Måden
vi læser og forstår en tekst eller en udsendelse på er afhængig af,
hvilken genre den tilhører. Genrerne er kulturelt bestemte kategorier,
vi placerer tekster og værker ind i. De er vigtige at lære at kende og
skelne imellem, fordi de er helt afgørende for, hvordan vi afkoder det
vi læser. Allerede inden vi begynder at læse en roman har vi bestemte
forventninger til indholdet, fordi det netop er en roman og ikke et digt
vi læser. Når vi læser en nyhedsartikel i en avis, har vi helt andre
forventninger end hvis det var en reklame eller et læserbrev, vi læste. Genrerne er de briller eller den optik, vi ser teksterne igennem. To
af de helt grundlæggende genrer, er faktagenren og fiktionsgenren, der
igen kan inddeles i mange undergenrer.
Faktagenren Faktagenren er forpligtet på virkeligheden, og faktatekster kan bedømmes på, hvor sandt eller troværdigt et billede af virkeligheden de giver. Faktagenren kan igen underinddeles i tre genrer eller teksttyper. Den informerende teksttype: (fokus på meddelelsen/sagen) har til opgave at informere om en sag. Informerende teksttyper kan gå fra det objektivt beskrivende og orienterende (fagbogen, den videnskabelige afhandling, nyheden, referatet, interviewet) til det mere subjektivt karakteriserende (analyse, oplevelsesjournalistik, feature m.m.), hvor afsenderens holdning præger indholdet. Den vurderende og argumenterende teksttype: (fokus på afsenderen) Er kendetegnet ved sit ønske om at overtale og overbevise modtageren om et bestemt budskab eller indhold. Det er teksttyper der benytter forskellige former for argumentation og sproglige virkemidler til at overbevise med. Til de vurderende teksttyper hører blandt andet den politiske tale og de såkaldte opinionsgenrer i avisen: leder, kommentar, læserbrev, kronik og anmeldelse. Den opfordrende og adfærdsregulerende teksttype: (fokus på modtageren) Har til opgave at påvirke modtageren til en bestemt adfærd. Der kan være tale om tekster, der har karakter af påbud (love, bekendtgørelser, ordensregler) og teksttyper der har en mere vejledende og opfordrende karakter (reklamer, annoncer, varedeklarationer, vejrmeldinger). Blandt de sidste benytter især reklamerne sig af forskellige former for argumentation og sproglige virkemidler, der bringer dem på linje med de vurderende og argumenterende teksttyper ovenfor. En sagprosatekst kan godt være en blanding af de forskellige genrer. Fiktionsgenren Tekster, der tilhører fiktionsgenren, er kendetegnet ved at skabe en verden, der ikke nødvendigvis eksisterer i virkeligheden, men som på den anden side ofte fortæller om begivenheder og konflikter mellem mennesker, der godt kunne have fundet sted. Fiktionsgenren inddeler man typisk i de tre såkaldte storgenrer: Epik, lyrik og drama. Epik: Episke tekster er traditionelt kendetegnet ved at have en handling, der kredser om en eller flere konflikter, er fortalt af en fortæller og benytter et såkaldt prosasprog, som kommer tæt på normalsproget. Romanen er den mest omfattende af de episke tekster. Den dækker traditionelt over et langt hændelsesforløb med flere handlingstråde og inddrager ofte mange personer i fortællingen. Her overfor præsenterer novellen os typisk kun for en enkelt begivenhed eller et begrænset tidsrum i et menneskes liv, der så til gengæld ofte har karakter af en afgørende begivenhed eller et vendepunkt. Lyrik: I modsætningen til den episke genre er lyrikken kendetegnet ved sit fokus på stemningsbeskrivelser og følelser. Her er det ikke handling, der er det centrale, men tværtimod er der ofte tale om fravær af handling, og det er i stedet et bestemt bestemt øjeblik eller en bestemt stemning, der er i centrum. Sproget i lyrikken er karakteriseret ved at være forskellig fra normalsproget. Det er præget af sproglige billeder og usædvanlige ordsammenstillinger og kan have en bunden form med strofer, rim og rytme, der er med til at skabe den lyriske stemning. Drama:
Et drama er kendetegnet ved at skulle opføres på en teaterscene, og i
stedet for at blive fortalt, bliver handlingen vist på scenen af
skuespillere, og virkemidlerne i dramaet er ikke blot dialogen, men også
scenografien, kostumerne og skuespillernes kropssprog. Dramaet kredser
som regel om en enkelt konflikt, der skal overvindes i løbet at den
begrænsede tid stykket varer. Under genren drama kan man tilføje
spillefilm og tv-serier, fordi de har mange mange af dramaets genretræk.
Film og tv-serier har imidlertid også meget til fælles med romanen,
fordi de netop har frigjort sig fra teatrets lille scene, hvor alt skal
foregå, og er i stand til at lave handlingsforløb på tværs af tid og
rum på en måde, som svarer til hvad romanen kan.
Fakta- og fiktionskoder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||