Tidligere verdensmester i Yngling, Claus Høj Jensen, vandt Klasse Cup i Rungsted med en ældre båd til 10.000 kroner. Det gælder EM i år i Aarhus.

 

Claus Høj Jensen, sejlmager og medejer af Høj Jensen Sails i Ølstykke, er vant til at ligge helt fremme når han sejler Yngling, H-båd og Drage.

 

Alle klasser er han nemlig verdensmester i, mens faderen Poul Richard Høj Jensen har to OL-guldmedaljer i Soling for længe siden.

 

Nu gør Claus Høj Jensen, efter mange års pause, comeback i Ynglingen sammen med Jacob Guhle og Claus' papsøn, 16-årige Frederik Dahl Hansen fra Herslev Strand Sejlklub.

Købte båden for 10.000 kr.
Frederik købte for få måneder siden en Yngling fra 1973 for 10.000 kroner og nu er båden malet og der er kommet nye beslag på.

 
Og vi har poleret den gamle John Mast og jeg har syet nogle nye sejl til båden, der vist er ti kilo for tung og jeg tør ikke veje den, jeg risikerer at jeg bliver psyket af det, men jeg var godt nok utrolig nervøs for om vi kunne få den til at sejle, siger Claus Høj Jensen, der vandt Klasse Cup i forrige weekend, helt suverænt foran Winston-holdet.

Flere burde købe billige Ynglinge
Alt i alt står båden i omkring 30.000 kroner og jeg forstår ikke at der ikke er flere der gør det vi gør, nemlig at købe en brugt Yngling til få penge og derefter gør den i

 

Claus Høj Jensen, tv., med sin papsøn, Frederik Dahl Hansen

ruten, skabte fartøjernes bølger en heftig debat, da børn var ved at blive trukket til
havs, lystfiskere blev kastet omkuld og småbåde var ved at kæntre når færgerenes hækbølger nåede lavt vand. Bølgerne blev populært kaldt for ”Dræberbølgerne”.
 

Mols-Linien overtog i 1999 sejladsen på ruten og fartøjerne fik navnene: Mads Mols og Max Mols. Denne generation af hurtigfærger dannede dog ikke helt så kraftige bølger, som de første, der sejlede på ruten.

Det bliver spændende at se hvordan badegæster, lystfiskere, roere og jollesejlere tager imod Katexpress 1.

 

Nogle sejlere sætter ”de isblå øjne under de buskede øjenbryn på uendeligt” og kan ikke blive trætte af at søge nye horisonter; jo længere distancer - jo bedre, jo fjernere mål – jo mere føler de sig i live!

Fint for dem – og fint for os andre som har mulighed for at ”deltage på sidelinien” ved at se film eller læse om dem i deres langtursberetninger.

Det er altid spændende og fascinerende at følge disse sejlere i deres strabadser for følge deres drømme. Det er jo netop ikke kun drømmene, vi følger, det er de handlinger, som skal til for at realisere drømmene. Stærkt gået!

Og dog. De fleste af os har heldigvis haft lejlighed til nogle af de samme oplevelser dog i mere beskedent format. 

 

Marsvin i Kattegat

Det behøver ikke at være delfiner på Atlanten – det kan være marsvin i Kattegat. Det behøver ikke at være det særlige lys på Amalfi-kysten – det kan være en smuk solnedgang over Helnæs.

 

Det behøver ikke at være en dorado i Middelhavet – det kan være en makrel i Øresund.

Det er en af de gode ting ved sejlads: Du kan få pragtfulde oplevelser i både stort og småt format.

Selv når du bare snupper dig en aftentur i dit helt nære hjemmefarvand, er der oplevelser at hente. Du sejler aldrig den samme distance to gange på helt samme måde.

Der var lidt med vinden, der var lidt med strømmen, der var lidt med lyset, der var lidt med bådens trim. Altid er der de variationer, som gør, at det ikke bare bliver det samme gang på gang.

Den kendte Aage Utzon

Jeg kommer til at tænke på en oplevelse, jeg havde som dreng. Vi kom hos den kendte bådkonstuktør Aage Utzon i hans hus i Hellebæk. 

Utzon kunne fortælle. Ikke bare om sine kendte spidsgattere, men om mange ting omkring både og sejlads. En dag havde han besøg af en anden konstruktør, O. W. Dahlstrøm, og en tredje som jeg ikke husker navnet på. 

De tre konstruktører talte om, hvad det mest ubehagelige eller farlige var, de havde oplevet til søs. Dahlstrøm havde netop været en tur over Atlanten og kunne

fortælle om bjerge af vand og pivstorme, som kunne ryste selv den modigste. 

Botniske bugt

Den anden konstruktør havde været en tur langt op i den Botniske bugt og kunne fortælle om strømsø og lumske grunde, som stak ud efter sagesløse fartøjer, hvis man ikke var virkelig skarp i navigationen. 

Da Utzon skulle fortælle om det farligste han havde prøvet, sagde han: 

”Det var at krydse ud ad Kulhus rende i vestlig kuling”.

Så det behøver heldigvis ikke at være så spektakulært. Vi kan alle få masser af gode oplevelser med vores båd. I såvel det store perspektiv som i det mere beskedne. Det gælder om at sejle, som du har lyst til og mulighed for. 

Tag bare den store tur en dag – måske på hele 18 sømil. God tur! 

Claus Rønnow

Kulhusrenden i blæsevejr (SRPI2008)