Der er 3 hovedstilarter i Rumba som er opstået blandt havnearbejdere i Havana og Matanzas i Cuba. 
 
Rumba går flere hundrede år tilbage til tiden med afrikanske slaver i Cuba og dens rødder er fra det vestlige Afrika.
Det er en særdeles livlig, spontan og improviseret dans og musikgenre - Percussion som inkluderer Congas
trommer samt slagstokke (palitos), danner det rytmiske grundlag (cáscara) og sammen med sangerne
(forsanger og kor i en call and response model) skabes en særdeles dansabel og populær musik.
 
 
 
 
Det antages at ordet rumba stammer fra verbet rumbear, dvs. det at at have det godt at more sig, at feste.
  
Rytmen er den vigtigste del i rumbamusikken som først og fremmest er musik skabt til at danse til.
Tre rumba rytmer (stilarter) akkompagnerer dansen: Columbia, Guaguancó samt Yambú:
 
Columbia, der spilles i 6/8 danses normalt af en mand og er en hurtig dans med mange akrobatiske elementer der
demonstrerer både styrke og behændighed hos danseren.
 
Guaguancó, der spilles i 2/4, er en langsommere dans for både mand og kvinde. Dansen symboliserer spillet mellem
de to køn, og manden forsøger i dansen at vakunere (symbols befrugtning) kvinden.
 
Og Yambú, der er den langsomste af de tre genre, efterlignes bevægelsesmønstret hos ældre mennesker.
 
 
Alle tre genre en særdeles kropslige danse, der er udviklende for din kropskontrol og smidighed, som igen 
giver dig overskud i dit bevægelsesmønster, når du danser andre danse som f.eks. Salsa. 
 
 

 
Se Workshops i Menuen Workshops