Forside‎ > ‎

Hekse & Norner

 
Vore gode Hekse og Norner er:

Elin Danielsen's Avatar
Nornen Skuld (Elin Danielsen)
samt hekse Ninka, Clara og Mette.
 
Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen. De bedst kendte norner i mytologien er Urðr (Urd), Verðandi (Verdande) og Skuld, hvis navne henholdsvis betød fortid, nutid og fremtid. Kilderne tyder på, at man, udover disse tre, forestillede sig utallige norner, der bestemte skæbnen for alle typer af væsner. Når et barn blev født, var der fx en norne tilstede for at fastlægge dets skæbne i livet. Nornernes funktion var således både velgørende og skadevoldende, da nogle mennesker fik et godt liv og langt liv, mens andre et kort og besværligt liv. I nyere forskning har man diskuteret forbindelsen i de mytologiske tekster mellem på den ene side norner og valkyrier og på den anden de virkelige omrejsende vølver, der praktiserede sejd; de var i det før-kristne nordiske samfund hovedsageligt kvindelige kultledere, der bl.a. besøgte nyfødte børn. Der er også blevet peget på en mulig forbindelse mellem dem og andre grupper af kollektive feminine magter, især diser og fylgjer; de gudinder, der i lighed med nornerne og valkyrierne var knyttet til skæbne. 
 
 
Heksen er ifølge romantisk tænkning en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordemoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø.
 
Der er også en risiko for heksen ved at udøve Magi. Hekseriet kan slå tilbage eller kan blive opdaget, hvor heksens hensigt mod en anden bliver vendt mod heksen selv. Heksen kan også miste kontrol over en ånd, som heksen kan have tilkaldt for at få hævn over en anden. Heksen kan også blive straffet af en guddommelig kraft