A-kraft
Generation IV :
I dag er der 411 atomkraftværker, som opererer i 31 lande omkring på kloden. De laver elektricitet for næsten 1 billion mennesker, de genererer ca. 17 % af hele verdens el-produktion og sørger for halvdelen eller mere af elektriciteten i nogle industrialiserede lande. 32 andre kraftværker er under opbygning. Atomkraft virker godt og genererer elektricitet i en pålidelig, miljøvenlig og økonomisk overkommelig måde uden at slippe skadelige gasser ud i atmosfæren.
Generation IV vil:
· Sikre en bæredygtig energiproduktion, der opfylder rene luftmål og fremmer langsigtet tilgængelighed af system og effektiv brændstofudnyttelse til hele verden.
· Minimere og styre deres atomaffald og især reducere den langsigtede radioaktivitet i fremtiden og dermed forbedre beskyttelsen af den offentlige sundhed og miljøet.
· Øge sikkerhed for, at de er en meget lidt attraktiv og mindst ønskeligt rute for omledning eller tyveri af våben-anvendelige materialer.
· Være bedre i sikkerhed og pålidelighed.
· Have en meget lav sandsynlighed og grad af reaktorkernenproblemer.
· Fjerne behovet for kritisk kriseberedskab.
· Have en klar levetidsomkostningsfordel frem for andre energikilder.
· Have et lavt niveau af finansiel risiko sammenlignet med andre energiprojekter.
Kina.
Kina har lavet en lov om vedvarende energi for at fremme denne. I loven støttes udnyttelsen af nye energikilder såsom biomasse, solenergi, vandkraft, vindkraft og geotermisk energi især i fjerntliggende områder. I 2020 vil vedvarende energi sørge for 10 % af energiforbruget. Kina har også ændret deres lov for udviklingen af atomkraft og de har tænkt sig at fremskynde udviklingen for at reducere det voksende behov for kul.
Vindkraft
Klimaproblemer optager en større og større del af mediebilledet i Danmark og i udlandet. En del af løsningen på denne globale udfordring er vindenergi, som stort set er forureningsfri og som rummer enorme vækstpotentialer.
Vindmøllens historie
Vinden har fungeret som energikilde i mindst 3000 år. Frem til 1900-tallet blev vinden omdannet til mekanisk energi, der blev brugt til at pumpe vand eller male korn til mel. Siden 1990’erne har vinden været den vigtigste vedvarende energikilde i Danmark og mange andre steder i verden.
På verdensplan leverer vindmøller i dag 100.000 MW elektricitet uden omkostninger til brændsel. I Danmark kan vi pudse glorien med en verdensrekord, da vindmøllestrøm dækker ca. 20 % af elforbruget. Det er næsten dobbelt så meget som Spanien på andenpladsen.
Der er ingen tvivl om, at Danmark har været og fortsat er en pioner indenfor vindenergiområdet.
I Danmark produceres 20 % af det totale elforbrug på vindmøller. Produktionen af elektriciteten foregår på de over 5000 vindmøller på land og på havet.
Vindmøller er en god ting set med klimaøjne. Det gode ved en vindmølle er den er CO2-neutral, da den udnytter vinden. Det dårlige er de larmer rigtig meget, de fylder og nogle vil mene de heller ikke ligefrem er pæne.
I dag bygges de fleste danske vindmøller på havet og i parker, så der kan være mange sammen. Ud over det støjmæssige og visuelle hensyn er det ligeledes hensigtsmæssigt at bygge møllerne på havet, fordi havet er forholdsvist fladt, og derfor ikke bremser vinden. Den energi vindmøllerne kan få ud af vinden er meget afhængig af det omkringliggende terræn. Hvis området er meget bakket, eller der er mange bygninger, påvirkes vindens retning og styrke, og derved den energimængde der produceres. Vindmølleteknologien er langt fremme udviklingsmæssigt, men der er stadig nogle udfordringer, der skal findes løsninger på, hvis vindmøller skal være den primære produktionsform i elforsyningen.
Et oplagt problem er, at vindmøller ikke producerer strøm, når det ikke blæser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at lagre elektricitet uden store effektmæssige eller økonomiske tab. Derfor er der situationer, hvor der ikke er tilstrækkelig vind til at dække elforbruget, og omvendt er der situationer hvor der produceres mere strøm på vindmøllerne, end der bruges.
Rundt om i verden er der massive udbygningsplaner på vindområdet. I EU-området forventer man i 2020, at 12 % af energiforbruget er dækket af vindenergi.
Bølgekraft
Omkring 70 % af jordens overflade er dækket af vand. En af jordens største ressourcer. Men med ny teknologi kan man nu bruge vandet til energi. Før i tiden var der kun dæmninger, som skabte energi ved at der blev presset vand gennem en turbine, som lavede strøm. Mange af de største floder indeholder en dæmning som skaber strøm. Men man har fundet ud af, at man ikke udnytter vandets fulde kraft. Inden for 10 år har det man kalder bølgekraft udviklet sig en del. Der er to forskellige bølgekraftteknologier indtil videre, men mange forskellige måder at udnytte dem på. Den ene er, at man bruger tidevandet. Nede i vandet er der nogle propeller som drejer rundt i forhold til vandets bevægelse. Når tidevandet rammer stiger vandet, hvilket vil få propellerne til at dreje hurtigere rundt. Derfor kan teknikken også lave en masse strøm.
Den anden er en teknologi som kun reagerer på bølger. På vandets overflade ligger der en slags bolde på en lang række, så det ligner et tusindben. Hver gang der kommer en bølge løftes boldene sammen med hævelsen af bølgen. boldene hænger fast i en slags metalarm, som sidder i en generator. Når boldene går op og ned, gør armene det også, så det skaber energi.
Der findes flere forskellige måder, at skabe energi via vandet, men de her to er de mest simple.
Hvis denne teknologi kommer til at fungere i større størrelse, vil dette måske komme til at være fremtidens energiudbyder. Da 70 % af jordens overflade er vand, har vi også mange ressourcer at tage af. Vigtigst af alt er, at det ikke udleder CO2.
Dong Energy er meget interesse i bølgeenergi, og samarbejder med Poseidon og Wave Star som begge er danske firmaer, der arbejder med bølgeenergi. Men der er brug for mere udforskning i teknologien. Der er ingen der ved, hvor meget det koster, at udnytte bølgernes energi. Men måske om nogle år, vil bølgekraft kunne stå for 100% af energiforbruget på jorden.