Mistet dit medlemskort?

Er du allerede medlem af FKI - men har mistet dit medlemskort, så klik her.

Velkommen til FKI

 

Aqua Zumba™

indsendt 03/01/2012 09.50 af Inge Christensen   [ opdateret 18/01/2012 13.23 ]

Ny info: se bemærkninger under Aqua Zumba
 
Godt Nytår til jer alle!
Vi starter igen i uge 2 - altså onsdag d. 11/1-2012. Som nogen af jer ved blev jeg opereret i mit ene knæ for 3 uger siden, jeg har været flittig og seriøs i min genoptræning og lægen var godt tilfreds da jeg fik stingene taget i sidste uge så jeg håber at kunne stå på bassinkanten og guide jer ;-)
Håber I er friske og fulde af energi - Vi ses d. 11/1-2012!!
Hilsen Inge (ingechristensen2311@gmail.com - mobil 21671611)

Vind ét års gratis FKI-medlemsskab! - Deltag i FKI's medlemsundersøgelse!

indsendt 23/12/2011 06.09 af Steen Heftholm

I forbindelse med udsendelse af nye medlemskort, i slutningen af december, kan du deltage i lodtrækningen om tre gratis årsmedlemsskaber af FKI.
Det eneste du skal gøre at deltage i vores årlige medlemsundersøgelse, som du finder på:
 
Deadline for besvarelser er 1.februar 2012.

Zumba™ tirsdag i FKI's lokaler i Svømmehallen

indsendt 18/12/2011 06.22 af Inge Christensen   [ opdateret 18/01/2012 12.50 ]

Tak for den positive respons på mit tidligere indlæg - det lader til at der stadig er interesse for Zumba - jeg var bange for at I alle var gået i vinterhi ;-) - der er dog stadig plads til et par stykker mere på holdet  - så hold dig endelig ikke tilbage...Husk - med Zumba kan du både få sved på panden, farve i kinderne og smil på læben på samme tid - begge dele er utrolig sundt for helbredet! - Prøv at møde op og se om det er noget for dig - Husk et par sko uden for meget mønster i sålen og en flaske vand!
 
Glæder mig til at Zumba med dig - Inge
 
Derudover vil jeg stadig meget gerne høre din mening - Det gælder både Zumba på land og i vand:
 
Jeg hører meget gerne fra dig Inge (mobil: 21671611 - mail: ingechristensen2311@gmail.com

Gøteborgsvaret 2012 - løb halvmarathon med FKI

indsendt 13/12/2011 04.44 af Steen Heftholm   [ opdateret 13/12/2011 04.44 ]

Lørdag d. 12. maj 2012 afholdes verdens største halvmarathon i Gøteborg. FKI Løbeklub arrangerer fællestur, der inkluderer overfart med færge, bustransport og startnummer. Der kan købes mad og drikke ombord til rimelige priser. FKI-medlemspris er kr. 800,-
 
Tilmeld dig på FKI-s onlineformular allerede nu, da der er rift om de sidste danske startnumre (1000 ialt):
 
Deadline for FKI-tilmelding er 23. januar 2012 kl. 12.00
 

Lær at svømme crawl - FKI Start2Crawl - uanset niveau!

indsendt 11/12/2011 12.49 af Steen Heftholm   [ opdateret 02/01/2012 12.08 ]

Tilmeld dig FKI Start2Crawl og lær at svømme crawl, så du bliver i stand til at svømme 1000 meter crawl på den gode måde :-)

På kurset får du mulighed for at lære teknikken fra bunden, uanset om du aldrig har lært at svømme crawl eller; du har lært digselv teknikken eller ønsker at blive bedre. 

Kursusstart er onsdag d. 1. februar kl. 20.30 i Frederikshavn Svømmehal. Fællestræningen foregår hver 2. onsdag og der imellem er der træning på egen hånd. 

Der er kun 30 pladser tilbage på holdet ud af de 60 ialt, så tilmeld dig allerede nu på: FKI Start2Crawl-onlinetilmelding

Start2Crawl introducerer dig også til åbentvandssvømning når havtemperaturen er ca. 15 grader. 
Får du lyst, kan du deltage gratis i premieren på det ny åbentvandssvømmestævne, Palmestranden Openwater, 30. juni 2012.

Kurset er lavet i samarbejde med Dansk Svømmeunion. FFI Svømning og Sæby Svømmeklub laver et lignende tilbud for ikke-FKI'ere. Læs mere på www.ffi-swim.dk eller da-dk.facebook.com/pages/Sæby-Svømmeklub-SSK

Inge holder fri d. 23. november

indsendt 19/11/2011 02.11 af Inge Christensen   [ opdateret 19/11/2011 02.12 ]

Aqua Zumba, Cirkeltræning og Pilates er aflyst d. 23/11-11

FKI starter BMI 30+ projekt i Skagen

indsendt 02/11/2011 05.00 af Steen Heftholm   [ opdateret 02/11/2011 05.08 ]

BMI 30+ projektet retter sig mod dig, der gerne vil ændre din livsstil, dine kost- og motionsvaner og som gerne vil indgå i et fællesskab med andre motiverede kollegaer.

Som deltager i projektet, forventer vi selvfølgelig, at du er aktiv og motiveret for at nedsætte dit BMI.

BMI 30+ og gratis FKI medlemskab i ½ år

Projektet er forbeholdt dig, som har et BMI på 30 eller derover. Du får et 6 måneders gratis medlemskab af FKI – du behøver ikke være medlem i forvejen, du skal blot være aflønnet af Frederikshavn Kommune. Som medlem af FKI, vil der udover motionstilbuddene i projektet, være mulighed for at træne gratis i Skagen Motionscenter (maskiner og hold) samt gratis at benytte Skagen Svømmehal.

Fællesskab og ugentlig træning
Projektet kører over 6 måneder, primært mandage og torsdage, og kommer til at indeholde varierede motionstilbud samt sociale arrangementer med forskellige relevante foredrag og madværksteder. Der vil desuden være mulighed for at blive vejet og få målt blodtryk hver 14. dag. Vi forestiller os, at der er skiftevis to ugentlige fællestræninger samt én fællestræning og ét socialt arrangement.

Til projektet tilknyttes kostvejleder Marie Brix og der laves individuelle månedlige opfølgninger.

Infomøde
Tilmeld dig intromøde i Skagen Kulturhus, som holdes den 14. november 2011 kl. 19.00. Send en mail til Lone Hintze, lohi@frederikshavn.dk . Husk at skrive mobilnummer på, så vi kan kontakte dig, hvis der er ændringer.

Ferie i uge 42:

indsendt 17/10/2011 03.46 af Inge Christensen   [ opdateret 17/10/2011 03.49 ]

Ferie i uge 42:
ZumbaBMI30+,Aqua Zumba, Zumba, Cirkeltræning, Pilates holder ferie i uge 42 ;-)
Iøvrigt kan jeg ikke undervise i Zumba BMI30+ d. 10/10, 24/10, 7/11, 21/11 p.g.a. kursus - Hanne Holmberg sørger for undervisning de pågældende dage.
V.h. Inge Christensen
 

FKI tilmelding til Fakkelløbet torsdag d. 13. okt. kl. 19.00 i Bangsbo Botaniske Have, Frederikshavn

indsendt 04/10/2011 05.58 af Steen Heftholm

Ta' hele familien med til årets sidste løb i FKI's løbskalender, Fakkelløbet i Bangsbo, Frederikshavn.

Fakkelløbet foregår i lyset af over 600 fakler, der markerer ruten rundt om i Botanisk Have og Bangsbo Dyrehave.
Ruten kan enten  løbes som 4km, 8km eller 4 km gåtur.
 
Vælges gåruten kan der også købes bingoplader til turen rundt.
 
Husk der er varm lækker suppe og forplejning i hyggelige omgivelser efter løbet.
 
Læs mere om Fakkelløbet på www.fakkellobet.dk

FFK - adgangschip pr. 1/10

indsendt 27/09/2011 03.49 af Jette Christensen

Træner du i FFK, skal du pr. 1/10 have en chip for at få adgang til de forskellige træningsmuligheder i FFK.
Du betaler 100,- i depositum - som du selvfølgelig får igen, den dag du returnerer chippen.
 
Pr. 1. oktober skal du altså ikke længere skrive dig i mappen i skranken - chippen registrerer dig fremover i stedet.
Chippen gælder i 3 mdr. - herefter skal du kontakte personalet og fremvise dit FKI-medlemskort. Så får du en ny periode på 3 mdr. Dette er for at sikre mod misbrug af ordningen.
 
Du kan allerede nu få chippen i FFK, men indtil 1/10 skal du stadig skrive dig i bogen - og fra 1/10 er det som sagt kun med chip, du kan få adgang.

1-10 of 78

Sign in  |  Recent Site Activity  |  Terms  |  Report Abuse  |  Print page  |  Powered by Google Sites