.
Ved studietur til Samsø i foråret 1990, så jeg på museet deres beskedne samling af håndkilelignende fund.
Jeg fand desuden selv et emne, som siden kun har været udsat for entense studier. Fundet er publiseret i BYHORNET, 19. årgang nr. 4 1990.
De geologiske forhold, der var gældende ved skabelsen af Samsø under istiden er også spændende.
Lad os se frem til, at en arkæologistuderende vælger dette emne, så vi får nogle flere holdepunkter i dette problemkompleks.
***Kulturperioder
Dette felt på tidstavle 2 er opdelt i kulturbetegnelser med oprindelse i Europa og i Afrika. Midt i feldet er vist redskaberne ud for de tilhørende kulturbetegnelser.
Kronologien er forsøgt udtrykt med punkteret linie startende til højre med de mest primitive redskaber fundet i OMO og OLDOWAN i Østafrika.
***Europa
Navnene på kulturperioder i Europa har, med få undtagelser, alle fransk oprindelse. Det vil føre for vidt her at komme ind på de enkelte kulturer.
For ligesom at pege på en forenklet rute gennem palæolitikum, vil man få et første overblik ved at studere kulturerne ABBEVILLIEN, ACHEULIEN, MOUSTERIEN frem til MAGDALENIEN.
Magdalenienkulturen regnes af mange som den egentlige kilde til Hamburgkulturen, der igen starter den danske stenalder. Som det fremgård af de redskaber, der er vist ud for Magdalenien, så findes her forgængeren for Hamburgkulturens mest mystiske redskab- ZINKENEN. Med denne korte rute har vi bundet vores stenalder sammen med de grundlæggende kultuer og dets oprindelige udgangspunkt for den europæiske befolkning.
Der findes dog også europæiske navne uden fransk oprindelse. Her er CLACTONIEN (Essex, England) det, som har store interesse, idet begge Vejstrupfundene henregnes til denne kultur.
Gode Alfred Rust har også markeret sig i det tidlige palæolitikum med nogle fund, som han henfører til Heidelbergperioden, som dateres til at være 1/2 mio. år gammel. Dette har i mange år været et kontroversielt emne. Jeg har hos Alfred Rust set fundene, som også er afbildet i mange palæolitiske afhandlinger, og som er vist i tidstavle 2.
Jeg traf her i foråret 86 Alfred Rust´s søn, der fremviste nye Heidelbergfund, som hævdes endnu ældre.
*** Afrika
En lang række kulturbetegnelser kan hentes i beskrivelser af det afrikanske palæolitikum.(Der findes megen engelsk litteratur om Afrika). Flere af disse kulturer vil tilgå tidstavle 2, når jeg når frem til dem.
Specielt fra CAPSIEN, en Nordafrikansk fundgruppe, havde vi mange fund. Capsien er antalig moderkultur til vores ældre Maglemosekultur. Capsien betegner for mig en typelogisk revolution, idet man går fra de store redskaber MAKROLITTER, til de små redskaber som MIKROLITTER. Der er en markant ændring hvis baggrund, jeg gerne hørte mere om.
Fundstederne ved Capsien var specielt righoldige på pilespidser. Under *** Tid er vist en række typiske former, som nærmest i huggeteknik kan sammenlignes med de danske senneolitiske pilespidser, men aldersmæssigt er de ofte henregnet til den del af Capsien som er yngre palælolitikum og mesolitikum. Disse fint tilhugget pilespidser er således sandsynligvis samtidige med Jels og Bromme.
*** Redskaber
Få ord skal knyttes til de palæolitiske redskaber.
Nederst startes med redskaber tildannet udfra rullesten.
Når disse kun er "slået" fra den ene side benævnes de CHOPPER (et ord). Når disse er "Slået" fra to sider således, at der dannes en æg, betegnes de CHOPPER-TOOLS (to ord)
Disse redskaber gik derefter over i PROTOHÅNDKILER, som så udvidede sig til alle de dejlige typer håndkiler, som tiudstavle 2 indeholder.
Sideordnet findes i ACHEULIEN-kulturen et meget særpræget redskab benævnt CLEAVER (kløver). En simpel sammenligning kan gøres med danske skiveøkser med fladhugning.
Cleaveren er et smukt redskab, og det er svært at forstå, at dette fine redskab kan være op til flere hundrede tusinde år gammelt. Ved min afrikatur i 1992 gjorde jeg cleaveren til mit hovedemne og har en række spændende varianter med hjem og vil forsøge at behandle dette emne mere indgående.
MOUSTERIEN-kulturens redskaber, og ikke mindst håndkiler, er enormt flotte. Vi gjorde på turene hjem fra Afrika holdt et par dage i Frankrig, og jeg var heldig at finde et par Mousterien håndkiler samt håndkiler af typerne Abbevillien og Acheulien.
***Palæolitikum
Der findes mange opfattelser af, hvorledes palæolitikum skal indeles tidsmæssigt.
Jeg deler selv palæolitikum op i YNGRE, MELLEM og ÆLDRE; hvor yngre slutter ca 8.300 f.Kr., og ældre begynder ca. 2 mio. år før vores tidsregning.
En beskrivelse af palæolitikum gives ikke bedre end den, som universitetslektor mag.art. Søren H. Andersen har givet i "Arkæologisk Leksikon" , Politikens Forlag A/S 1985, side 202. Samme værk indeholder omtale af en række af de andre palæolitiske perioder.
Jeg kan også anbefale Gads Fagleksikon "Arkæologi" af Birgit Rasmussen 1979, som et meget tilgængeligt opslagsværk.
***Mennesket
Palæoantropologien er et meget spændende område, som normalt er medtaget i palæolitiske afhandlinger.
Der findes i disse år en udstilling på Geologisk Museum i København med navnet "Menneskets oprindelse". Det er en virkelig informativ fremstilling, hvortil der findes et 24 siders hæfte, som fint dokumenterer udstillingen, og som har en tidstavle, som på flere punkter har været vejledende for min fremstilling.- Besøg udstillingen og erhverv hæftet!!
Menneskets slægtskabsforhold og udvikling vises i så mange stamtræer, at der er nok til en hel skov.
Udover ovennævnte hæfte har jeg hentet indtryk fra:
*URGESCHICHTTTTE DER MENSCHHEIT -side 162
*DASBUCHDERALTSTEINZELT ODER DERSTREIT DIE VORFAHREN - side 72
*WIE DERMENSCH ZUM MENSCHEN WURDE - side 35
*HOMO-unsere AB-UNDZUKUNFT - side 21
*HOMO VIAGGIO ALLE ORIGINI DELTA STORIA - side 127
På dansk henvises til J. Jelineks
*DE FØRSTE MENNESKER - side 16
Jeg har den opfattelse, at man i arkæologisk sammenhæng kan regne perioden startende for omkring 2 mio. år siden for den såkaldte Osteodontokeratiske kultur og med arterne AUSTRALOPITHECUS og PARANTHROPUS med "sikre" redskabsfund.
"Et hjælpemiddel er et redskab, når individet tildanner enheden inden brugen" og, "når individet opbevarer enheden for senere genanvendelse"!?!
I søjlen ***Mennesket er medtaget de trin, som jeg finder væsentlig for vores herkomst.
***Istider
Der findes to sæt af istider. I megen litteratur anvendes vilkårligt navne fra de to komplekser uden, at det defineres, om der tales om Alpeistider eller vores Nordeuropæiske.
Her er vist de to komplekser side om side og med en gentagelse af tidsskalaen.
De viste indeks "I" udtrykker Istid og "M" Mellemistid.
Konklusision for tidstavle 2
Så er vi nået igennem hele den periode, som vi med stor sikkerhed kan sige ligger til grund for vores kulturer.
Palæolitikum kan være svær at holde styr på, men det er mit håb,at denne gennemgang af Tidstavlen 2 har hjulpet og moske vakt interesse således, at I, når I færdes i det danske landskab, har øje for palæolitiske spor og moske kan danne andet kapital til den historie som Jørgen Holm har startet i Vejstrup Ådal. Der er heller ikke langt til Nordlangeland, hvorfra det fortælles, at der i Karskov Klint i morænelag er fundet en håndkile, som her er omtalt "8" under danske fund.
Tidstavle over stenalderen
Udgivet af
Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
Forfattet af
Villy Falk
1992