Vores mc nyindkøbte mc gjorde en gammel drøm til realitet i det tidlige forår 2006. Vi havde gennem de sidste par års tid gået og funderet lidt over, hvad man kunne købe. Det tog ikke lang tid. Valget faldt hurtigt på en Suzuki SV'er, frem for Kawasakis ER6F'er.
P.T. (Januar 2007) har den kørt omkring en 12.000 km, siden vi fik den hjem i marts 2006. Den har været alle pengene værd. Den er nem at køre, trækker godt fra bunden, og så lyder V2 motoren som en drøm og enhver nabos mareridt.
Specifikationer:
Motor: 645cc, 4-takt, 2-cylindret, 90° V-Twin, 4 takt, vandkølet, DOHC, benzin indsprøjtning, 81mm boring, 62,6mm slaglængde
Hestekræfter: ca. 74
For: 17 x 3,5"
Bag: 17 x 4,5"
Dæk: For: 120/60ZR 17
Metzeler Roadtec Z6
Bag: 160/60ZR 17
Dunlop Sportmax
Med tiden har vi også fået monteret en del ekstra udstyr på maskinen. I første omgang købte vi Daytona Hotgrips i Tyskland, så de tidlige forårs- og sene efterårsmåneder ikke er lige så hårde ved fingrene. Dernæst er det blevet til en forskærmsforlænger fra SB-fiberdesign og en Lucas Fender Eliminator fra Enghave, som fjerner den noget så grimme original bagskærm. Vi fik sat en underkåbe på, der virkelig beskytter godt mod vind og vejr, samt originale crash-pads og hugger.