Mistet dit medlemskort?

Er du allerede medlem af FKI - men har mistet dit medlemskort, så klik her.

Velkommen til FKI

 

Bliv en bedre motionssvømmer med DGI ons. d. 7.marts kl. 16.30 – 18.30 i Frh. Svømmehal

indsendt 28/02/2012 22.24 af Steen Heftholm

Kom og hør, hvordan du får mere ud af din motionssvømning i svømmehallen.
Uanset om du brystsvømmer med hovedet over vand, crawler eller hundesvømmer.

Arrangementet er på 2 timer, med et 45 min. oplæg og 1 times praktisk svømning.
Indholdet er hvordan man let og hurtigt kan lave sit eget sjove og udbytterige svømmetræningsprogram.

Det er den erfarne svømmetræner Jesper Kristiansen fra DGI som står for arrangementet.  
Tilgangen er i sin enkelhed de principper man som træner laver træningsplan ud fra, og som er kogt ind i et koncept GEAR SWIM, der er let forståeligt, brugbart og enkelt for alle at bruge.

Deltagerne vil udover oplægget og den praktiske svømning få udleveret materiale på indholdet i GEAR-SWIM. 
Kurset starter på førstesalen i Svømmehallen og bagefter er der praktiske øvelser i selve svømmehallen. Husk badetøj

Tilmeld dig til arrangementet på FKI online-tilmelding her.

Læs mere om DGI Sjov motionssvømningkonceptet.

Foredrag med ultraløber Jan Vajhøj d.13. marts kl. 19.00 i Maskinhallen

indsendt 28/02/2012 22.03 af Steen Heftholm   [ opdateret 01/03/2012 00.17 ]

Jan Vajhøj er ultraløber og har bl.a. forceret Sahara og de Schweiziske Alper. Kom og hør hans spændende foredrag om disse løbeoplevelser.

Jan Vajhøj er også personlig træner og giver en masse tips, svarer på spørgsmål og giver gode råd til dig, der gerne vil i gang med at løbe og til dig, der gerne vil blive bedre.

Foredraget er åbent, så tag gerne din kollega, nabo eller en anden interesseret med.
Øl og sodavand kan købes til rimelige priser.

Foredrag: Få mere ud af dit pulsur og se de nyeste pulsure fra 20. marts kl. 19.00 i Maskinhallen

indsendt 28/02/2012 22.02 af Steen Heftholm   [ opdateret 28/02/2012 22.26 ]

Kom og hør, hvordan du får mere ud af din træning med med pulsur og få de bedste tips og tricks til din træning - uanset om du løber, dyrker Zumba eller træner i motionscenter.

POLAR DANMARK tager de allernyeste ure med, som endnu ikke er kommet i handlen og urmageren TIMING i Søndergade giver ekstra rabat på POLAR pulsure denne aften.
Foredraget er åbent, så tag gerne din kollega, nabo eller en anden interesseret med.

Øl og sodavand kan købes til rimelige priser.

FKI MAXpulsdag - få styr på din maxpuls 1. april kl. 10.00 ved Møllehuset

indsendt 28/02/2012 22.01 af Steen Heftholm

Mød op og ta´din maxpuls med dit eget pulsur. Vi varmer op i fællesskab og løber et særligt maxpulsprogram op ad en bakke. Sammen med andre, bliver du opmuntret til at give dig fuldt ud de sidste meter op ad bakken, så du når din maxpuls!

FKI Løbskalender 2012

indsendt 07/02/2012 07.07 af Steen Heftholm   [ opdateret 09/02/2012 10.01 ]

Så er året FKI Løbskalender ude. I år har vi samlet alle kendte motionsløb, der findes i Frederikshavn Kommune. Løb, cykl, gå eller svøm dig gennem året. Ta´din familie (ægtefælle, samlever, børn, delebørn) gratis med til alle løb. Deltager du i mindst tre løb i løbskalenderen deltager du også gratis i Skagen Marathon.

Der sendes løbende onlinetilmeldinger ud til de enkelte løb. Allerede nu kan du tilmelde dig til Strandby Vinterkarrusel på FKI's online tilmelding
Deadline for tilmelding er d. 20. februar kl. 15.30.


Dato Navn Sted Tidspunkt Distancer Hjemmeside
3. marts 2012 Strandby Vinterkarrusel Strandby 09.00 Løb á 4,7km, ½ og 1 Marathon www.eiersted.strandby.dk
14. april 2012 MTB Katsig Bakker rundeløb II Katsig Bakker 10.00 Cykling 2, 4, el. 6 runder á 3,8 km www.fitmind.dk
12. maj 2012 Göteborgvarvet Göteborg 13.30 ½ Marathon www.mintilmelding.dk
17. maj 2012 Kildeløbet Frederikshavn 11.00 Løb 3km, 6km, 10km www.ffkcentret.dk
20. maj 2012 Rødspætteløbet Frederiksavn 9.30 /11.00 Cykling, 23km, 50km, 80km, 150km www.nbc.cykling.nu
26. maj 2012 Råbjerg Mile Marathon Skagen 11.00 Løb 5km, 10,5 km, ½ Marathon www.fak66.dk
17. juni 2012 Sæbygårdløbet Sæby 14.00/15.00 Løb 3,9km, 11km www.sik80.dk
30. juni 2012 Palmestranden Openwater Frederikshavn 13.00 Svømning 500m, 1609m, 6km www.palmestrandenopenwater.dk
1. juli 2012 Palmestranden Triathlon Frederikshavn 11.00 Svømning 600m, cykling 30km, løb 7km www.fitmind.dk
19. august 2012 Skagensløbet Skagen 11.00 Løb 6km, 12km, 8km gårute www.skagen-ok.dk
31. august 2012 Aalbækløbet Aalbæk 18.00 Løb 5,4km, 11km www.aalbaek.dk
9. september 2012 Bangsboløbet Frederikshavn 11.00 Løb 5km, 10km www.fak66.dk
12. september 2012 Bike & Run Stafetten Sæby 14.00 løb 5 km og cykling 13,6 km www.firmaidraet-saeby.dk
23. september 2012 Palmeløbet Frederikshavn 11.00 Løb 4km, 7,5km, 14km www.fg90.dk
6. oktober 2012 Skagen Marathon Skagen 11.00 Løb 11km, ½marathon, 1 marathon www.skagenmarathon.dk
11. oktober 2012 Fakkelløbet Frederikshavn 18.30 Løb 4km og 8km, gåtur 4km www.fakkellobet.dk
18. november 2012 MTB Katsig Bakker rundeløb III Katsig Bakker 10.00 Cyklling 2, 4, el. 6 runder á 3,8 km www.fitmind.dk

Aqua Zumba™

indsendt 03/01/2012 09.50 af Inge Christensen   [ opdateret 18/01/2012 13.23 ]

Ny info: se bemærkninger under Aqua Zumba
 
Godt Nytår til jer alle!
Vi starter igen i uge 2 - altså onsdag d. 11/1-2012. Som nogen af jer ved blev jeg opereret i mit ene knæ for 3 uger siden, jeg har været flittig og seriøs i min genoptræning og lægen var godt tilfreds da jeg fik stingene taget i sidste uge så jeg håber at kunne stå på bassinkanten og guide jer ;-)
Håber I er friske og fulde af energi - Vi ses d. 11/1-2012!!
Hilsen Inge (ingechristensen2311@gmail.com - mobil 21671611)

Vind ét års gratis FKI-medlemsskab! - Deltag i FKI's medlemsundersøgelse!

indsendt 23/12/2011 06.09 af Steen Heftholm

I forbindelse med udsendelse af nye medlemskort, i slutningen af december, kan du deltage i lodtrækningen om tre gratis årsmedlemsskaber af FKI.
Det eneste du skal gøre at deltage i vores årlige medlemsundersøgelse, som du finder på:
 
Deadline for besvarelser er 1.februar 2012.

Zumba™ tirsdag i FKI's lokaler i Svømmehallen

indsendt 18/12/2011 06.22 af Inge Christensen   [ opdateret 18/01/2012 12.50 ]

Tak for den positive respons på mit tidligere indlæg - det lader til at der stadig er interesse for Zumba - jeg var bange for at I alle var gået i vinterhi ;-) - der er dog stadig plads til et par stykker mere på holdet  - så hold dig endelig ikke tilbage...Husk - med Zumba kan du både få sved på panden, farve i kinderne og smil på læben på samme tid - begge dele er utrolig sundt for helbredet! - Prøv at møde op og se om det er noget for dig - Husk et par sko uden for meget mønster i sålen og en flaske vand!
 
Glæder mig til at Zumba med dig - Inge
 
Derudover vil jeg stadig meget gerne høre din mening - Det gælder både Zumba på land og i vand:
 
Jeg hører meget gerne fra dig Inge (mobil: 21671611 - mail: ingechristensen2311@gmail.com

Gøteborgsvaret 2012 - løb halvmarathon med FKI

indsendt 13/12/2011 04.44 af Steen Heftholm   [ opdateret 13/12/2011 04.44 ]

Lørdag d. 12. maj 2012 afholdes verdens største halvmarathon i Gøteborg. FKI Løbeklub arrangerer fællestur, der inkluderer overfart med færge, bustransport og startnummer. Der kan købes mad og drikke ombord til rimelige priser. FKI-medlemspris er kr. 800,-
 
Tilmeld dig på FKI-s onlineformular allerede nu, da der er rift om de sidste danske startnumre (1000 ialt):
 
Deadline for FKI-tilmelding er 23. januar 2012 kl. 12.00
 

Lær at svømme crawl - FKI Start2Crawl - uanset niveau!

indsendt 11/12/2011 12.49 af Steen Heftholm   [ opdateret 02/01/2012 12.08 ]

Tilmeld dig FKI Start2Crawl og lær at svømme crawl, så du bliver i stand til at svømme 1000 meter crawl på den gode måde :-)

På kurset får du mulighed for at lære teknikken fra bunden, uanset om du aldrig har lært at svømme crawl eller; du har lært digselv teknikken eller ønsker at blive bedre. 

Kursusstart er onsdag d. 1. februar kl. 20.30 i Frederikshavn Svømmehal. Fællestræningen foregår hver 2. onsdag og der imellem er der træning på egen hånd. 

Der er kun 30 pladser tilbage på holdet ud af de 60 ialt, så tilmeld dig allerede nu på: FKI Start2Crawl-onlinetilmelding

Start2Crawl introducerer dig også til åbentvandssvømning når havtemperaturen er ca. 15 grader. 
Får du lyst, kan du deltage gratis i premieren på det ny åbentvandssvømmestævne, Palmestranden Openwater, 30. juni 2012.

Kurset er lavet i samarbejde med Dansk Svømmeunion. FFI Svømning og Sæby Svømmeklub laver et lignende tilbud for ikke-FKI'ere. Læs mere på www.ffi-swim.dk eller da-dk.facebook.com/pages/Sæby-Svømmeklub-SSK

1-10 of 83