Området mellem Tissø og Hallebyore kaldes for Langemark.
Bebyggelsen er på samme måde som i Hallebyore spredt, men dog ikke så tæt at det kan kaldes for en landsby.
Hallebyore og Langemark er adskilt af et sumpet område som hedder Æskemose. Området blev indgrøftet i forrige århundrede, og nu dækkes mosen af Askvad Skov.
Lige nord for Askvad skov, på skrænten ud mod LilleAamose bassinet, har jeg gennem en årrække opsamlet flinteredskaber på den sandet skråning, ned mod mosekanten. Der kunne ikke være tale om et bopladsområde, men snare en aktivitetsplads med pilespidser fra næsten hele den danske stenalder.
I 1988 købte Michal Petersen ejndommen, og i sommeren 1991 blev engen ude i det gamle Aamosebassin oppløjet, og nu trådte områdets geografi frem.
Der var tale om et vadested, hvor landtungen fra Langemark endte ved det gamle udløb fra Æskemose.Spredningen af oldsager begynder ved vadestedet, og breder sig vifteformet mod nordøst ind over det lave område langs med Lille Aamose bassinet.
Jeg har fundet 16 pilespidser ved vadestedet i Hallebyore:
Fra Bromme-kulturen har jeg fundet en skafttungepil.
Fra Maglemose-kulturen har jeg fundet 6 mikrolitter.
3 store skævpile fra Kongemose-kulturen og 4 tværpile fra Ertebølle-kulturen.
Fra Dolketid har jeg fundet en fladretucerede pilespide uden flige, og til sidst er der en spidspil som enten er en omvendt mikrolit eller en tidlig pilespids fra Kongemose-kulturen.
Skafttungepilen:
Den lille skafttungepil på figur 1
er tegnet i dobbelt størelse. den
er 37, 5 m.m. lang og vejer kun 990 milligram.
Den er antalig fra Bromme-kulturens
sidste del.
Skafttungen er hugget fra under-
siden, og slagfladen er bevaret.
Den er grå-hvid patineret.
Mikrolitter:
De 6 mikrolitter (figur 2) stammer
fra mindst 3 tidsperioder i
Maglemose-kulturen.
Der er 4 lancet-formet og 2 lige-
sidehugget mikrolitter.
De adskiller sig ikke fra de kendte
former for mikrolittet, selv om den
hele mikrolit i figur 2D godt kunne
ligne en skafttungepil.
De lancet-formet mikrolitter er alle
forarbejdet i mikrostikkel-teknikken,
hvilket vil sige at odden ligger i
slagbuleenden.
A_B_E og F er grå-hvid patineret, C og D er
ikke patineret.
Spidspile:
Figur 3A viser en spidspil fra Vadestedet. Den adskiller sig fra de kendte former for pilespidser som man kender fra stenalderen.
Den er lavet af en lille flække, hvor slagbulen og slagfladen er bevaret. Der er en kanthugning på højre side, som tilspidser odden. Pilespidsen er grå-hvid patineret.
Jeg har tolket den som en omvendt mikrolit, men den kan også være sn spidspil fra Kongemose-kulturen.
Spidspilen i figur 3B er en spidspil fra en Kongemose-boplads længere ude i Lille Aamose bassinet. Den har også en kanthugningi højre side, men den er fremstillet i mikrostikkel-teknikken.
Skævpile:
De 2 store skævpile i figur 4 er henholdsvis lavet på et bredt afslag og af en flække. Pilespidsen i figur 4A er brunlig patineret, og pilen i figur 4B er grå-hvid patineret.Skævpilen i figur 5A adskiller sig fra de andre 2 skævpile ved at være lavet på en ekstrem tyk flække, og med en grov hugge-teknik.
5oo meter længere mod syd i Langemark ligger der en Kongemose-boplads på samme landtunge som ender ved Vadestedet. Herfra har jeg flere store skævpile, som er fremstillet på samme måde som skævpilen i figur 5A.
Skævpilen i figur 5B er fra bopladsen i Langemark.
 Tværpile:
De 4 tværpile er alle fremstillet af regulære flækker. Derfor tror jeg at de alle er fra Ertebølle-kulturen. (figur 6) I Bondestenalderen brugte man også tværpile, men de var ofte lavet på et afslag. Stenalder-bønderne har også været ved Vadestedet. Jeg har fundet 2 afslag fra slebne økser på stedet.
 Dolketidspil:
Dolketidspilen i figur 7 er uden flige. Denne type pilespids optræder sjællent som løsfund, da den er svær at erkende som pilespids.
Derimod er den ofte brugt som gravgave i de tidlige Dolketids-grave.  Spidsøksen på modsatte side er 108 m/m lang. Den er fundet tæt ved mosekanten så den har en lysebrun patinering. Den er formodenlig lavet i jægerstenalderen.
J.nr. Aa 16/95
Buerup sogn
Sted nr. 03 02 02
SB. nr. 112
Løve Herred
(Holbæk) Vestsjællands amt
|
